Bæredygtighedspolitikkens overordnede og ultimative målsætninger defineres som udgangspunkt af bl.a. FN’s 17 Verdensmål (jf. Bygherremanifestet), Global FootPrint Networks model for Earth Overshoot Day, Stockholm Resilience Centers model for planetære grænser, UN Global Compact Network, EU’s Taksonomiforordning, EU’s direktiv om bæredygtighedsrapportering (CSRD), herunder EU’s rapporteringsstandarder (ESRS), foruden FN’s Menneskerettighedskonvention og en række andre konventioner mv., der fremgår af politikkernes referencelister:
Bygherremanifestet
- Bygherremanifestet fra 2018 repræsenterer Bygherreforeningens oversættelse af FN’s 17 verdensmål til bygherreuniverset og angiver målsætninger og handlinger, man som byg-, anlægs- og driftsherre kan lade sig inspirere af, hvis man ønsker at basere sine aktiviteter på verdensmålene.
UN Global Compact Network
- UN Global Compact Network Denmark er det største netværk og læringsmiljø for bæredygtighed i den hjemlige private sektor. UN Global Compact er verdens største initiativ for ansvarlighed i erhvervslivet og sætter en global standard for virksomheders fremdrift, rapportering og kommunikation om bæredygtighed.
Taksonomiforordningen
- EU’s taksonomiforordning er et sæt fælles regler for, hvad der kan betegnes som værende miljømæssigt bæredygtigt på tværs af EU. EU’s taksonomi er et klassificeringssystem baseret på fælles definitioner af bæredygtighed gennem en række miljømål, kriterier for ikke-væsentlige skadelige virkninger og internationale, sociale minimumsgarantier.
EU’s rapporteringskrav
- Corporate Sustainability Reporting Directive – CSRD – definerer krav om, at, i første omgang, større virksomheder skal rapportere om egne bæredygtighedstiltag og aktiviteter som led i den finansielle rapportering i henhold til regnskabslovgivningen. Kravene indfases over en årrække og vil fra 2028 gælde alle virksomheder. Til brug for rapportering er der udviklet dels et sæt af standarder i form af European Sustainability Reporting Standards – ESRS – og en række nøglekriterier i form af ESG’er inden for områderne miljø, sociale forhold og virksomhedsadfærd (governance). De sociale kriterier er samlet under fire temaer: Egen arbejdsstyrke, arbejdsstyrken i værdikæden, berørte samfund og forbrugerforhold.
De definerede pejlemærker, handlinger og målsætninger i den sociale bæredygtighedspolitik relaterer sig til både internationale og europæiske konventioner, regler og standarder. Det giver mening, eftersom aktiviteterne knyttet til byggeri og anlæg ofte er grænseoverskridende ift. aftryk, arbejdsmarkedsforhold, menneskerettigheder osv. Konkrete forslag til indikatorer til at fastlægge baseline og måltal (KPI’er – Key Performance Indicators) til brug for ESG-rapportering vil løbende blive uploadet på denne side.
