Klima og energi - Bygherreforeningen

Klima og energi

Problemstilling

Produktion, distribution og forbrug af energi belaster klodens ressourcer og skal reduceres, og de globale klimaforandringer kan ikke modvirkes uden markant CO2-reduktion knyttet til hele byggeriets værdikæde og bygningers drift.

Den mest bæredygtige energi er den, vi ikke bruger. Det skyldes, at energimikset i Danmark frem mod 2050 stadig vil indeholde fossile eller andre drivhusgasudledende brændsler i produktionsleddet. Med fortsat udbygning af vedvarende energikilder som sol, vind, brint, power-to-X osv. vil energiforbruget både lægge beslag på ikke-regenerative ressourcer til produktion, opførelse, distribution og drift af anlæg, og medføre grænseoverskridende luftforurening. Dertil kommer, at den globale forsyningssikkerhed på energi er udfordret.

Byggeriet og ejendomssektoren står i sin nuværende form for ca. 30 % af Danmarks samlede drivhusgasudledning. Udledningen er primært knyttet til energiforbruget og fordelt på ca. 10 % i indlejret CO2 i byggematerialer (inkl. udvinding, transport, fremstilling, bygge- og anlægsproduktion, byggeplads og bortskaffelse) og ca. 20 % i driftsforbrug – primært el og opvarmning.

Pejlemærker og handlinger, som reducerer jeres klimapåvirkning

  • Energireduktion og -effektivisering i bygge-, anlægs- og ejendomssektorerne skal endnu mere i fokus, og energioptimering af den eksisterende og blivende bygningsmasse skal øges. Konkret kan der peges på tiltag som efterisolering, intelligent og datadrevet styring i driften, identifikation af gab mellem beregnet og faktisk forbrug for bedre beslutninger om aktive tiltag, nudging af bruger/lejere ift. adfærd og (oplevet) komfort gennem adfærdskampagner. Forandringen skal ske gennem øget fokus på styring, indkøbspolitikker, serviceaftaler, miljømærkede produkter, komfortkonsekvenser, uddannelse, kommunikation mv.
  • Nybyggeriets klimaaftryk skal reduceres – bl.a. gennem BR-krav og faldende grænseværdier. Dertil kan opvarmede bygningsarealer reduceres ved øget etablering af bofællesskaber, multifunktionalitet, fleksibilitet og samdrift i bygningsmassen, hvilket vil medføre mindre brug af ressourcer samt produktions- og driftsenergi. Bygherrerne må udfordre markedslogikker og brugerpræferencer, arbejde med incitamenter og stille krav til leverancekæder og produktionsformer.
  • Markante effekter af temperatur- og vandstandsstigninger samt ekstremnedbør skal reduceres gennem klimatilpasning. Det skal ske gennem en øget efterspørgsel på arkitektoniske, byggetekniske og (inde)klimamæssige løsninger, som kan sikre bygningers og anlægs modstandsdygtighed og robusthed (resiliens) mod truslerne fra klimaforandringernes indvirkning på vores bygge- og bygningskultur og (kultur)landskaber.
  • Energiforbruget og -spildet på bygge- og anlægspladser skal i fokus og reduceres mest muligt. Fossile drivmidler/varmekilder skal i videst muligt omfang erstattes af ikke-fossile ditto ift. interimsopvarmning og produktionsmaskinel, herunder sikring af potentiel fjernvarmeforsyning og solcelleanlæg til byggepladsdrift.

Ifølge Klimapartnerskabet for byggeri og anlægs målsætninger fra 2020 vil tiltag som disse kunne bidrage med 1/5 af den nødvendige CO2-reduktion frem mod 2030 og samtidig reducere bygningers samlede energiforbrug med op til 25 % – svarende til en årlig reduktion på gennemsnitlig 2,5 %. I takt med implementeringen af miljømål 1 og 2 i EU’s taksonomi og nye revisioner af EU’s bygnings- og energieffektiviseringsdirektiver, kan der blive behov for at justere målsætningen.

På kort sigt vil de nævnte tiltag desuden øge muligheden for at nå klimalovens (og Parisaftalens) reduktionsmålsætninger frem mod 2030, og frem mod 2040 vil de give os længere tid til øget innovation, nye teknologier og nødvendige produktions- og driftsomstillinger.

Inspiration og værktøjer til at reducere klimapåvirkning

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev