Blogindlæg skrevet af: Jørn Borg Nicolaisen, bygningskonstruktør
Jeg var til et foredrag med en netværksgruppe med fokus på bl.a. bæredygtighed og udvikling af byggeriet generelt. Her hørte jeg et indlæg fra et større entreprenørfirma, som postulerede, at vi nok skulle få løst klimaproblematikken – underforstået, at det bare var et spørgsmål om tid, førend vi opfandt teknologier, som ville kunne løse vores energibehov på fornuftig vis.
Men vi kan ikke vente på, at der i 2050 er opfundet en teknologi, som kan erstatte vores nuværende energikilder og derigennem opnå et bæredygtigt samfund. Det er to ender, der skal mødes: Vores generelle energibehov skal mindskes, og energien hertil skal komme fra teknologier, der kan skabe fundamentet.
For stort fokus på bundlinjen
I byggeriet kan vi nok ikke få enderne til at nå sammen alene med nogle solceller på taget og en varmepumpe i sommerhuset. Vi skal i højere grad indarbejde hele den pallette af alternative løsninger, vi allerede har tilgængelige – bl.a. vindenergi, solceller, solvarme, varmepumper og forskellige former for varmegenvinding – som er dokumenterede teknologier, der både er bæredygtige og giver en positiv bundlinje.
Dog kan et for snævert fokus på bundlinjen ødelægge processen med at afdække de bæredygtige muligheder, hvis man ikke får gennemregnet fordelene til bunds. Vi skal selvfølgelig ikke igangsætte projekter, som ikke er rentable. Men ud over energibesparelser og tilbagebetalingstid er elementer som komfort og bygningsvedligehold også vigtige – som fx når man udskifter vinduer, der ofte ikke vil tjene sig hjem i deres levetid, hvis man alene ser på den rene energibesparelse.
Mange lavt hængende frugter
Som sagt er palletten af muligheder for bæredygtige tiltag i byggeriet – også inden for renovering – talrige. Men der er også lavt hængende frugter som efterisolering af varmerør, isolering af etageadskillelser mod uopvarmede rum og udskiftning af lyskilder til LED.
Jeg har udarbejdet flere drift- og vedligeholdelsesplaner for boligforeninger, og i alle rapporterne har der været gode muligheder for energibesparelser med tilbagebetalingstider fra et halvt år til omkring 20 år.
En drift- og vedligeholdelsesplan for en boligforening burde altid indeholde energitiltag, og der burde være afsat midler til at etablere disse tiltag og afbetale dem over driften, så man kan høste gevinsten allerede fra starten og ikke først spare op.
Ud over en vis skepsis over for såkaldt alternative løsninger og muligvis også frygt for ændringer i levevis kan det måske være svært for nogen at se fornuften i en investering, som man først begynder at tjene penge på efter 15 år.
Men der er ingen vej uden om at se tingene i et større livscyklus-perspektiv.
Danmark forbruger mere end USA
Ifølge WWF Verdensnaturfonden hører Danmark til en af de mest forbrugende nationer i verden med et forbrug, der ville kræve 4,5 jordkloder, hvis resten af verdenen skulle leve ligesom danskerne. Med det høje forbrug er vi også blandt dem, der sætter det største CO2-aftryk
Derfor er det vigtigt, at vi ændrer holdning, så bæredygtighed bliver en helt naturlig måde at tænke på.
Vejen mod et mere bæredygtigt samfund er fyldt med forhindringer og teknologiske udfordringer, men vi kan og bør alle være en del af omstillingen. Ikke ved at der skal trækkes noget ned over hovedet på befolkningen, men ved at vi i en involverende proces både benytter os af de mange forskellige grønne løsninger, der allerede nu findes, og ændrer adfærd, så vi ikke placerer os i top fire med et økologisk fodaftryk, der overgår selv USA.
Hvis vi holder op med at tænke i vante baner og lader nysgerrigheden råde, vil vi kunne lave den store omstilling med mange små tiltag.
Lad os komme i gang!
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
