Hvad er nyt?

Sikring af kvaliteten har fået en fremtrædende plads i det nye AB 18 system.

I AB findes nye bestemmelser om kvalitetssikring, tilsyn og kassation i

• 2: Definition af kvalitetssikring og granskning
• 12: Pligt for entreprenøren til at kvalitetssikre sine ydelser
• 17: Pligt for entreprenøren til at kvalitetssikre samt (evt.) granske sit projektmateriale ifm. entreprenørprojektering
• 21: Bygherrens ret til at fastsætte krav til entreprenørens kvalitetssikring af arbejdet og evt. entreprenørprojektering, tilsynsgennemgang af specifikke arbejder/materialer udpeget ved projektgennemgangen samt krav om udført og dokumenteret kvalitetssikring forud for tilsynsgennemgang

I ABR findes nye bestemmelser om kvalitetssikring, granskning, fagtilsyn og projektopfølgning i

• 9: Pligt for rådgiveren til at kvalitetssikre sin ydelser
• 11: Pligt for rådgiveren til at foretage granskning forud for hver faseafslutning
• 14: Påpegning af, at granskningen omfatter projektets grænseflader, og at projekteringslederen har ansvar for koordinering af det samlede projekt ved delt rådgivning
• 25: Pligt for bygherren og rådgiveren til at tage stilling til omfanget af en evt. fagtilsynsydelse; herunder omfanget af tilstedeværelsen på byggepladsen

Tilsvarende bestemmelser om kvalitetssikring (men ikke tilsyn) findes i ABT 18.

Hvorfor er det vigtigt?

Bedre kvalitet i projektering og udførelse er fra et bygherreperspektiv blandt de centrale målsætninger for AB18-systemet – baseret på dårlige erfaringer med ufærdige projekter og for mange udførelsesmangler, forsinkelser, ekstraregninger og langvarig mangelafhjælpning.

Vigtige elementer heri er kravene til entreprenørers og rådgiveres sikring af kvaliteten af egne ydelser samt et målrettet tilsyn, der kan medvirke til styrkelse af kvaliteten tidligt i udførelsesfasen.

Hvad skal du gøre?

Kvalitetssikring er ikke nyt, det er som hidtil sådan, at både rådgiver og entreprenør skal kvalitetssikre deres ydelser, og at bygherre i forbindelse med udbud med fordel kan præcisere kravene til kvalitetssikringen (jf. fx vejledning om kvalitetssikring nr. 9605 af 6. november 2013).

Der er imidlertid et øget fokus på kvalitetssikring og dokumentation på bestemte kritiske tidspunkter, som nu bliver en fast del af ydelsen. Bygherre skal derfor være opmærksom på, at han har krav på følgende:

• Både rådgiver og entreprenør skal udføre løbende egenkontrol.
• Rådgivers og eventuel projekterende entreprenør skal dokumentere granskning af eget projekt samt grænseflader til andres projekt. Dokumentationen skal foreligge som en del af grundlaget for bygherres godkendelse af projektet ved hver faseaflevering. Granskningen omfatter også granskning af rådgivers egen budgettering, hvis rådgiveren skal udføre budgettering.
• Rådgivers kvalitetssikring omfatter sikring af, at de funktionskrav, der er opstillet i projektet, er egnede til at entreprenøren kan udføre projektering, der kan opfylde bygherrens ønsker.
• Rådgiverens granskning af eget projekt skal desuden sikre, at det projektmateriale, der skal anvendes til at udbyde et bygge- og anlægsarbejde, er egnet til udbud.
• Ved delt rådgivning skal projekteringsleder koordinere en tværfaglig granskning af det samlede projekt. Tværfaglig granskning indebærer, at de deltagende parter skal granske eget projekt og grænseflader til andres projekt. Ekstern granskning er en særskilt ydelse.
• Entreprenør skal dokumentere sin kvalitetssikring i forbindelse med udførelse af målrettet tilsyn efter § 21, stk. 4. Hvis dokumentationen ikke foreligger, kan tilsynet afvise at udføre tilsynsgennemgangen, indtil entreprenøren kan dokumentere, at kvalitetssikring er udført. I den situation kan der blive tale om, at bygherren kan tilbageholde et beløb, der modsvarer den manglende kvalitetssikring, i a conto-betalingen til entreprenøren.

Det forudsættes, at parterne i deres aftale fastlægger omfanget af granskningen. Hvis parterne ikke har gjort dette, skal rådgiver udføre en granskning, der svarer til, hvad der for det pågældende arbejde er sædvanligt. Parternes fastlæggelse af granskningens omfang kan ske ved i aftalen at henvise til de gældende ydelsesbeskrivelser fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Danske Arkitektvirksomheder, som beskriver rådgiverens kvalitetssikring i de enkelte faser.

I § 21, stk. 4, 1. pkt. introduceres som noget nyt det ”målrettede tilsyn”. Fremover består tilsyn af:

• Det sædvanlige løbende tilsyn, typisk i form af stikprøver.
• Den målrettede tilsynsgennemgang af nærmere bestemte arbejder eller materialer, der er udpeget efter aftale ved projektgennemgangen, med henblik på en vurdering af, om de pågældende ydelser i henseende til nærmere angivne egenskaber er kontraktmæssige eller må kasseres som ikke kontraktmæssige.
• Entreprenøren og bygherren kan herudover ved behov anmode om målrettet tilsynsgennemgang efter § 21, stk. 1, 2. pkt. Det skal i anmodningen oplyses, hvad der er formålet med tilsynsgennemgangen og hvilke konkrete arbejder, som tilsynsgennemgangen skal angå. Anmodningen skal give begge parter mulighed for at forholde sig til tilsynsgennemgangens nødvendighed. Bygherren har som den betalende part ret til at afvise en tilsynsgennemgang efter 2. pkt., hvis bygherren vurderer, at der ikke er et særligt behov for tilsynsgennemgangen.

Bygherren skal sikre, at rådgiveren fører en tilsynsprotokol, der både omfatter det målrettede og det sædvanlige, løbende tilsyn.

Bygherren har som hidtil ret til at kassere ikke kontraktmæssige arbejder eller materialer. Denne ret har bygherren, indtil afleveringsforretningen har fundet sted.

Konsekvensen af bygherrens manglende kassation afgøres ud fra almindelige passivitetsregler. Der er ikke med ændringen af bestemmelsen tilsigtet nogen ændring af den hidtidige retstilstand om konsekvenserne af bygherrens manglende kassation.

Alle udgifter i forbindelse med kassation er bygherren uvedkommende, ligesom kassation ikke giver anledning til tidsfristforlængelse. Hvis bygherren påføres særlige omkostninger ved berettiget kassation, kan bygherren kræve sit tab hertil dækket. Denne ret har bygherren, indtil afleveringsforretningen har fundet sted.

Bestemmelsen indebærer ikke, at en entreprenør kan fritages for mangelansvar under henvisning til, at bygherrens tilsyn ikke har påtalt forholdet. Det gælder fx., når der er tale om et forhold, som tilsynet ikke har set. Der kan alene blive tale om ansvarsfritagelse for et forhold for entreprenøren, hvis tilsynet har givet entreprenøren et pålæg om forholdet, der må sidestilles med projektmæssige anvisninger. Hvis tilsynet har godkendt en mock-up af f.eks. en bestemt bygningsdel, kan det få betydning for entreprenørens ansvar.