Blogindlæg skrevet af: Maria Ekblad, Projektleder, MSc, Environmental and Marine Biology, VCØB – Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet
Bygninger skal være holdbare, behagelige, sikre og sunde at opholde sig i. Derfor stiller Bygningsreglementet en lang række fornuftige og rimelige krav til, hvordan et byggeri må udføres og indrettes.
Bygherren skal naturligvis kunne dokumentere, at disse krav overholdes. For de fleste nye byggematerialer findes denne dokumentation som en del af CE-mærkningen i form af en ydeevnedeklaration, som viser brugeren, hvilke dokumenterede egenskaber og tilsigtede anvendelser byggevaren har. Dermed dokumenterer CE-mærket byggematerialernes egenskaber på et fælles sprog, som kan forstås og bruges af alle aktører på tværs af landegrænser.
For genbrugte byggematerialer er dokumentationsspørgsmålet imidlertid langt vanskeligere end for nye. De genbrugte materialer passer typisk ikke ind i det eksisterende system for CE-mærkning, som er baseret på harmoniserede standarder og tager udgangspunkt i produktion af nye byggematerialer.
Et eksempel på et genbrugsmaterialer i form af genbrugt træ med BurntWood overflade i stedet for trykimprægnering samt udskårne genbrugspartier af facader / Lendager Group
CE-mærkning af genbrugsmaterialer giver mening – men kun ved større partier
Problemet er ikke, at genbrugsmaterialer ikke kan CE-mærkes – for det kan de rent faktisk godt allerede i dag. Hvis der ikke findes en harmoniseret standard for en byggevare, kan man nemlig benytte sig af den frivillige måde at CE-mærke sin byggevare. Det sker ved udstedelse af en ETA (European Technical Assessment, dvs. en teknisk vurdering). Men det er ofte både tids- og omkostningstungt; producenten af de genbrugte byggematerialer skal igennem en proces med at søge om en frivillig ETA, som beskriver produktets egenskaber, og som byggevaren så kan CE-mærkes med.
Skal genbrug af byggematerialer finde sted i større omfang end i dag, er ETA og derefter følgende CE-mærkning klart den rette fremgangsmåde. Men for at det skal give mening rent økonomisk, kræver det et stort antal ensartede genbrugsmaterialer – altså nærmest en industrialiseret proces, som kan gennemgå en fastlagt kvalitetskontrol med tests, analyser m.m. Dette er som regel ikke tilfældet for genbrugsbyggevarer.
Genbrug i dag
De fleste byggematerialer, der bliver genbrugt i dag, består af mindre partier, som tilmed sjældent kommer fra en egentlig byggevareproducent, men bliver solgt direkte fra en bygherre eller entreprenør til en anden bygherre eller entreprenør.
Det kan fx dreje sig om nogle særligt æstetiske vinduer eller døre fra en ældre bygning, gulvbrædder af god kvalitet fra fx en gammel gymnastiksal eller konstruktionstræ og andre materialer med historisk patina.
Disse genbrugsmaterialer kommer typisk helt uden dokumentation, og så er det op til de enkelte aktører på projektet at sikre, at de sikkert og sundt kan anvendes til at bygge nyt.
Det er vores erfaring i Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet, at det er nødvendigt at tilpasse dokumentationen til det enkelte projekt og behov, og at det nogle steder vil det være lettere at anvende genbrugsmaterialer end andre.
Fx er der ikke de samme stramme krav til en udvendig facadebeklædning eller til sekundære bebyggelser, fx garager og udhuse, som til bærende konstruktioner.
Ligeledes vil et gammelt vindue typisk ikke kunne overholde de gældende energikrav i Bygningsreglement og vil dermed ikke kunne bruges i klimaskærmen – men vil godt kunne bruges til andre formål fx i en skillevæg e.l.
Genanvendelse giver en anden dokumentationsproces end genbrug
I Danmark og EU er affaldshierarkiet et prioriteringsværktøj for affaldspolitikken. Det betyder, at man prioriterer affaldsforebyggelse højest, så genbrug, dernæst genanvendelse og herefter anden nyttiggørelse af gamle materialer.
Til forskel fra genbrug, hvor en gammel byggevare anvendes igen direkte til samme eller tilsvarende formål, går genanvendelse ud på at bearbejde og bruge et gammelt materiale i produktionen af nye materialer – nogle gange til et andet formål end det oprindelige. Det kan fx være shreddet træaffald, der anvendes i produktion af træplader.
At dokumentere materialer til genanvendelse har også sine udfordringer og kræver bl.a., at man kender indholdet af problematiske stoffer i materialerne, og at producenten har forholdt sig til, om anvendelse af nye typer af råvarer – dvs. de genanvendte materialer – kan have indflydelse på produktkvaliteten. Derudover skal producenten naturligvis sikre sig, at de krav, som stilles til byggevaren fx via en produktspecifik standard (fx betonstandad), tillader genanvendte materialer som erstatning af jomfruelige ståstoffer.
Er det på plads, vil selve processen i forhold til dokumentation være ”business as usual”. Producenten skal dokumentere genanvendte materialer benyttet i produktionsprocessen på lige fod med andre råmaterialer, og den færdige byggevare skal også dokumenteres på vanlig vis.
Større potentiale i genanvendelse end genbrug
I dag er egentlig genbrug primært muligt i lille skala, hvor ihærdige aktører finder gode, projektspecifikke løsninger på at genbruge værdifulde materialer – fx for at tilføre en bygning en særlig charme og patina. Vi ser nogle få gode business cases, hvor genbrug i stor skala lykkes, og man kunne godt ønske sig, at der kommer flere.
Imidlertid må vi også, på grund af behovet for dokumentation, erkende, at det store potentiale i dag ligger i materialestrømme, hvor man kan opnå en industrialiseret proces ved genbrug og genanvendelse. Og af den grund ligger der større potentialer i genanvendelse end i genbrug.
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
