Bygherren har serveretten og skal i mange tilfælde også stå på mål for resultaterne i forhold til brugere og interessenter. Som bygherre sætter du retning for de aktiviteter og den samfundsudvikling, som arkitekturen er en del af. Du er med andre ord medansvarlig for at forme og skabe de fysiske rammer, som vi lever, arbejder og mødes i. Derfor er bygherrens kravstillelse og vision så afgørende for den arkitektur, som skabes og bygges.
Arkitektur er mere end bygninger og byrum. Arkitektur er også samfundssyn. Et spejlbillede af, hvordan vi ønsker at leve. Når arkitektur fungerer, leverer den netop dét: gode, sunde og værdiskabende rammer for liv og mennesker. Den binder tekniske, sociale, økonomiske og miljømæssige hensyn sammen og skaber løsninger, der både gør hverdagen bedre for den enkelte og har vedvarende værdi for samfundet.
”Bygherrerne bør være vigtige stemmer i debatten om, hvordan vi får bragt arkitekturen i spil, når vi byudvikler, bygger, renoverer og transformerer og i det hele taget designer vores omgivelser, og hvordan vi administrerer vores fælles rammebetingelser, der skal sikre mulighederne for at udleve visionerne” udtaler Graves Simonsen, bæredygtighedschef i Bygherreforeningen, og fortsætter: ”Eller som salig Winston Churchill så elegant formulerede det: “We shape our buildings; thereafter they shape us”.
Samarbejde kommer med de bedste svar på morgendagens udfordringer
Arkitekturens kvalitet opstår, når hele værdikæden arbejder sammen – bygherrer, rådgivere, arkitekter, entreprenører og brugere – og når vi ser på, hvad arkitekturen kan, ikke blot hvordan den ser ud. Og jo bedre samarbejde, der er mellem bygherrer, arkitekter og resten af branchen, desto stærkere bliver projekterne.
I Bygherreforeningen arbejder vi kontinuerligt for at styrke samarbejdet gennem fokus på dialog, samarbejde og involvering. Det gælder både i udbud og projekternes realisering. Men også behovet for at diskutere arkitekturen i arbejdet med den grønne omstilling adresserer vi, blandt andet gennem vores bæredygtighedspolitik.
I dag står vi med nye krav: Vi skal bygge og omdanne med blik for mennesker, miljø, økonomi og ressourcer. Det kræver, at arkitekturen indtænker bæredygtighed, hvilket kræver helhedstænkning og flere iterationer, hvor man balancerer på tværs af lovgivning, teknik og fag. For de udfordringer, vi står med, kræver nye løsninger, som skal findes i det tværfaglige samarbejde.
Arkitekterne kommer i mange former
Vores medlemsundersøgelser viser, at 20 % af vores medlemmer kommer med en arkitektbaggrund, hvad enten de er bygherrer eller bygherrerådgivere. Dermed er de tæt på samfundsudviklingen og realiseringen af bygherrens visioner. Det mærker vi tydeligt på vores arrangementer og netværksmøder. Uanset om det handler om universelt design, bæredygtighed, nye boligformer eller arealoptimering, bidrager arkitekternes med deres faglighed til frugtbare diskussioner og bedre løsninger.
”Arkitektur handler ikke kun om æstetik. Den handler om holdbarhed, brugbarhed og bygbarhed. Om at skabe byrum og bygninger, der både fungerer i hverdagen og holder i generationer. Den handler også om nøjsomhed. Vi skal bruge de ressourcer, vi har adgang til, klogere”, konkluderer Graves Simonsen, der selv er uddannet arkitekt.
På Arkitekturens Dag inviterer vi derfor til at reflektere over, hvordan vi sammen kan tage ansvar for den arkitektur, der skal forme fremtidens rammer.
