Almen byggechef: Vi har brug for dygtige faglærte, der kan løse vores komplekse renoveringsopgaver

En prognose fra Byggefakta fra efteråret 2024 viser, at ca. 30 pct. af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen lige nu oplever mangel på arbejdskraft. En analyse fra 2023 viser ligeledes at antallet af faglærte over de næste 10 år i alle sektorer vil falde med 9 pct. på grund af pensioneringer, samtidig med at efterspørgslen på faglært arbejdskraft stiger. Det har store konsekvenser for samfundets grønne omstilling, hvor bl.a. tømrere, tekniske installatører og andre faglærte spiller en stor rolle.

Samtidig står bygge- og anlægsbranchen overfor en rekordhøj byggesum, hvor af meget af det er renoveringer og transformeringer på grund af de nye EU-krav.

Bygherreforeningen har siden 2019 arbejdet med at udvikle en omfattende metode og systematik, der understøtter bygherrerne i at skabe lærepladser på deres byggepladser. Metoden er udviklet på baggrund af samarbejde med både almene, offentlige og private bygherrer, og var med finansiel støtte fra Trygfonden, Landsbyggefonden og Grundejernes Investeringsfond.

Niels Eilersgaard, byggechef hos boligselskabet ALBOA, er en af de bygherrer, der selv har stillet sig i spidsen for at skabe flere lærepladser ved at bruge Bygherreforeningens værktøjer og metode på ALBOAs byggesager.

Sats på ufaglært udenlandsk arbejdskraft kan være risikofyldt

Niels Eilersgaard ser nemlig forskellige risici ved udsigten til den forsat høje byggeaktivitet, manglende faglærte arbejdskraft og en stigning i anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft.

”Vi har ikke nogen problemer med, at arbejdskraften på vores byggepladser er udenlandsk. Udfordringerne opstår, hvis de ikke har en uddannelse eller tilbydes en, der gør dem i stand til at arbejde med byggeri og de krævede tekniske løsninger, det indebærer. Vi står overfor mange renoveringsopgaver af høj kompleksitet, der kræver høj faglighed og god indsigt i de danske regler på området”, siger han og fremhæver et konkret eksempel:

”Når der fx skal monteres et dampspærre, er der forskellige krav til, hvordan den skal indbygges. Der skal bruges godkendte materialer, og plastikken skal overlappes og tapes på den helt rigtige måde, så der ikke efterfølgende er risiko for, at byggeriet udvikler skimmel og råd inde i konstruktionen. Risikoen for, at det ikke bliver gjort helt korrekt, er der, hvis ikke man har fagligheden til at løse opgaven. Vi opdager ofte først problemet mange år efter, når det er blevet til et reelt problem for byggeriet, der kan ende med at blive en økonomisk byrde for den efterfølgende drift”.

Metoden skal forankres som fast praksis i hele organisationen

For at metoden og systematikken til at skabe lærepladser kan forankres, er det vigtigt at indsatsen og arbejdsmetoderne bliver en fast praksis hos den enkelte bygherreorganisation.

”Metoden skal ses som en måde, hvorpå bygherren kan arbejde med en konkret indsats inden for social bæredygtighed på et strategisk niveau. Det handler bl.a. om at leve op til kravene om oplæring i den nye udbudslov, men også om at imødekomme de krav, der er i forhold til de mange nye EU-krav, herunder CSRD, hvor uddannelse af faglært arbejdskraft af forskellige årsager er relevant at rapportere på. Vores metode og systematik er således et konkret redskab, der kan bruges til at omsætte kravene i praksis” siger Mette Kristensen, seniorprojektleder i Bygherreforeningen.

Læs mere om Bygherreforeningens lærlingeindsats

Nysgerrig på arbejdet med ESG og CSRD? Bliv klogere på, hvordan du arbejder med det konkret på vores seminar “ESG i byggebranchen” i samarbejde med Byggeriets Samfundsansvar den 30. april.