Klog på ABT18
Denne kursusdag giver dig forståelse for, hvordan du kan anvende totalentreprise efter ABT18, og hvordan du opnår den bedste fordeling af risiko, ansvar, indflydelse og budgetsikkerhed.
Læs om uddannelsen opbygning og målgruppe
Mød forløbets undervisere
Sikring af kvaliteten har en fremtrædende plads i AB 18 aftalesystemet.
I AB 18 findes bestemmelser om kvalitetssikring, tilsyn og kassation i
I ABR 18 findes bestemmelser om kvalitetssikring, granskning, fagtilsyn og projektopfølgning i
Tilsvarende bestemmelser om kvalitetssikring (men ikke tilsyn) findes i ABT 18.
Bedre kvalitet i projektering og udførelse er fra et bygherreperspektiv særligt vigtige at forfølge gennem AB18-systemet – baseret på dårlige erfaringer med ufærdige projekter og for mange udførelsesmangler, forsinkelser, ekstraregninger og langvarig mangelafhjælpning.
Vigtige elementer heri er kravene til entreprenørers og rådgiveres sikring af kvaliteten af egne ydelser samt et målrettet tilsyn, der kan medvirke til styrkelse af kvaliteten tidligt i udførelsesfasen.
Kvalitetssikring er ikke nyt, det er som udgangspunkt sådan, at både rådgiver og entreprenør skal kvalitetssikre deres ydelser, og at bygherre i forbindelse med udbud med fordel kan præcisere kravene til kvalitetssikringen (jf. fx vejledning om kvalitetssikring nr. 9605 af 6. november 2013).
Fokus på kvalitetssikring og dokumentation på bestemte kritiske tidspunkter er jf. AB18-systemet en fast del af ydelsen. Bygherre skal derfor være opmærksom på, at denne har krav på følgende:
Det forudsættes, at parterne i deres aftale fastlægger omfanget af granskningen. Hvis parterne ikke har gjort dette, skal rådgiver udføre en granskning, der svarer til, hvad der for det pågældende arbejde er sædvanligt. Parternes fastlæggelse af granskningens omfang kan ske ved i aftalen at henvise til de gældende ydelsesbeskrivelser fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Danske Arkitektvirksomheder, som beskriver rådgiverens kvalitetssikring i de enkelte faser.
I § 21, stk. 4, 1. pkt. beskrives det ”målrettede tilsyn”, som skal ses i sammenhæng med de øvrige former for tilsyn:
Bygherren skal sikre, at rådgiveren fører en tilsynsprotokol, der både omfatter det målrettede og det sædvanlige, løbende tilsyn.
Bygherren har som hidtil ret til at kassere ikke kontraktmæssige arbejder eller materialer. Denne ret har bygherren, indtil afleveringsforretningen har fundet sted.
Konsekvensen af bygherrens manglende kassation afgøres ud fra almindelige passivitetsregler. Der er ikke med ændringen af bestemmelsen tilsigtet nogen ændring af den hidtidige retstilstand om konsekvenserne af bygherrens manglende kassation.
Alle udgifter i forbindelse med kassation er bygherren uvedkommende, ligesom kassation ikke giver anledning til tidsfristforlængelse. Hvis bygherren påføres særlige omkostninger ved berettiget kassation, kan bygherren kræve sit tab hertil dækket. Denne ret har bygherren, indtil afleveringsforretningen har fundet sted.
Bestemmelsen indebærer ikke, at en entreprenør kan fritages for mangelansvar under henvisning til, at bygherrens tilsyn ikke har påtalt forholdet. Det gælder fx., når der er tale om et forhold, som tilsynet ikke har set. Der kan alene blive tale om ansvarsfritagelse for et forhold for entreprenøren, hvis tilsynet har givet entreprenøren et pålæg om forholdet, der må sidestilles med projektmæssige anvisninger. Hvis tilsynet har godkendt en mock-up af f.eks. en bestemt bygningsdel, kan det få betydning for entreprenørens ansvar.
Ansvarsbegrænsning
Indholdet på siden/portalen sigter på at give overblik over nogle af de væsentligste fokusområder for bygherrer i aftalesystemet. De gode råd og de tilhørende værktøjer er overordnede og generelle. Anvendelsen skal derfor altid vurderes kritisk i forhold til den konkrete opgave. Bygherreforeningen kan derfor ikke holdes ansvarlig, hvis man vælger at anvende indholdet på siden/portalen konkret.