Start Kommunikation Nyheder Institutioner For Fremtiden har udgivet tre modelprogrammer for daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger
Institutioner For Fremtiden har udgivet tre modelprogrammer for daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger Udskriv

Som en del af projektet Institutioner For Fremtiden, har Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania i samarbejde udarbejdet et brugerorienteret modelprogram for hvert af de tre områder: daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger.

Modelprogrammerne er en detaljeret beskrivelse af slutbrugerens nuværende og fremtidige behov i forhold til de fysiske rammer med inspiration og idéer til byggefaglige og arkitektoniske principper.  Modelprogrammerne er udformet således, at de kan anvendes af kommuner og private bygherrer som let anvendelig inspiration til deres byggeprogrammering af konkrete institutioner, men også opslagsværk, idéliste og prioriteringsværktøj for byggerier på institutionsområdet. Med modelprogrammet peges på vigtigheden af at tænke brugerbehov, indeklima, energi og totaløkonomi ind fra starten af byggeprocessen, dvs. fra idéfasen til byggeriet står klar til indflytning.

Som led i projektet er der udvalgt projekter i 9 kommuner, der får støtte til at gennemføre projektkonkurrencer, hvor modelprogrammerne anvendes. Der vil ske en omfattende videnformidling af  de involverede bygherrers erfaringerne med anvendelsen af modelprogrammerne. 

Læs mere om modelprogrammet for daginstitutioner og download rapporten her

Læs mere om modelprogrammet for folkeskoler og download rapporten her

Læs mere om modelprogrammet for plejboliger og download rapporten her

 

Senest opdateret den 07. maj 2010