Blogindlæg skrevet af: Eske Møller, projektleder, arkitekt i Realdania
De tekniske installationer i Rudersdal Rådhus er resultatet af et tæt samarbejde mellem arkitekterne Arne Jacobsen og Flemming Lassen og ingeniørholdet fra ingeniørfirmaerne Steensen Varming og O. Brødsgaard.
Ofte giver modernisering af installationer og forbedring af indeklimaet i fredede og bevaringsværdige bygninger anledning til panderynken for arkitekt og ingeniør. Men et 1:1-forsøgsprojekt på rådhuset i Holte udført af arkitektfirmaet Varmings Tegnestue og ingeniør Sergio Fox viser, at det ikke behøver gå ud over arkitekturen.
En af pointerne er, at første trin bør være en grundig ”arkæologisk arkitekturundersøgelse”. Ved undersøgelsen af ”husets dna” blev systematikken afkodet, og hele ideen med den indbyrdes afhængighed af husets varme og ventilation blev tydelig.
Det viste sig, at alle installationer er integreret i bygningens konstruktive system og er designet som enkle, præcise og funktionelle detaljer i bygningen.
Installationsprincippet er klart og gennemtænkt med lodrette føringsveje i korridorernes længdeskillevægge. De synlige rørføringer til radiatorer og friskluftventiler er, ligesom elstik og afbrydere, placeret systematisk i forhold til bygningens modulopbygning, og huset har elegant indarbejdet aftræksriste i den perforerede træbeklædning i korridorerne.
Et sikkert materialevalg ned til mindste detalje skaber en vellykket helhed.
Den glemte løsning
Men hvorfor gik det så galt med indeklimaet, når Arne Jacobsen og Flemming Lassen i samarbejde med deres ingeniører fra O. Brødsgaard tilsyneladende havde tænkt og tegnet det rigtige, inden bygningen blev opført i årene 1939-42?
Årsagen er, at der sent i projekteringen blev ændret på de oprindelige planer, og efterfølgende forsøg på løsninger, der skulle rette op på indeklimaet, har blot gjorde det hele værre.
Og ikke kun brugerne arbejdede i dårligt indeklima – også bygningen fik æstetisk åndenød, da senere udbygning af både ventilation og el/it-installationerne skæmmede den oprindelige arkitektur.
Den store gevinst
Men med afsæt i husets oprindelige konstruktioner, systemer og anvendelse af lavpraktisk teknologi i fuldskalaforsøg i fem forskellige rum er det lykkedes at vise, at et godt arbejdsklima med naturlig ventilation kan genoprettes.
Den samlede plan er en kombination af mange elementer, som blandt andet automatisk styring af kunst-lys, justeringer af varmeanlægget, de rette gardiner, overfladebehandlinger og møbelvalg.
Den helt store gevinst er opnået ved reetablering af den indbyggede naturlige ventilation. Genåbning af eksisterende friskluftsventiler og aftrækskanaler er alternativet til at etablere et stort, uskønt ventilationsanlæg. Tætning af vinduer og opsætning af energiglas i forsatsruder øger komforten i kontorerne.
Varmings Tegnestue har hermed vist i praksis, at det ikke behøver være så vanskeligt at renovere og skabe godt indeklima i modernismens bygninger. Problemer med varme, træk, kuldenedfald og luftkvalitet kan løses med overvejende low-tech bæredygtige løsninger, som en integreret del af den fredede bygning.
Med enkle midler, men på velunderbygget baggrund, skabes et rigtigt godt arbejdsmiljø, herlighedsværdierne øges, og der sikres lave driftsomkostninger i Rudersdal Rådhus. Det er et smukt og bæredygtigt eksempel til efterfølgelse i vores modernistiske bygningsarv.
Jeg glæder mig meget over, at akklimatiseringen af bygningsarven ikke behøver gå ud over den mesterlige arkitektur.
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
