Spørgsmål og svar om AB-systemet
Bygherrens guide til aftalesystemet
Bygherrens guide til aftalesystemet
B
F
F
F
Bygherreforeningen har indgået en aftale med Poul Schmith/Kammeradvokaten om at hjælpe foreningens medlemmer til hurtigt og smidigt at få afklaret spørgsmål vedrørende det nye AB18-system.
Som medlem af Bygherreforeningen kan du gennem en telefonisk hotline eller en skriftlig formular stille dit spørgsmål, hvis du eksempelvis er i tvivl om, hvordan enkelte bestemmelser skal forstås, hvilke sammenhænge der er i systemet, eller hvem der skal gøre hvad hvornår.
Ydelserne er tiltænkt bistand til forhold i aftalesystemet, der kan afklares under en kortvarig telefonsamtale eller et kort skriftligt svar. Der er dermed ikke tale om en egentlig rådgivningsfunktion, men en hjælp til at forstå det nye aftalesystem. Alle henvendelser vil behandles anonymt.
Medlemmer af Bygherreforeningen kan ringe på telefon 31 12 62 03 hver onsdag kl. 13.00-15.00.
Hotlinen er et gratis tilbud til hurtig afklaring af spørgsmål vedrørende det nye AB18-system.
Hvis et spørgsmål ikke umiddelbart kan besvares telefonisk, kan Poul Schmith/Kammeradvokaten vælge at besvare spørgsmålet skriftligt efterfølgende. Læs mere om retningslinjer for hotlinen.
Medlemmer af Bygherreforeningen kan stille spørgsmål ved at udfylde denne formular.
Spørgsmål bør stilles så konkret som muligt, hvorefter du enten modtager et individuelt svar eller et mere generelt, hvis der er flere spørgsmål om samme emne. Læs mere om retningslinjer for skriftlige spørgsmål.
Det har siden den 1. januar 2019 været muligt at anvende det nye AB18-system, og der er løbende kommet en masse spændende spørgsmål til Poul Schmith/Kammeradvokaten gennem Bygherreforeningens AB18-Hotline. Spørgsmålene har spændt bredt fra vedtagelse af det nye regelsæt til detailspørgsmål om opgørelse af konventionalbod og mulighederne i den nye løsningstrappe. I nedenstående finder du svar på de oftest stillede spørgsmål.
Hvis du har brug for hjælp til afklaring af AB18-spørgsmål, kan du fortsat benytte dig af hotlinen hver onsdag mellem kl. 13:00-15:00 på telefon 31 12 62 03. Alternativt kan du stille spørgsmålet skriftligt via følgende formular, så vender Poul Schmith/Kammeradvokaten tilbage hurtigst muligt med et svar.
Hvordan beregnes ”glemte ydelser” i ABR18, hvis ekstraarbejderne indeholder elementer, hvorom der er aftalt enhedspriser?
Baggrunden for indførelsen af konventionalboden i ABR18 er, at bygherrerne hidtil havde argumenteret for, at de ”glemte ydelser”, som bygherren var nødsaget til at tilkøbe som følge af fejl i rådgiverens projekt, var dyrere, da priserne ikke havde været konkurrenceudsatte. Om baggrunden for bestemmelsen fremgår bl.a. følgende af AB-betænkning (nr. 1570), side 322:
”Det har i hidtidig praksis været antaget, at hvis ydelsen er glemt i udbudsmaterialet, er entreprenørens tilbud tilsvarende lavere, og at bygherren derfor ikke har lidt noget tab. Det er fra bygherrernes side påpeget, at bygherren kan lide et tab ved, at den glemte ydelse ikke har været konkurrenceudsat sammen med resten af projektet, og at bygherren derfor kan ende med at betale en højere pris for ydelsen, end bygherren ville have gjort, hvis den ikke var glemt. Det har dog i mange sager været svært at løfte bevisbyrden for dette tab.”
Udvalget har derfor som en løsning på denne problemstilling indført en konventionalbod for disse ”glemte ydelser.”
Konventionalbodsbestemmelsen skal derfor ses i lyset af de problemstillinger, der var i den hidtidige praksis med hensyn til fordyrelse af projekterne som følge af rådgivernes ”glemte ydelser”. Om opgørelse af konventionalboden fremgår følgende af betænkningen, side 322:
”Konventionalboden beregnes således som 5% af prisen for samtlige de tilkøb, som bygherren må foretage som følge af den eller de glemte ydelser. Konventionalboden kan ikke anvendes for tilkøb af ydelser, hvor der gælder enhedspriser, da disse priser har været konkurrenceudsat sammen med det udbudte projekt.”
