Biodiversitet

Pejlemærker og handlinger, som reducerer jeres skadevirkninger på naturen og biodiversiteten

• Samspillet mellem naturens betingelser og behovet for fysisk og økonomisk udvikling, herunder behovet for byggerier, infrastruktur og ændringer i landskabet, skal i bedre balance med økosystemerne. Det skal bl.a. ske gennem bæredygtig planlægning, ved at tilrettelægge nybyggerier, fortætninger og byomdannelser med mindst mulig arealanvendelse, der giver mere plads til natur, og ved at begrænse opgravning og flytning af jord, sandsugning i de indre farvande og lignende indgreb, der medfører negative effekter i økosystemerne.
• I ethvert projekt bør der udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering eller naturredegørelse (med baseline) og en strategi for, hvordan fortidens synder kan genoprettes og fremtidig natur styrkes. Det kan blive nødvendigt i endnu højere grad at inddrage nye typer af fagpersoner som fx biologer og geologer, når byggerier og anlæg planlægges. 
• Der findes en række velafprøvede afværge- og hjælpeforanstaltninger, som naturligt bør indgå i miljøkonsekvensvurderingen eller naturredegørelsen og i programmeringen, projekteringen og udførelsen af det konkrete projekt – ud fra devisen ”følg eller forklar”.

Det bør være et mål, at alle projekter er naturpositive i 2030. Dvs. at der dokumenteres et resultat, hvor der opnås mere natur efter en periode, end der i udgangspunktet var ved grundkøbet eller arealudlægningen. Et pejlemærke kan i den forbindelse være, at naturen skal forbedres i forholdet 1:3-10, hvor 1 udgør de aktuelle forhold før bygge- og anlægsaktiviteten (~ baseline) og 3-10 betyder, at naturen efterlades i en fremtidig tilstand med en forbedringsfaktor på 3-10 – afhængig af baselinen.