Follow a manual added link
Introduktion
Follow a manual added link
Problemområder
Follow a manual added linkPejlemærker
Pejlemærker
og handlinger
Introduktion
Bygge- og anlægssektoren skal reducere sit skadelige aftryk på klima og miljø med sigte på de planetære grænser og såvel nationale som internationale aftaler og målsætninger, herunder bl.a. Parisaftalen ift. klimabeskyttelse (2015) og Montrealaftalen om naturbeskyttelse (2022). Dette indebærer samtidig en mærkbar reduktion af overforbruget af klodens ressourcer og en grundforudsætning om, at ét indgreb eller tiltag med positiv effekt på et område ikke må medføre nævneværdig skade på et andet område.
Den miljømæssige bæredygtighedspolitik er fokuseret på klima- og miljømæssige aspekter i lyset af, at bygge- og ejendomssektorerne står for 40 % af energi- og materialeforbruget, 30 % af CO2-udledningen og affaldsproduktionen, 33 % af vandforbruget og 20-35 % af de væsentligste skader på miljøet, herunder biodiversiteten. Baggrunden for bæredygtighedspolitikken er dermed en generel erkendelse af byggeriets afgørende rolle i den grønne omstilling, og af at bygherrens beslutninger har vidtrækkende betydning for udviklingen af byggesektoren.
I videoen herunder fortæller Bygherreforeningens formand og næstformand, Peter Fangel Poulsen og Olli Fischer, om den miljømæssige bæredygtighedspolitik:
Problemområder
I bæredygtighedspolitikken er defineret fire problemområder, som er valgt ud fra en generel bevidsthed om, at reduktioner inden for disse områder er nødvendige, og at reduktionerne vil have brede positive effekter på længere sigt.
Læs mere om de forskellige problemområder på undersiderne, som du finder i topmenuen.
Pejlemærker og handlinger
For hvert af problemområderne er desuden defineret en række konkrete forslag til pejlemærker og handlinger, der er tænkt som inspiration og et afsæt for strategier og prioriteringer.
Problemområderne definerer, hvilke problemer vi særligt skal fokusere på at løse, mens pejlemærker og handlinger definerer, hvordan vi kan løse dem.
Hver byg- og anlægsherre bør med dette afsæt overveje og opstille sine egne, ambitiøse mål for:
- CO2- og energireduktioner – gerne udover bygningsreglementets minimumskrav, fx gennem certificeringer, mærkninger eller andre kriterier og styrket driftsindsats – gældende for alle byggerier, renoveringer/transformationer samt anlægsprojekter uanset størrelse
- Ressourcereduktioner, bl.a. via sammenlignende analyser ud fra en baseline baseret på konventionelt byggeri og anlæg og en målsætning defineret af de planetære grænser, og via inspiration fra frontløbere i den grønne omstilling
- Reduktioner i anvendelsen af miljøskadelig kemi i bygge- og anlægsmaterialer
- Reduktion af andre skader på miljøet, herunder generering af affald til deponi, kombineret med en styrkelse af biodiversiteten i relation til egne bygge-, anlægs- og porteføljeaktiviteter
Desuden bør byg- og anlægsherrer sætte sig pejlemærker og mål for dokumentation af egne aktiviteter – med fokus på produktivitet, finansiering, garantier, reduktion af ressourcespild og kommunikation mellem myndigheder, værdikædeaktører og brugere.
Herefter kan byg- og anlægsherren udarbejde en strategi og plan for, hvordan målene kan nås.