Der er ikke i betænkningen taget specifik stilling til den situation, hvor et konkret ekstraarbejde indeholder både ydelser baseret på enhedspriser og ydelser, der ikke er enhedsprissat.
Det må antages, at beregningsgrundlaget for konventionalboden ikke omfatter poster, der er enhedsprissat. Heri ligger dog også, at der ikke kun vil være behov for en løbende registrering af tilkøbene, der er foretaget som følge af ”glemte ydelser”, men at der tillige i denne registrering sondres mellem de forskellige delelementer i tilkøbet. Man må derfor som bygherre kræve en konkret og specifik opdeling af entreprenørens faktura, hvilket allerede bør forudsættes i udbudsgrundlaget.
Lav din egen konventionalbodskurve med Bygherreforeningens konventionalbodsværktøj.
Se Bygherreforeningens AB18-nedslagspunkt om konventionalbod.
Hvorfor er der ikke udarbejdet en ABT18 Forenklet?
Bevæggrundene for, at der ikke er vedtaget en ABT18 Forenklet, fremgår ikke eksplicit af AB-udvalgets betænkning (nr. 1570), der ligger til grund for de vedtagne aftaletekster. Det kan være et udtryk for udvalgets vurdering af et konkret behov for forenklede regler inden for AB18’s og ABR18’s anvendelsesområde. Eksempelvis fremgår følgende af AB-betænkning (nr. 1570), side 12 vedrørende AB Forenklet og ABR Forenklet:
”Grunddokumenterne er relativt komplekse og detaljerede og dermed også omfangsrige. De vil derfor kunne forekomme besværlige at arbejde med på relativt enkle opgaver. Derfor har udvalget fundet det hensigtsmæssigt tillige at udarbejde AB Forenklet og ABR Forenklet.”
AB-udvalget har beskrevet, hvorledes man har tænkt AB Forenklet og ABR Forenklet anvendt, men som nævnt fremgår det ikke eksplicit, hvad baggrunden for fraværet af ABT Forenklet er.
Se Bygherreforeningens guide til at navigere i AB18-systemet.
Skal tilføjelser og fravigelser nu fremgå direkte af entrepriseaftalen?
Efter AB92 § 1, stk. 3, var fravigelser af betingelserne kun gældende, når det tydeligt og udtrykkeligt var angivet på, hvilke punkter fravigelse skulle ske. Ifølge AB18 § 1, stk. 2, gælder fravigelse af betingelserne kun, når det tydeligt og udtrykkeligt angives i aftalen, på hvilke punkter fravigelse skal ske. I de specifikke bemærkninger i AB-betænkningen (nr. 1570) til AB18 § 1, stk. 2, fremgår bl.a., at ”bestemmelsen svarer til AB92 § 1, stk. 3”, og der er endvidere anført følgende om fravigelse af AB18:
”Af AB18 § 1, stk. 2, fremgår det, at betingelserne kan fraviges, men det bestemmes, at fravigelser af betingelserne kun gælder, når det tydeligt og udtrykkeligt angives, på hvilke punkter fravigelse skal ske.”
Udvalget forudsætter derfor, at AB18 normalt vil blive anvendt i sin helhed, og finder, at fravigelse kun bør ske i tilfælde, hvor fravigelsen er velbegrundet og nødvendig i det konkrete aftaleforhold. I bemærkningerne til § 1, stk. 2, er der oplistet en række bestemmelser, som visse bygherrer kan have behov for at ”fravige.”
Det må antages, at der i AB18 ikke er lagt op til nogen ændring i forhold til angivelsen af fravigelser fra AB92, og at disse derfor ikke nødvendigvis skal fremgå af selve dokumentet ”entrepriseaftalen”. Fravigelserne skal fortsat fremhæves tydeligt og udtrykkeligt og indgå i aftalegrundlaget, men disse kan ligesom tidligere fremgå af et særskilt dokument (f.eks. ”Særlige betingelser”).
Se Bygherreforeningens Paradigma til rådgiveraftaler efter ABR18.
Se Bygherreforeningens Paradigma til entrepriseaftaler efter AB18.
Hvilke vinterforanstaltninger skal indgå i en entreprise efter AB18, og hvilke foranstaltninger skal indgå i en totalentreprise efter ABT18?
