Follow a manual added link
Problemstilling
Follow a manual added linkPejlemærker og handlinger
Pejlemærker og handlinger
for reduktion af kemi i byggeriet
Problemstilling
Kemi i materialer og produkter til byggeri og bygningsdrift, samt partikler fra byggepladsdrift, er en stor belastning for miljøet – både ved produktion, brug og bortskaffelse og i forhold til arbejdsmiljø og indeklima. Desuden er der store mørketal ift. mængden af kemi i byggevarer og bortskaffet affald.
Brugen af kemi i byggematerialer og -produkter er stigende, og det samme gælder de negative effekter på miljø og os som mennesker. Aktuelt anvendes 28 % af den globale kemi i byggeriet, og eksempelvis stammer 58 % af alt mikroplast i verdenshavene fra malinger, hvoraf hovedparten er anvendt i byggeriet. I dansk byggeri og anlæg anvendes minimum 20.000 tons kemi årligt (2017). Samtidig stammer ca. 1/3 af alt farligt affald i Danmark fra bygge- og anlægsaktiviteter (2019).
Det betyder, at branchen skal skifte spor, hvis de negative effekter på miljø og mennesker ved brug af skadelige kemiske stoffer skal reduceres. Ydermere belaster fossile brændsler miljøet og klimaet med partikler. Vi har som samfund en forpligtelse til at reducere miljøfarligt affald og fremme cirkularitet i byggeri og ejendomsdrift, og byg- og anlægsherrerne har som bestillere stor indflydelse herpå, og kan via deres strategier og indkøb medvirke til at reducere efterspørgslen
Pejlemærker og handlinger, som reducerer kemi i jeres byggeri
- De store mængder af tidligere anvendte, problematiske stoffer er i dag den største forhindring i at udvikle et fungerende marked for genbrug/genanvendelse af materialer og er dermed en bidragsyder til unødigt stort træk på jomfruelige råstoffer. Først og fremmest skal der sikres størst mulig bevaring af bygninger/bygningsdele, men hvor nedrivning er uundgåelig, skal sekundære råstoffer tilvejebringes ved hjælp af kvalificerede miljø- og ressourcekortlægninger og selektive nedrivninger, så indholdet af affaldet eller ressourcerne kendes så præcist som muligt.
- Der skal større transparens omkring byggematerialer og -produkters indhold af kemi, hvilket hjælpes på vej bl.a. gennem byggevareforordningen. Men for at reducere omfanget af kemi og påvirkningerne derfra skal der i branchen større fokus på skadelige stoffer og partikler samt øget efterspørgsel efter materialepas og miljøvaredeklarationer (EPD’er).
- Afgasninger fra kemiske stoffer, herunder ”cocktail-effekter”, skal minimeres af hensyn til bygningers indeklima. Der skal sikres en større opmærksomhed på overholdelse af BR-kravene gennem skærpet tilsyn/kontrol og dokumentation via drift- og vedligeholdelsesplaner for indeklima.
- Arbejdsmiljøet ved montering og demontering af byggevarer med kemisk indhold skal mere i fokus, og behovet for værnemidler skal reduceres. Det skal ske gennem øget efterspørgsel efter materialer uden problematisk kemisk indhold og reduceret brug af fx giftige smøremidler og fossile brændsler.
Den overordnede målsætning bør være, at der altid indgår en indledende screening af byggematerialer og -produkter som udgangspunkt for bygherres eller indkøbers valg og fravalg. Screeningen skal både omhandle de produkter og byggevarer, som er omfattet af krav om sikkerhedsdatablade og de, som ikke er omfattet af kravet. En sådan screening skal indgå i udbuddet af rådgiverens eller totalentreprenørens leverede ydelser og dokumentation.
