Byggeriet har på trods af Corona-pandemien har haft et højt aktivitetsniveau i 2020. På byggepladserne har man skullet vænne sig til en ny virkelighed ift. arbejdets tilrettelæggelse, potentielle adgangsbegrænsninger og afstands- og hygiejnekrav for at undgå smittespredning, og det i sig selv har mange steder resulteret i øget fokus på arbejdsmiljø og -sikkerhed.
Uden for byggepladserne kom klimapartnerskabet i foråret med sit bud på, hvordan bygge- og ejendomssektoren kan bidrage til CO2-reduktioner, før sommerferien vedtog Folketinget en klimalov, der stadfæster målet om en 70 %-målsætning for CO2-redutionen i 2030 og Parisaftalens målsætning om max. 1,5 graders temperaturstigning i 2050. Loven følges for tiden op med forskellige politiske delaftaler, der skal resultere i en handlingsplan i 2021. Kort før jul kom boligministeren med et forhandlingsoplæg til en strategi for bæredygtigt byggeri, miljøministeren kom med et bud på en strategi for cirkulær økonomi og endelig afsluttede en taskforce med deltagelse af ledende aktører fra byg- og driftsherreorganisationer sit arbejde med en række forpligtende tilsagn om at sætte yderligere skub i byggeriets digitale udvikling.
Også 2021 bliver et travlt år. Sektoren har fået tilført en række økonomiske stimuli-pakker i form af en boligaftale for den almene sektor, et midlertidigt ophævet anlægsloft for kommunerne og en udvidelse af håndværkerfradraget, og der er igangsat en afprøvning af den frivillige bæredygtighedsklasse, ligesom Realdania gennem sin COVID19-pulje yder støtte til at sikre mere bæredygtighed i byggeprojekterne. Og endelige forventer man, at der bliver vedtaget en klimahandlingsplan, som skal sætte skub i de vedtagne initiativer.
Der er på kort sigt meget at glæde sig over i de mange initiativer, men hvor fører de os hen på lidt længere sigt? Og hvad er pejlemærkerne, som vi skal styre efter hen imod, hvis vi skal nå i mål med de gode intentioner?
Projektchef Graves Simonsen giver gennem 10 teser sit bud på, hvor byggeriet kan befinde sig i 2030, hvis alle gode kræfter samles om det:
- De professionelle bygherreorganisationer arbejder nu ud fra anden generation af bæredygtighedsstrategier. Hvor første generation ofte var et forsøg på at reformere værdikæden især gennem indkøbskrav, bygger den nye generation af strategier videre på en række af de mere helhedsorienterede principper i bygherremanifestet fra 2020, og hvor ’det mest fordelagtige’ ikke kun handler om pris, men om tre bundlinjer; den økonomiske, den klima- og miljømæssige og den sociale.
- Byggeriet har for alvor taget partnerskaber til sig som et centralt instrument til forandring. Der er opstået nye ejerformer og byggefællesskaber i klynger i erkendelse af, at kun gennem forpligtende samarbejder er det muligt at indfri ambitiøse strategier, der efterlader et bæredygtigt samfund til kommende generationer. Partnerskabstrenden har samtidig medført en mindre formalistisk tilgang til kontrakterne med baggrund i tillidsrelationer.
- De professionelle bygherreorganisationer har for alvor fået styr på indkøbsstrategier og handleplaner for bæredygtige indkøb. Bygherrerne efterspørger konsekvent transparens i leverandørkæder, og materialepas efter europæiske standarder er blevet et naturligt redskab til valg eller fravalg af materialer og løsninger til byggeri.
- Byggeriet har endelig fået styr på sine data og digitalisering, der nu er blevet en integreret del af alle processer fra byggeriets planlægning til bygningernes langsigtede drift. Data er for alvor blevet en valuta, der bidrager til værdisætningen af fast ejendom og brugen heraf.
- Den eksisterende bygningsmasse og dens udvikling er definitivt blevet anerkendt som afgørende i en ressourceøkonomi, hvor udgangspunktet om redegørelse for konsekvenserne af nedrivninger medfører nye idéer til behovsopfyldelse gennem renoveringer og transformationer, men samtidigt en større dynamik i ejendomsmarkedet.
- Gennem årtiet reduceres antallet af kvadratmeter per person i nybyggerier, som samtidigt bliver designet til højere udnyttelse, større fleksibilitet og med mulighed for adskillelse uden væsentlige tab af værdi i materialer.
- Den cirkulære økonomi slår for alvor igennem på tværs af ministerier og brancher. Udvundne ressourcer og eksisterende materialer og produkter betragtes som regenerérbare i form af genbrug, genanvendelse og reparationsmuligheder. Det betyder samtidig, at der er sket en naturlig sammensmeltning af markedet for nye og allerede eksisterende materialer og produkter.
- Byggeriet er nået i mål med en ambition om at bidrage til den generelle 70 %-målsætning for CO2-reduktion, der svarer til, hvad Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg pegede på i 2020. Målet er i høj grad nået gennem omstilling af varmeforsyning, fravalg af materialer fra energitunge produktioner, fossilfrie byggepladser og investeringer i biodiversitet.
- Byggeriets produktivitet er steget med 10 % i forhold til 2020. Stigningen skyldes fokusering på digitalisering og planlægning af effektive processer med minimal spildtid og systematisk logistik, samt sikring af godt arbejdsmiljø. Målingen af brugertilfredshed, værdiskabelse og medarbejdertrivsel er blevet faste bestanddele af bygherreerhvervet.
- Byggeriets diversitet ift. medarbejdere afspejler nu i væsentlig grad det øvrige samfund. Branchen har således for alvor fået øjnene op for at kompetencer som udgangspunkt ikke er alders-, køns- eller etnicitetsbestemte, men også at branchen som væsentlig samfundsaktør må påtage sig sin del af ansvaret for kommende generationers uddannelse, beskæftigelse og inklusion af social udfordrere medborgere.