Efter AB18 § 5, stk. 4, skal entreprenøren i sit tilbud have indeholdt årstidsbestemte vinterforanstaltninger i det omfang, hvor entreprenøren skal udføre vinterforanstaltninger i vinterperioden (1. november til 31. marts), medmindre foranstaltningerne er fælles for flere entrepriser. Vejrligsbestemte vinterforanstaltninger betales derimod som ekstraarbejder. Sondringen mellem årstidsbestemte- og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger er på samme måde som i vinterbekendtgørelsen, og defineres i AB-betænkningen (nr. 1570) således:
Årstidsbestemte vinterforanstaltninger
Ved årstidsbestemte foranstaltninger forstås de foranstaltninger, der uanset vejrliget typisk er nødvendig for at holde arbejdet i gang i vinterperioden.
Vejrligsbestemte vinterforanstaltninger
Ved vejrligsbestemte vinterforanstaltninger forstås de foranstaltninger, der alene iværksættes, såfremt det aktuelle vejrlig kræver det.
I en totalentreprise efter ABT18, jf. § 5, stk. 2, skal entreprenøren i sit tilbud have indeholdt både årstidsbestemte- og vejrligsbestemte vinterforanstaltninger i det omfang, hvor entreprenøren skal udføre arbejder i vinterperioden (1. november til 31. marts).
Totalentreprisen adskiller sig derfor fra entreprisen efter AB18 ved, at entreprenøren i sit tilbud – foruden årstidsbestemte vinterforanstaltninger – også skal have indeholdt vejrligsbestemte vinterforanstaltninger. ABT18 indeholder, i sagens natur, ikke en undtagelse for årstidsbestemte vinterforanstaltninger, der er fælles for flere entrepriser.
Efter bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejder i perioden 1. november til 31. marts (”vinterbekendtgørelsen”) kan en bygherre fortsat vælge indhente tilbud på entreprenørens samlede arbejde inklusive alle vinterforanstaltninger. Dette forudsætter dog, at arbejdet overstiger 3 mio. kr. ekskl. moms ved den enkelte stor- eller fagentreprise eller over 20 mio. ekskl. moms ved hovedentrepriser, jf. vinterbekendtgørelsens § 4.
Ved prissætning af vejrligsbestemte vinterforanstaltninger kan bygherren i en entreprise efter AB18 med fordel i sit udbudsmateriale indsætte en vintertilbudsliste, hvor entreprenøren skal give enhedspriser for de forskellige foranstaltninger.
Bygherren kan tilsvarende i en totalentreprise indsætte en vintertilbudsliste for vinterforanstaltninger – herved undgår bygherren (måske) en urealistisk høj prissætning af vinterforanstaltningerne.
Se Bygherreforeningens AB18-nedslagspunkt om aftaleindgåelse.
Hvis et spørgsmål ikke umiddelbart kan besvares telefonisk, kan Poul Schmith/Kammeradvokaten vælge at besvare spørgsmålet skriftligt efterfølgende, jf. herved retningslinjerne for Q/A nedenfor.
Poul Schmith/Kammeradvokaten kan vælge ikke at besvare spørgsmål. Vurderingen af, om et spørgsmål kan besvares under den gratis hotline, træffes af Poul Schmith/Kammeradvokaten.
Mundtligt besvarede spørgsmål kan efter Poul Schmith/Kammeradvokaten’s vurdering indarbejdes (anonymiseret) i ”Ofte stillede spørgsmål”, jf. nedenfor.
Se svar på “Ofte stillede spørgsmål” fra Poul Schmith/Kammeradvokaten.
Man er ikke garanteret et individuelt svar på sit spørgsmål. Poul Schmith/Kammeradvokaten kan vælge at ”pulje” spørgsmål om samme emne og svare mere ”generelt” på sådanne spørgsmål.
Poul Schmith/Kammeradvokaten kan vælge ikke at besvare spørgsmål. Vurderingen af, om et skriftligt spørgsmål skal besvares, træffes af Poul Schmith/Kammeradvokaten.
Såvel hotline som skriftlige spørgsmål besvares, uden Poul Schmith/Kammeradvokaten kender det fulde faktumgrundlag bag spørgsmålet og uden, at der beregnes vederlag for besvarelsen. Poul Schmith/Kammeradvokaten er derfor ikke ansvarlig for medlemmernes brug af ydelserne.
Ansvarsbegrænsning
Indholdet på siden/portalen sigter på at give overblik over nogle af de væsentligste nyskabelser i det nye aftalesystem. De gode råd og de tilhørende værktøjer er overordnede og generelle. Anvendelsen skal derfor altid vurderes kritisk i forhold til den konkrete opgave. Bygherreforeningen og Poul Schmith/Kammeradvokaten kan derfor ikke holdes ansvarlige, hvis man vælger at anvende indholdet på siden/portalen konkret.