Blogindlæg skrevet af: Jakob Klint, chefrådgiver Kuben Management AS
Bekymring og behovet for et godt indeklima har gennem tiden ført til mange undersøgelser, og jo mere vi undersøger, jo mere vokser bekymringen. Skimmelsvamp, afgasninger fra inventar og byggematerialer, partikler fra tøj, madlavning, stearinlys mm. Luften er fyldt med urenheder, der har betydning for vores velvære og sundhed.
Frem til 1960’erne var naturlig ventilation, det man klarede sig med i boliger. Ildsteder, aftrækskanaler og utætheder var det der sikrede luftskiftet. Udviklingen i retning af mere tætte boliger, nye planløsninger med indeliggende badeværelser og køkken-alrum, skærpede energikrav, mm. har øget behovet for mekaniske ventilationsløsninger.
I 1980’erne og 1990’erne kom der rigtig gang i de mekaniske løsninger, og den udbredte og lovmæssige løsning var udsugningsventilation i boliger. Det vil sige mekanisk udsugning i de fugtbelastede zoner – køkken og bad – og indtag af frisk luft via ventilationsspalter i vinduerne eller kanaler i væggene til det fri. Det sikrede frisk luft i nybyggede boliger, og var et krav i bygningsreglementet.
Fra fokus på frisk luft til energikrav
Fra 00’erne blev det i stigende grad balanceret ventilation med varmegenvinding. Den løsning gav færre problemer med træk, og tilgodeså samtidigt kravene om et lavt energiforbrug. Varmen fra den luft, der trækkes ud af boligerne, bliver overført til den friske luft der blæses ind. Der er forskellige metoder til varmegenvindingen, og med de bedste løsninger kan man opnå 80-90 % genvinding af varmen. Den tidligere udsugningsventilation sikrede godt nok frisk luft, men der forsvandt også meget varme ud af bygningen. Derudover var der ofte problemer med forskelligt tryk imellem boligerne, så cigaretrøg og mados fra én bolig med utilstrækkelig ventilation, kunne blive overført til boliger, hvor ventilationen fungerede korrekt.
Erfaringer fra og teknologi til nybyggeriet blev overført til de eksisterende bygninger – ofte med store udfordringer til følge. Udsugningsventilationen skabte de helt store problemer, og det gjaldt faktisk for både det eksisterende byggeri, men også for nybyggeriet. Det lovmæssige luftskifte på en halv gang i timen gav træk- og støjproblemer fra ventilationsspalter, der typisk var placeret i vinduer. Beboernes utilfredshed førte ofte til, at anlæggets udsugning blev droslet ned, og de mekaniske løsninger fik deres dårlige image.
Den balancerede ventilation med varmegenvinding var og er et stort fremskridt – i den forstand, at den luft der kommer ind i boligen, nu er varm, og der ikke opleves træk i samme grad. Samtidigt er der færre problemer med trykforskelle imellem boligerne. Den balancerede ventilation er også på vej ind i boliger, der tidligere har haft naturlig ventilation eller udsugningsventilation.
Men der er også store udfordringer ved de balancerede løsninger. Ser vi på byggeriet fra før 1960 – altså det murede byggeri, er det ofte vanskeligt at finde plads til ventilationsanlæg, og det vanskeligt at finde føringsvej for indtag og afkast af luft.
Løsningerne er dyre og pladskrævende, men endnu mere vigtigt, de har behov for vedligeholdelse. Udskiftning af filtre et par gange om året er en nødvendighed, og levetiden af motorer i anlægget er måske kun 10-15 år. Så er det den rigtige vej at gå? Er ventilation med varmegenvinding den rette anbefaling til bedre indeklima i eksisterende boliger?
Skimmelsvamp som driver
Behovet for bedre indeklima i boliger er drevet af en lang række aktører. Forskerne peger på skimmelsvamp, partikler fra madlavning og stearinlys, afgasning fra bygningsmaterialer og inventar, mm. Bygningsreglementet afspejler deres viden, rådgiverne følger og understøtter disse krav, og en stor ventilationsbranche står klar med produkterne og løsningerne, der kan opfylde de krav, der bliver opstillet. Og entreprenørerne prøver at levere løsningerne til de lavest mulige omkostninger.
På aftagersiden er udviklingen og behovet for bedre ventilation i eksisterende boliger i meget høj grad drevet af problemerne med skimmelsvamp. Særligt i boliger med mange børn, og hvor der laves rigtig mad, kan der være problemer med skimmel. De problemer rammer ikke mindst almene boliger, hvor der har været mange sager omkring skimmelsvamp, og som har ført til store omkostninger for boligafdelingerne.
Det åbne vindue – en mulighed
Ser vi på andre ejerformer, sker der faktisk meget lidt med hensyn til mekaniske ventilationsløsninger i de eksisterende bygninger. Det er ofte for dyrt med balanceret ventilation, og det bliver fravalgt i andelsboligforeninger og ejerforeninger, og i det private udlejningsbyggeri kommer det også sjældent ind.
Resultatet er, at bedre indeklima via ventilation med varmegenvinding ikke er det der løser indeklimaproblemerne i de ældre eksisterende boliger – det er i langt højere grad at åbne vinduet.
Bør et krav i bygningsreglementet af den grund ikke være, at der ved udskiftning af vinduer, efterisolering og anden vedligeholdelse skal sikres de berørte boliger en adgang til viden om disses indeklimaforhold? I dag er det billigt og simpelt at få det kendskab, og der er mange produkter på markedet, der kan give adgang til viden om luftfugtighed og CO2-niveau. Det med at åbne vinduerne og lave gennemtræk skal jo bare gøres til en vane – på lige fod med at børste tænder.
En anden vej kan være at udvikle robuste løsninger til eksisterende ældre boliger.
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
