Ressourcer

Problemstilling

Kloden har ikke nok ressourcer til, at byggeriet fortsætter som nu.

Der er evidens for, at bygge- og anlægssektoren har et meget stort ressourcetræk på jomfruelige råstoffer, og at kloden ikke kan nå at regenerere i takt med, at ressourcerne udvindes. Det gælder uanset, om der er tale om regenerative ressourcer som træ eller ikke-regenerative ressourcer som grus, metaller m.m.

Det er derfor afgørende at reducere forbruget af ressourcer i byggeriet.

Hænder, der holder jordkloden

Pejlemærker og handlinger, som reducerer jeres ressourcetræk

  • Nedrivninger skal undgås og begrænses til de tilfælde, hvor en bygning er helt udtjent, ikke kan opfylde noget formål eller er helt ikke-omsættelig i markedet. Når bygherren søger om en nedrivningstilladelse, bør den derfor suppleres af en redegørelse, der begrunder ønsket om nedrivning ud fra et eller flere af disse kriterier, suppleret med en miljø- og ressourcekortlægning og en nedrivningsplan, så flest mulig af materialerne i bygningen kan genbruges eller indgå i genanvendelse.
  • Det gennemsnitlige volumen af bebyggede og anlagte arealer per indbygger skal reduceres. Danmark ligger i front med 54 kvadratmeter bebygget areal per indbygger mod et europæisk gennemsnit på 43 kvadratmeter. Der kan være flere veje at gå; udnyt efterspørgsel efter fællesskaber, udnyt arealer mere effektivt, reducer de bebyggede arealer (fx ved at bygge mindre boliger), design for mulig adskillelse, optimer eksisterende porteføljer gennem fleksibilitet og flerfunktionalitet og gør øget brug af samlokalisering, og sørg for at fremme transformationer af eksisterende bygninger frem for nybyggeri. 
  • Omfanget af udvindingen af ikke-regenerative råstoffer skal reduceres og i videst muligt omfang erstattes af sekundære råstoffer, dvs. ved genanvendelse af tegl, jord, grus, sand, beton, asfalt m.fl., samt brug af slagger, kalkstabilisering osv. En del af løsningen på bygningsområdet er at øge efterspørgslen efter bæredygtige, regenerative råstoffer som træ og andre biobaserede materialer, og at bygherre stiller krav om fx omfang af genbrug/genanvendelse.
  • Mængden af byggeaffald fra produktionssteder som fabrikker, værksteder, byggepladser og nedrivninger skal reduceres. Det kan ske ved begrænsning af fx opgravning og flytning af projektjord, ved at designe bygninger med adskillelse for øje, ved at stille krav til ressourceeffektive produktionsfaciliteter og byggepladser, ved at genanvende restmaterialer og ved at forædle byggeaffald til sekundære råstoffer/materialer med henblik på genanvendelse.

For at forfølge ét eller flere af de nævnte pejlemærker må bygherren foretage grundige (for)analyser af sin portefølje og være i tæt dialog med sine brugere om arealforbrug og -anvendelse. Det er også nødvendigt med dialog om kravstillelse med de af markedets aktører, der skal levere på dagsordenen, og at programmere sine byggerier og byggepladser i overensstemmelse med principperne under 3. pejlemærke. Det samlede mål for byggeriet vil realistisk set være en reduktion af den andel af affaldet, som ikke genanvendes eller nyttiggøres (ekskl. afbrænding), svarende til 0,5 – 1 % årligt frem mod 2040.

Det er forventningen, at markedet på sigt vil reagere på dels en stigende ressourcebevidsthed og -mangel, og dels krav til og efterspørgsel på bæredygtighed. De bygherrer, som formår at indrette sig herefter, vil have en konkurrencemæssig fordel.

Inspiration og værktøjer

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev