• Bygherrens arbejde med bæredygtighed

Follow a manual added link
Bæredygtigheds-
politik

Bliv inspireret af Bygherreforeningens Bæredygtighedspolitik

Link to: FN’s verdensmål
Brug FN’s 17 verdens-
mål

Få indblik i, hvordan du som bygherre kan arbejde med FN’s verdensmål

Follow a manual added link
Værktøjer

Her finder du eksempler på konkrete værktøjer, guides mv.

Link to: Cirkulær økonomi i byggeriet
Cirkulær økonomi

Bliv klogere på cirkulær økonomi i byggeriet, som særligt relaterer sig til flere af verdensmålene

Follow a manual added link
Inspiration til bæredygtighed

Byggeriet på vej mod bæredygtighed

For at skubbe byggeriet i en mere bæredygtig retning er der behov for mere viden og gennemsigtighed i markedet i forhold til ressourceanvendelse og det sociale aftryk på samfundet. 40 procent af energien og materialeforbruget i Danmark bruges i bygninger, 30 procent af den samlede CO2-udledning stammer fra byggeri, anlæg og drift, og byggeaffald repræsenterer 30 procent af alt affald i Danmark. Samtidigt berører byggeriet mange menneskers hverdag som aktører i processen, som brugere af det byggede eller anlagte miljø og som borgere i de berørte (lokal)samfund. Så der er et stort potentiale for en mere ansvarlig planlægnings-, indkøbs- og driftspolitik blandt bygherrer. Men det kan være svært at gennemskue, hvilke håndtag, der skal skrues på, for at drive byggeriet i den nødvendige retning.

Bygherreforeningens Bæredygtighedspolitik

Bygherreforeningens Bæredygtighedspolitik ser frem mod 2040, og omfatter i første omgang miljøforhold som klima, energi, ressourcer, kemi og biodiversitet, samt sociale forhold som arbejdsvilkår og arbejdsmiljø, ligebehandling og inklusion, brugere, borgere og samfund og endelig fagligheder, rekruttering og kompetenceudvikling. Politikken er tænkt som inspiration til vores medlemmers arbejde med strategier, planer og projekter med miljømæssigt og socialt fokus.

Bæredygtighedspolitikken fokuserer på de problemområder, hvor byg- og anlægsherrer har mulighed for at gøre en markant forskel gennem beslutninger om byggerier/transformationer, anlægsprojekter, portefølje- og naturforvaltning, CO2-reduktioner, klimatilpasning, materialevalg, processer og sociale aftryk.

Bygherreforeningen arbejder med udgangspunkt i Bæredygtighedspolitikken, FN’s verdensmål og konventioner, EU-direktiver samt nationale og internationale standarder proaktivt på en række indsatser, der skal fremme bæredygtighed i byggeriet. Foreningen er eksempelvis facilitator for Strateginetværket for Bæredygtigt Byggeri og Byggepolitisk Netværk, samt samarbejdspartner i Byggeriets Handletank om Bæredygtighed, der alle arbejder med byggeriets problemstillinger og rammebetingelser på tværs af branchen. Vi har bl.a. udarbejdet et bygherremanifest, der omsætter verdensmålene til bygherreuniverset og en verdensmålsguide til forbedrings af arbejdsmiljøet. og vi er aktive omkring omstillingen til mere cirkulært byggeri, herunder i Circular Build Forum, og styrkelse af naturbeskyttelse og biodiversitet samt ansvarlig anvendelse af ressourcer.

På denne hjemmeside finder du mere om både bæredygtighedspolitik, bygherremanifestet samt anden inspiration og værktøjer til bygherrernes arbejde med bæredygtigt byggeri, anlæg og infrastruktur.

Bæredygtighedspolitikken for det miljømæssige område er senest opdateret i december 2024 med særlig fokus på skærpede målsætninger ift. CO2-emmisioner og -grænseværdier, samt biodiversitet.

Bæredygtighedspolitikker

Download

Social bæredygtighedspolitik 2024 (PDF)
Bæredygtighedspolitik for miljø 2025 (PDF)
Model over planetære grænser

Overordnede bæredygtighedsmål

Bæredygtighedspolitikkens overordnede og ultimative målsætning defineres som udgangspunkt af FN’s 17 verdensmål (jf. Bygherremanifestet (PDF)), Global Footprint Networks model for Earth Overshoot Day, Stockholm Recilience Centers model over de planetære grænser; UN Global Compact – Due Diligence, EU’s Taksonomiforordning og EU’s Rapporteringsdirektiver med udgangspunkt i CSRD – Corporate Sustainability Reporting Directive og tilhørende stardarder.

Endemålet er, at byggeri og anlægsarbejder i Danmark skal kunne rummes inden for de planetære grænser i 2040.

8 problemområder

Bæredygtighedspolitikken fokuserer på en række problemområder. Specificeret relaterer problemområderne sig til:

Klima og miljø

  • Klima og energi (CO2 og energiforbrug), Ressourcer (råstoffer og materialer), Kemi (skadelige/problematiske stoffer) og Biodiversitet (on-site / off-site) – alle områder, hvor de planetære grænser allerede er overskredet.

Sociale forhold

  • Arbejdsvilkår, arbejdsmiljø, ligebehandling og inklusion (særligt relateret til dem, der er involveret i aktiviteterne på byggepladserne), Brugere, borgere og samfund (hensyn til dem, vi bygger for) samt Fagligheder, rekruttering og kompetenceudvikling (særligt relateret til dem, der skal bygge kvalificeret og bæredygtigt i fremtiden).

For hvert af problemområderne indeholder bæredygtighedspolitikken en række pejlemærker og forslag til handlinger, ligesom der er opsat en række reduktionsmål eller målsætninger inden for de områder, hvor der findes vedtagne politikker, indgåede aftaler samt videnskabelig viden og data at bygge på. Hvor dette ikke er tilfældet, indeholder politikken en række anbefalinger til bygherrens nærmere overvejelser.

Cirkeldiagram over bæredygtighedspolitikens problemområder

Spørgsmål og svar

Hvorfor skal Bygherreforeningen have en bæredygtighedspolitik?

Bygherreforeningen repræsenterer de professionelle bygherrer, som står for hovedparten af byggeriet i Danmark, og er dermed også medansvarlige for de (negative) effekter, som byggeriet har på samfundet – i dette tilfælde især klimaet, miljøet, energi- og ressourceforbruget, brugen af kemi i byggeriet og biodiversiteten. Vi ved fra medlemsundersøgelser og vores daglige kontakt med medlemmer, at mange af dem meget gerne vil bidrage til en mere bæredygtighed samfundsudvikling, men samtidigt finder det svært, når det kommer til både at sætte retning på indsatsen, prioritere mellem forskellige delindsatser eller tiltag og til at konkretisere indsatserne i det daglige virke i bygherrefunktionerne. Vi håber med politikken at kunne skabe en konsensus om, hvad der er vigtigst på både kort og langt sigt, så vores medlemmer kan blive inspireret til at arbejde med bæredygtighed i egne strategier, planer og projekter.

Bygherreforeningen har valgt at offentliggøre en politik, der er fokuseret på miljøet. Men det er jo kun én ud af tre dimensioner af bæredygtighed, som den er formuleret i Brundtland-rapporten fra 1987? Hvorfor den prioritering?

Bæredygtighed i byggeriet er et stort og komplekst emne. Det gælder både for dem, som arbejder teoretisk og politisk med emnet, men i høj grad også for dem, der står med de praktiske udfordringer i hverdagen – uanset beslutningsniveau. Der er bred enighed om, at vi står over for en global miljømæssig krise, hvor det haster med at vende udviklingen, og fordi det haster og for at nedbringe kompleksiteten har vi valgt at starte med miljøet. Samtidig er miljøområdet det område inden for de tre dimensioner, hvor vi har de fleste og bedste data. Og det at samle, forstå og bruge data på de aktiviteter, der foregår i byggeriet, er et af redskaberne til at arbejde med bæredygtighed, til at ændre adfærd og til træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Vi forventer at følge op på den sociale og økonomiske dimension i næste udgave af politikken – formentlig allerede i 2024. 

Hvordan er politikken udviklet – har medlemmerne været inddraget, når den nu bl.a. omhandler dem?

Vi har – som da vi udviklede Bygherremanifestet (link) – inddraget vores medlemmer i processen gennem foreningens centrale organer, dvs. bestyrelsen, forpersonerne i vores faste udvalg og hele vores bæredygtighedsudvalg. Derudover har der været en løbende dialog med medlemmer, som har vist en særlig interesse for arbejdet. Vi mener derfor, at politikken afspejler de emner og udfordringer, som vores medlemmer står overfor. Og det er her, at vi bevidst sætter ambitiøse pejlemærker og mål for, hvor byggeriet – med bygherrerne i spidsen – skal bevæge sig hen og hvor hurtigt.

Politikken har indkredset fire problemområder i relation til miljøet. Hvad er bevæggrundene for dén prioritering?

Vores udgangspunkt er, at byggeriet skal bevæge sig relativt hurtigt mod en bedre balance ift. klimaet og miljøet. Vi har derfor taget udgangspunkt i det videnskabelige grundlag ift. klimaet, miljøet, energi- og ressourceforbruget og brugen af kemi i byggeriet og biodiversiteten. Fokus er defineret ved, at der inden for fire problemområder er sat en ambitiøs reduktionsmålsætning for byggeriet, som skal kunne agere inden for de planetære grænser senest i 2040. Inden for samme tidshorisont skal byggeriet være med til at flytte den såkaldte Earth Overshoot Day langt hen på året. Ved at fokusere på reduktioner har vi en mulighed for at bidrage til at indkredse og reducere de negative effekter af byggeri og anlægsarbejder, så de holder sig inden for de planetære grænser.

Der er sat nogle relativt få konkrete reduktionsmål i politikken – det lyder ikke så ambitiøst?

Det er korrekt, at der ikke er sat så mange reduktionsmål i den første udgave af bæredygtighedspolitikken. Det skyldes i høj grad, at der nok findes teoretisk forskning, som man kunne inddrage i målsætningen, men for at fungere skal målsætningerne både være konkrete og kunne sættes ind i en aktuel kontekst, hvor mange – fra meget forskellige udgangspunkter – skal løfte i flok. Ellers risikerer vi, at politikken blot bliver et uforpligtende statement eller et slag i luften, som ingen eller få af vores medlemmer ser som noget, de skal forholde sig til. Og i andre tilfælde foreligger der pt. ikke validt datagrundlag, som man kan fastlægge en baseline og opstille en målsætning ud fra. Vi arbejder selvfølgelig videre med at definere flere konkrete målsætninger sammen med forskningsinstitutionerne og branchen. 

Et af de otte problemområder, der ikke har konkrete reduktionsmål, er kemi i byggeriet – er der særlige grunde til at fokusere på dette i politikken?

Kemi i byggeriet – og her taler vi primært om problematiske stoffer i byggematerialer – er generelt et uoplyst område og er omgærdet af meget lidt transparens. Der er ikke tradition for at interessere sig særligt meget for kemien, når der ses bort fra fx malinger og lignende produkter, hvor det har konsekvenser for indeklima og arbejdsmiljø. Som bekendt har de seneste årtier vist, at vores bygninger indeholder meget kemi, PCB og bly for eksempel, der gør genbrug eller genanvendelse af byggematerialer umulig og deponi uundgåelig, og den situation skal vi undgå i fremtiden, hvor vi skal arbejde med cirkularitet i byggeriet. Ydermere er der risiko for, at en større anvendelse af biobaserede byggematerialer også vil medføre brug af endnu mere kemi af hensyn til holdbarheden, også selvom det er en forældet tankegang. Endelig er der miljømæssige konsekvenser af både produktion og anvendelse af kemi, som vi i videst muligt omfang skal reducere. 

Under reduktionsmålene peges der flere steder på regulatoriske rammer og mere eller mindre vedtagne politikker – både nationalt og internationalt, herunder EU. Burde man ikke være mere ambitiøse end dét?

Det er korrekt, at vi i flere tilfælde læner os op ad politikker og aftaler, som allerede er indgået, og som ofte er et udtryk for kompromiser. Mange af aftalerne har mål og delmål, som ikke nødvendigvis korresponderer med målsætningen i bæredygtighedspolitikken frem mod 2040. Vi går i nogle tilfælde videre mere ambitiøse målsætninger, og det er vores forventning, at mange af de indgåede aftaler vil skulle revideres flere gange i takt med, at både 2030, 2035 og 2040 nærmer sig. På tilsvarende vis vil vi sammen med medlemmerne løbende skulle revurdere bæredygtighedspolitikkens målsætninger i takt med, at vi får flere data og kan se, hvor hurtigt eller langsomt udviklingen går. Det er dog samtidig vigtigt at understrege, at bæredygtighedspolitikken gerne skal kunne dække over hele spændvidden i vores medlemskreds – fra de offentlige medlemmer i politisk styrede organisationer til private medlemmer, som på en række områder har friere rammer til at træffe beslutninger. 

Af politikken fremgår det, at den både skal rette sig indad mod medlemmerne, men samtidig udad mod branchen og samfundet, forstået som brugerne og politikerne. Hvad betyder dette helt konkret?

Vi har som medlemsforening vores primære fokus på, hvad der hjælper vores medlemmer. Det gælder både, når det handler om, hvordan de får hverdagen til at fungere, og når det gælder rammerne for deres aktiviteter. Bygherrerne er som bekendt et vigtigt led i en værdikæde, hvor resten af kæden skal kunne levere på de ønsker og krav, som brugerne og bygherrerne opsætter. Det betyder, at vi i fællesskab har en interesse i at markedet fungerer i en ny virkelighed. Bygherrerne er i høj grad dem, der sætter dagsordenen, og for at værdikæden skal kunne levere, skal der være klare spilleregler, et tilstrækkeligt kompetenceniveau og transparens ift. forventninger, krav og målsætninger. Derfor skal den øvrige del af branchen kende bygherrernes ståsted og strategier, så de kan indrette deres ydelser og produkter efter dette. 

Desuden skal vi løbende vurdere, om vi har de rette rammebetingelser for at kunne skabe en bæredygtig udvikling af byggeriet. Det gælder ikke kun ift. bygningsreglementet, men også ift. andre regulatoriske rammer, som skal udvikle sig i takt med den nødvendige omstilling af vores samfund. Derfor er politikken også tænkt som et dialogredskab ift. brugerne og politikerne, som i sidste ende skal være med til at ændre adfærd og skabe rammer, der arbejder for og ikke imod omstillingen. 

Hvordan tænkes bæredygtighedspolitikken anvendt ude hos medlemmerne?

Det er forhåbningen, at politikken sammen med Bygherremanifestet kan blive en inspirationskilde for medlemmerne til at være ambitiøse, når de skal arbejde med egne strategier, planer og projekter. Inspirationen kan fx ligge i overvejelser om udviklingen af porteføljer, en ny cirkularitet i byggeriet, en større omsorg for klimaet, miljøet og biodiversiteten og en mere ansvarlig omgang med jomfruelige ressourcer og brug af kemi i byggeriet. Mange af vores medlemmer er allerede godt i gang på hver deres måde, og vil kunne genkende sig selv i flere af elementerne i politikken. Men de fleste vil også kunne få øje på elementer, som måske ikke aktuelt fylder så meget i hverdagen. Og så håber vi selvfølgelig på, at vi får nogle gode debatter i medlemskredsen, hvor medlemmer inspirerer hinanden til at nå i mål med byggeri og anlægsprojekter, der på sigt kan holde sig inden for de planetære grænser. Vælger man at ignorere udfordringerne, taber man i konkurrencen i markedet og risikerer at blive irrelevant som aktør i fremtiden.  

Værktøjer til bæredygtighed

En række større offentlige bygherrer har sammen udarbejdet en standard for bygherrens rapportering af ulykker, der retter sig mod entreprenørvirksomheder og private og offentlige bygherrer i bygge- og anlægsbranchen. Formålet er at opnå en fælles rapporterings- og opgørelsesmetode og forebygge ulykker gennem viden

Hent standarden

ConTech Lap har sammen med en række andre aktører udviklet en app til kortlægning af naturen i et givet byområde, som skal udvikles.

Med appen kan der fastlægges en baseline, sættes nogle forbedringsmål og evalueres på målene efter afslutning af en valgte tiltag. Værktøjet kan således anvendes i relation til problemområdet i Bygherreforeningens bæredygtighedspolitik 2023.

Registrer dig for brug af appen

Sammen med medlemmerne har Bygherreforeningen udarbejdet et manifest, der omsætter de globale verdensmål til bygherrens univers.

Hvert af de 17 verdensmål er således omsat til hverdagsmål, du som bygherre kan gøre til dine egne, og omsætte til din strategi for dine bygge-, renoverings-, anlægs- og driftsaktiviteter.

Download bygherremanifestet her

Håndbogen giver konkret inspiration og vejledning til hvordan I får en succesfuld lærlingeindsats på byggepladsen samt hvordan indsatsen forankres i organisationen. Der er værktøjer til at komme godt i gang, igennem og i mål med lærlingeindsatsen.

Ved at arbejde systematisk og målrettet med lærlingeindsatsen gør I en forskel – I bidrager til uddannelse af faglærte håndværkere der kan bygge, renovere og transformere fremtidens byggerier.

Download håndbogen her

Skaderne på naturen og biodiversiteten som følge af bygge- og anlægsaktiviteter sker for 90-95 % vedkommende off-site, altså i værdikæden og ikke på matriklen. Find her en samling af eksempler og en guide til, hvordan man håndterer effekten på off-site biodiversitet i værdikæden, samt et pilotværktøj til at beregne en faktor som udtryk for tab af biodiversitet.

Biodiversity impact from the building industry value chain

Real ESG – The Real Estate Reporting Framework 1.1, er et gratis værktøj til at få styr på ejendomsdata og forberede ESG-rapportering efter de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS) kombineret med sektorspecifikke datapunkter for både ejendomsbesiddere, developere og rådgivere.

Hent værktøj

Det er vigtigt, at du som bygherre følger de standarder for bæredygtighed, som løbende udvikles. Det gælder ikke kun ift. bygningsreglementet og eventuelle certificeringer eller mærkninger.

I denne introduktion fra Dansk Standard, udviklet i samarbejde med byggeriet parter, kan du læse om EU’s taksonomi, som vil blive en standard for definitionen af bæredygtige investeringer i byggeri.

Læs mere om EU’s taksonomi

Med Verdensmålsbarometeret kan du opbygge din bæredygtighedsprofil for både din organisation og dine konkrete projekter.

Værktøjet opfordrer dig således til at rate og prioritere mellem verdensmål, delmål og kriterier i dine udbud eller konkurrencer, og kan bruges som skabelon for udarbejdelse af konkrete formuleringer til din strategi og dine udbud.

Find verdensmålsbarometeret her

Inspirationskatalog kobler arbejdsmiljøproblematikker og konkrete indsatser til udvalgte verdensmål. I inspirationskataloget kan der hentes ideer til, hvordan arbejdsmiljø kan indtænkes i FN´s verdensmål, og dermed blive en aktiv del af bygherrernes strategiske, taktiske og operationelle arbejde.

I kataloget finder du 10 udvalgte verdensmål, der er relevante for arbejdsmiljøet. Der er konkrete handlinger og initiativer som bygherre kan igangsætte samt hvordan indikatorer kan bruges til måling af initiativernes effekt.

Download inspirationskatalog

Inspiration til bæredygtighed

Follow a manual added link
Nye klimakrav til nybyggeri fra 2023 – det skal du vide som bygherre

Fra og med den 1. januar 2023 gælder en række klimakrav, som skal begrænse CO2-aftrykket fra nybyggeri. Kravene omfatter udarbejdelse af en livscyklusvurdering for alle nye bygninger, uanset størrelse, samt overholdelse af en grænseværdi for nybyggeri over 1.000 kvm. Renovering og transformation er endnu ikke omfattet af kravene. Her kan du finde den viden om, hvad du skal være opmærksom på som bygherre.

Link to: Byudvikling og blå biodiversitet
Byudvikling og biodiversiteten under vandet skal gå hånd i hånd

Bygherreforeningen og Habitats Aps har i samarbejde med DTU Aqua og Marint Kunskapscenter Malmø udviklet et katalog, der giver Inspiration til, hvordan man som bygherre og byudvikler kan udvikle havnebyer og kystnære områder i samspil med naturen og livet i havet. Kataloget et støttet med midler fra VELUX FONDEN.

Link to: Bygherrens arbejde med bæredygtighed
Bygherrens arbejde med FN’s verdensmål

Ved at stille mere kvalificerede krav om bæredygtighed til samarbejdspartnere og sig selv, kan bygherrer drive en bæredygtig udvikling i hele sektoren. Læs med her og få indblik i, hvordan du som professionel bygherre kan arbejde med verdensmålene.

Link to: Brug overskudsjord som ressource
Brug overskudsjord som ressource

Læs mere om fornuftig jordhåndtering, få konkrete redskaber til at håndtere overskudsjord og se cases om emnet her.

Link to: Nye forretningsmodeller i cirkulær økonomi
Nye forretningsmodeller i cirkulær økonomi

Læs mere om City Loops som Bygherreforeningen er en del af. Målet er at strategier og markedsmodeller for genanvendelse af byggeaffald og overskudsjord.

Link to: Bygherrens arbejde med bæredygtighed
Få styr på cirkulære byggeprocesser

Få værdifuld viden om at bygge og lave forretning efter den cirkulære økonomis principper med hjælp fra Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar og bogen “Circle House”.

Link to: Verdensmålsbarometer
Verdensmåls­barometer

Læs mere om verdensmålsbarometret. Barometer er til brug i bedømmelsesprocesser i projektkonkurrencer og udbud med arkitektydelser udarbejdet af Arkitektforeningen og Bygherreforeningen.

Link to: Optimer din bygning og spar energi
Optimer din bygning og spar energi

Læs mere om metoden Totalkonceptet og afprøv værktøjet BELOK Totalværktøj.

Spørgsmål & svar

1.Hvorfor skal bygherrer arbejde med verdensmål? 

Bygherrer har et stort ansvar, fordi de igangsætter, indkøber og renoverer bygge- og anlægsprojekter for trecifrede milliardbeløb alene i Danmark. Byggeriet udgør et markant træk på klodens (og Danmarks) naturressourcer og råstoffer, samtidigt med at aktiviteterne genererer omkring en tredjedel af alt affald. Selvom de professionelle bygherrer udgør en forholdsvis lille gruppe af beslutningstagere, kan de gøre en mærkbar forskel – både i en dansk og global kontekst.  Med manifestet er det forventningen, at bygherrerne kan sætte nye standarder for byggeriet i Danmark, fremfor at vente indtil problemerne for alvor viser sig og branchen bliver strammere reguleret. Med manifestet og en velovervejet prioritering af indsatsområder, mål og delmål, kan bygherrer blive en del af løsningen, fremfor at være en del af problemet.

2. Skal man forholde sig til alle 17 verdensmål eller kan man prioritere?

Som udgangspunkt gælder det, at verdensmålene skal ses i sammenhæng – som indbyrdes afhængige. Men i Bygherreforeningen vurderer vi samtidig, at der vil være mål, der er mere relevante for bygherrer end andre. I processen frem til udarbejdelsen af manifestet har de involverede parter, herunder bestyrelse, udvalgsformænd og medlemmer, peget særligt på 8 ud af de 17 verdensmål, som forventes at blive de mest anvendte pejlemærker, og derfor er fremhævede i manifestet. Heraf anses mål #13 som et yderst vigtigt mål, da klimaindsatsen vil blive afgørende for hele klodens udvikling – og dermed opfyldelsen af mange af de øvrige mål.

3. Hvorfor har Bygherreforeningen udarbejdet et manifest?

I kraft af deres særlige rolle har bygherrer mulighed for at drive den bæredygtige udvikling i sektoren. Det handler både om at tage ansvar for at nå klimamålene, men også om at der er en stor risiko forbundet med ikke at tænke tilstrækkeligt med bæredygtighed ind i fremtidige investeringer. Derfor besluttede Bygherreforeningens bestyrelse i starten af 2019 at gøre FN’s 17 Verdensmål til en mærkesag for foreningen, og på baggrund heraf udarbejde et manifest, der giver en retning for professionelle bygherrer, som ønsker at tage stilling til og implementere verdensmålene i sine aktiviteter.

4. Hvordan kan manifestet bruges af bygherrer?

Manifestet er en oversættelse af verdensmålene til bygherreuniverset, og er dermed tænkt som et redskab, der kan bruges til afklaring af ens muligheder for at arbejde med verdensmålene i egne aktiviteter og beslutninger. Derudover er det tænkt som et fundament og redskab, der tager udgangspunkt i bygherrens krav og ansvar, og som du som bygherre kan bruge i dialogen med samarbejdspartnere i resten af værdikæden.

5. Kan man som bygherre få hjælp til at arbejde med verdensmålene i egen organisation?

Som bygherre bør man vurdere, på hvilken måde og på hvilket niveau, man gerne vil arbejde med verdensmålene. Her er det en god idé at tage udgangspunkt i, hvordan man allerede arbejder med bæredygtig i sin organisation – strategisk, taktisk og/eller operationelt. Mange organisationer ønsker at holde det strategiske arbejde internt, da det fx kan indeholde forretningsstrategier og konkurrencemæssige overvejelser, mens det på det mere taktiske og operationelle niveau, hvor strategien skal udmøntes i konkrete handlingsplaner og projekter typisk er mulighed for større åbenhed og dialog med andre, herunder rådgivere. Uanset hvilke overvejelser man gør sig og på hvilket niveau, man vælger at arbejde med verdensmålene, kan man søge råd om processen hos Bygherreforeningen eller private rådgivere, der udbyder procesrådgivning. Kontakt os for at høre nærmere.

6. Hvad kan jeg forvente af Bygherreforeningens arbejde med verdensmålene fremadrettet?

Med udgangspunkt i manifestet vil Bygherreforeningen fremadrettet arbejde med at udvikle metoder, paradigmer og værktøjer, der kan støtte bygherrer i processen med at omstille egne aktiviteter og beslutninger, så de understøtter opfyldelsen af verdensmålene. Dette kan bl.a. omfatte metoder til selvevaluering ift., hvilke bæredygtighedstiltag, der allerede er i spil og med hvilke der kan suppleres – på et strategisk, taktisk og operationelt niveau. Eller det kan omfatte hjælpeværktøjer som fx modelbyggeprogram, hvor mål og delmål bliver konkretiseret som ramme for det konkrete projekt. Men det kan også omfatte erfaringsudveksling på tværs af medlemskredsen, så alle gode idéer og erfaringer kommer i spil. Sidst, men ikke mindst, vil vi i Bygherreforeningen fortsat arbejde for, at rammebetingelserne for at bygge bæredygtigt videreudvikles, så intentionerne i videst muligt omfang kan realiseres i overensstemmelse med verdensmålene – både for bygherrerne, resten af værdikæden og samfundet som helhed

Kontakt

Hvis du ønsker mere information om Bygherreforeningens arbejde med bæredygtighed, kan du kontakte Graves eller Klaus:

Graves Simonsen

Graves K. Simonsen,
gks@bygherreforeningen.dk.
Tlf.: (+45) 2030 2750

Klaus Kellermann

Klaus Kellermann,
kk@bygherreforeningen.dk.
Tlf.: (+45) 2427 2123

Bygherreforeningens
bæredygtighedspolitik

Byggeriet spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling. Branchen er storforbruger af ressourcer og alt for få materialer genanvendes. Som beslutningstager og indkøber af byggeri er bygherren derfor en central aktør og drivkraft i den grønne omstilling af byggeriet. 

Follow a manual added link
Introduktion
Follow a manual added link
Download bæredygtighedspolitik
Follow a manual added link
Kurser og arrangementer om bæredygtighed

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA