Blog -

27/01/2015

Arkitektonisk bevidst renovering skaber social forandring

Blogindlæg skrevet af:  Annette Blegvad, konstitueret direktør i Arkitektforeningen

 

Gellerup i Aarhus, Mjølnerparken i København, Vollsmose i Odense – listen over socialt udsatte boligområder er stadig lang, selvom flere af dem over de seneste årtier har gennemstået store renoveringsprojekter. Men studiet Evidens for sociale effekter af fysiske indsatser i udsatte boligområder har for første gang vist, at arkitekturen – hvis den bruges rigtigt – kan være med til at flytte belastede boligkvarterer væk fra listen over socialt udsatte boligområder i forbindelse med renoveringer.

Rapporten sammenligner 27 projekter i udlandet, hvor der er målt på blandt andet tryghed, kriminalitet, indkomst og beboersammensætning både før og efter, renoveringsprojekterne er gennemført.
Den blev til i et samarbejde mellem Akademisk Arkitektforening og Københavns Kommune, der, som bekendt, rummer flere af landets største sociale boligområder. Rapportens klare konklusioner fik efter offentliggørelsen teknik- og miljøborgmester Morten Kabell til at love en ny tilgang til renoveringer af de udsatte områder.

Samtidig har den også været en del af grundlaget for det nye boligforlig, som Regeringen indgik med alle Folketingets partier på nær Venstre og Liberal Alliance i efteråret. Og har altså haft indflydelse på den måde, Landsbyggefondens midler til renovering udmøntes i de kommende år.

 

Gyldenrisparken / Fotograf: Ilija Weber

Gyldenrisparken / Fotograf: Ilija Weber

 

Kommer mange kommuner til gode
I Arkitektforeningen mener vi, at rapportens resultater kan komme – ikke alene København – men alle kommuner med udsatte boligområder til gode. Vi er meget tilfredse med, at der nu endelig er dokumentation for, at god arkitektur kan være med til at skabe social forandring. Den viser, at kvalitetsbevidste renoveringer ikke bare skaber øget tryghed og højere livskvalitet for mennesker i udsatte områder, men direkte øger indkomstniveauet og sænker kriminaliteten i så høj grad, at hele områder kan stryges af ghettolisten. Det må siges at være positivt.

Samtidig er en anden vigtig konklusion, at etniske forhold har stort set ingen betydning. Det er arkitekturen fulgt op af sociale indsatser, der gør en forskel.

Derfor håber vi, at både landets regering og kommuner vil tage rapporten og den tilgang til renovering, den foreslår, alvorligt, også når det kommer til den konkrete udmøntning af de gode intentioner.

 

Rapporten kort

 

  • Mindre fysiske forandringer i samspil med sociale indsatser skaber tryghed og øget livskvalitet
  • Store, strukturelle fysiske forandringer i samspil med sociale indsatser skaber øget indkomst og løfter området generelt
  • Etniske forhold i beboersammensætningen har ingen eller lille betydning. Det er arkitekturen i samspil med sociale indsatser, der gør forskellen.
  • Undersøgelsen tager højde for kulturelle, nationale og lokale forskelle, og resultaterne kan derfor overføres til dansk kontekst.

 

Baggrund
Mange udsatte boligområder er opført efter designprincipper, hvor man i praksis lukker resten af byen ude, så området lukker sig om sig selv. Denne byplanstruktur går ud på at adskille funktionerne og placere boligerne efter landskabet og lyset, og ikke efter byens flow og sammenhæng. På den måde lukker man også byliv ude af området, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Et eksempel på dette er Mjølnerparken. I den nye omdannelsesplan for området er der derfor lagt vægt på at få åbnet området op igen. I stueetagerne skal der indrettes butikker. Både fordi de kan tiltrække mennesker og dermed skabe liv i området, men også fordi vi mennesker oplever glæde ved facader med mange ind- og udgange, mens vi oplever ubehag ved lukkede facadeforløb. Kort sagt skal der altså ændres i de grundlæggende fysiske opførsler for at gøre områderne mere levende og mere behagelige at være i.

Læs hele rapporten Evidens for sociale effekter af fysiske indsatser i udsatte boligområder.

——-
Facebook / Arkitektforeningen
LinkedIn/Arkitektforeningen

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

apr
29
Velfærdsbyggeri

Skoler: Innovative og praksisfaglige læringsrum

Hvordan skaber vi skolebygninger og læringsrum, som passer til den pædagogik og didaktik, vi gerne vil arbejde med? Politiske prioriteringer om praksisfaglighed og projektbaseret undervisning fylder meget i øjeblikket, og Regeringen har øremærket 2,6 milliarder...

maj
7
Byggeri, drift og anlæg

Renovering og transformation

Nybyggeri er traditionelt i fokus, når det gælder krav og innovation i byggeriet, men skal vi som branche nå i mål med CO2-reduktionsmål, så er der stort behov for at vedligeholde og udvikle den eksisterende...

maj
8
Udbud og samarbejde

Det gode samarbejde i byggeri og anlæg

Med opbyggelsen af tillid i samarbejdet kan man komme langt. Derfor bliver flere og flere bygge- og anlægsprojekter realiseret gennem nye typer af samarbejdsformer. På denne konferencedag sætter vi fokus på det gode samarbejde og...

maj
9
Byggeriets aftaler

YBL18: Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab

Dette kursus giver dig indsigt i Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab (YBL18). Bliv klogere på hvilken betydning ydelsesbeskrivelsen har for dig. For hvordan sikrer du at få de rette ydelser til opgaven, og hvordan kan...

maj
15
Byggeri, drift og anlæg

Klar til krisen? Robuste byer og bygninger

Vores bygninger skal i højere grad være rustet til at kunne modstå klimakrise, fremtidige epidemier og en usikker verden, hvor krig er rykket tættere på. Men betyder det, at vi skal bygge beskyttelsesrum og flere...

maj
16
Byggeriets aftaler

Ydelsesbeskrivelse: Tillæg om bæredygtighedsydelser

Her får du indblik i ‘Tillæg om Bæredygtighedsydelser’ herunder processer, begreber, aftaler og særlige opmærksomhedspunkter, så du er klædet på til at navigere sikkert gennem de relevante ydelser og snitflader.  

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev