Blogindlæg skrevet af:  Annette Blegvad, konstitueret direktør i Arkitektforeningen

Gellerup i Aarhus, Mjølnerparken i København, Vollsmose i Odense – listen over socialt udsatte boligområder er stadig lang, selvom flere af dem over de seneste årtier har gennemstået store renoveringsprojekter. Men studiet Evidens for sociale effekter af fysiske indsatser i udsatte boligområder har for første gang vist, at arkitekturen – hvis den bruges rigtigt – kan være med til at flytte belastede boligkvarterer væk fra listen over socialt udsatte boligområder i forbindelse med renoveringer.

Rapporten sammenligner 27 projekter i udlandet, hvor der er målt på blandt andet tryghed, kriminalitet, indkomst og beboersammensætning både før og efter, renoveringsprojekterne er gennemført.
Den blev til i et samarbejde mellem Akademisk Arkitektforening og Københavns Kommune, der, som bekendt, rummer flere af landets største sociale boligområder. Rapportens klare konklusioner fik efter offentliggørelsen teknik- og miljøborgmester Morten Kabell til at love en ny tilgang til renoveringer af de udsatte områder.

Samtidig har den også været en del af grundlaget for det nye boligforlig, som Regeringen indgik med alle Folketingets partier på nær Venstre og Liberal Alliance i efteråret. Og har altså haft indflydelse på den måde, Landsbyggefondens midler til renovering udmøntes i de kommende år.

Gyldenrisparken / Fotograf: Ilija Weber

Kommer mange kommuner til gode
I Arkitektforeningen mener vi, at rapportens resultater kan komme – ikke alene København – men alle kommuner med udsatte boligområder til gode. Vi er meget tilfredse med, at der nu endelig er dokumentation for, at god arkitektur kan være med til at skabe social forandring. Den viser, at kvalitetsbevidste renoveringer ikke bare skaber øget tryghed og højere livskvalitet for mennesker i udsatte områder, men direkte øger indkomstniveauet og sænker kriminaliteten i så høj grad, at hele områder kan stryges af ghettolisten. Det må siges at være positivt.

Samtidig er en anden vigtig konklusion, at etniske forhold har stort set ingen betydning. Det er arkitekturen fulgt op af sociale indsatser, der gør en forskel.

Derfor håber vi, at både landets regering og kommuner vil tage rapporten og den tilgang til renovering, den foreslår, alvorligt, også når det kommer til den konkrete udmøntning af de gode intentioner.

Rapporten kort

• Mindre fysiske forandringer i samspil med sociale indsatser skaber tryghed og øget livskvalitet
• Store, strukturelle fysiske forandringer i samspil med sociale indsatser skaber øget indkomst og løfter området generelt
• Etniske forhold i beboersammensætningen har ingen eller lille betydning. Det er arkitekturen i samspil med sociale indsatser, der gør forskellen.
• Undersøgelsen tager højde for kulturelle, nationale og lokale forskelle, og resultaterne kan derfor overføres til dansk kontekst.

Baggrund
Mange udsatte boligområder er opført efter designprincipper, hvor man i praksis lukker resten af byen ude, så området lukker sig om sig selv. Denne byplanstruktur går ud på at adskille funktionerne og placere boligerne efter landskabet og lyset, og ikke efter byens flow og sammenhæng. På den måde lukker man også byliv ude af området, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Et eksempel på dette er Mjølnerparken. I den nye omdannelsesplan for området er der derfor lagt vægt på at få åbnet området op igen. I stueetagerne skal der indrettes butikker. Både fordi de kan tiltrække mennesker og dermed skabe liv i området, men også fordi vi mennesker oplever glæde ved facader med mange ind- og udgange, mens vi oplever ubehag ved lukkede facadeforløb. Kort sagt skal der altså ændres i de grundlæggende fysiske opførsler for at gøre områderne mere levende og mere behagelige at være i.

Læs hele rapporten Evidens for sociale effekter af fysiske indsatser i udsatte boligområder.

——-
Facebook / Arkitektforeningen
LinkedIn/Arkitektforeningen

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.