Bygherrens arbejde med FN's verdensmål.
Cases

Læs om eksempler på bygherrer, der arbejder med bæredygtighed

Byggeriet på vej mod bæredygtighed

For at skubbe byggeriet i en mere bæredygtig retning er der behov for mere viden og gennemsigtighed i markedet i forhold til ressourceanvendelse og det sociale aftryk på samfundet. 40 procent af energien og materialeforbruget i Danmark bruges i bygninger, 30 procent af den samlede CO2-udledning stammer fra byggeri, anlæg og drift, og byggeaffald repræsenterer 30 procent af alt affald i Danmark. Samtidigt berører byggeriet mange menneskers hverdag som aktører i processen, som brugere af det byggede eller anlagte miljø og som borgere i de berørte (lokal)samfund. Så der er et stort potentiale for en mere ansvarlig planlægnings-, indkøbs- og driftspolitik blandt bygherrer. Men det kan være svært at gennemskue, hvilke håndtag, der skal skrues på, for at drive byggeriet i den nødvendige retning.

Bygherreforeningens bæredygtighedspolitik

Bygherreforeningens bæredygtighedspolitik ser frem mod 2040, og omfatter i første omgang miljøforhold som klima, energi, ressourcer, kemi og biodiversitet, samt sociale forhold som arbejdsvilkår og arbejdsmiljø, ligebehandling og inklusion, brugere, borgere og samfund og endelig fagligheder, rekruttering og kompetenceudvikling. Politikken er tænkt som inspiration til vores medlemmers arbejde med strategier, planer og projekter med miljømæssigt og socialt fokus.

Bæredygtighedspolitikken fokuserer på de problemområder, hvor byg- og anlægsherrer har mulighed for at gøre en markant forskel gennem beslutninger om byggerier/transformationer, anlægsprojekter, portefølje- og naturforvaltning, CO2-reduktioner, klimatilpasning, materialevalg, processer og sociale aftryk.

Bygherreforeningen arbejder med udgangspunkt i bæredygtighedspolitikken, FN’s verdensmål og konventioner, EU-direktiver samt nationale og internationale standarder proaktivt på en række indsatser, der skal fremme bæredygtighed i byggeriet. Foreningen er eksempelvis facilitator for Strateginetværket for Bæredygtigt Byggeri og Byggepolitisk Netværk, samt samarbejdspartner i Byggeriets Handletank om Bæredygtighed, der alle arbejder med byggeriets problemstillinger og rammebetingelser på tværs af branchen. Vi har bl.a. udarbejdet et bygherremanifest, der omsætter verdensmålene til bygherreuniverset og en verdensmålsguide til forbedrings af arbejdsmiljøet. og vi er aktive omkring omstillingen til mere cirkulært byggeri, herunder i Circular Build Forum, og styrkelse af naturbeskyttelse og biodiversitet samt ansvarlig anvendelse af ressourcer.

På denne hjemmeside finder du mere om både bæredygtighedspolitik, bygherremanifestet samt anden inspiration og værktøjer til bygherrernes arbejde med bæredygtigt byggeri, anlæg og infrastruktur.

Overordnede bæredygtighedsmål

Bæredygtighedspolitikkens overordnede og ultimative målsætning defineres som udgangspunkt af FN’s 17 verdensmål (jf. Bygherremanifestet), Global Footprint Networks model for Earth Overshoot Day, Stockholm Recilience Centers model over de planetære grænser; UN Global Compact – Due Diligence, EU’s Taksonomiforordning og EU’s Rapporteringsdirektiver med udgangspunkt i CSRD – Corporate Sustainability Reporting Directive og tilhørende stardarder.

Endemålet er, at byggeri og anlægsarbejder i Danmark skal kunne rummes inden for de planetære grænser i 2040.

8 problemområder

Bæredygtighedspolitikken fokuserer på otte problemområder relateret til:

Klima og miljø

  • Klima og energi (CO2), Ressourcer, Kemi (skadelige/problematiske stoffer) og Biodiversitet – alle områder, hvor de planetære grænser allerede er overskredet.

Sociale forhold

  • Arbejdsvilkår og arbejdsmiljø, Ligebehandling og inklusion, Brugere, borgere og samfund samt Fagligheder, rekruttering og kompetenceudvikling.

For hvert af problemområderne indeholder bæredygtighedspolitikken en række pejlemærker og forslag til handlinger, ligesom der er opsat en række reduktionsmål eller målsætninger inden for de områder, hvor der findes vedtagne politikker, indgåede aftaler samt videnskabelig viden og data at bygge på. Hvor dette ikke er tilfældet, indeholder politikken en række anbefalinger til bygherrens nærmere overvejelser.

Spørgsmål & svar

1.Hvorfor skal bygherrer arbejde med verdensmål? 

Bygherrer har et stort ansvar, fordi de igangsætter, indkøber og renoverer bygge- og anlægsprojekter for trecifrede milliardbeløb alene i Danmark. Byggeriet udgør et markant træk på klodens (og Danmarks) naturressourcer og råstoffer, samtidigt med at aktiviteterne genererer omkring en tredjedel af alt affald. Selvom de professionelle bygherrer udgør en forholdsvis lille gruppe af beslutningstagere, kan de gøre en mærkbar forskel – både i en dansk og global kontekst.  Med manifestet er det forventningen, at bygherrerne kan sætte nye standarder for byggeriet i Danmark, fremfor at vente indtil problemerne for alvor viser sig og branchen bliver strammere reguleret. Med manifestet og en velovervejet prioritering af indsatsområder, mål og delmål, kan bygherrer blive en del af løsningen, fremfor at være en del af problemet.

2. Skal man forholde sig til alle 17 verdensmål eller kan man prioritere?

Som udgangspunkt gælder det, at verdensmålene skal ses i sammenhæng – som indbyrdes afhængige. Men i Bygherreforeningen vurderer vi samtidig, at der vil være mål, der er mere relevante for bygherrer end andre. I processen frem til udarbejdelsen af manifestet har de involverede parter, herunder bestyrelse, udvalgsformænd og medlemmer, peget særligt på 8 ud af de 17 verdensmål, som forventes at blive de mest anvendte pejlemærker, og derfor er fremhævede i manifestet. Heraf anses mål #13 som et yderst vigtigt mål, da klimaindsatsen vil blive afgørende for hele klodens udvikling – og dermed opfyldelsen af mange af de øvrige mål.

3. Hvorfor har Bygherreforeningen udarbejdet et manifest?

I kraft af deres særlige rolle har bygherrer mulighed for at drive den bæredygtige udvikling i sektoren. Det handler både om at tage ansvar for at nå klimamålene, men også om at der er en stor risiko forbundet med ikke at tænke tilstrækkeligt med bæredygtighed ind i fremtidige investeringer. Derfor besluttede Bygherreforeningens bestyrelse i starten af 2019 at gøre FN’s 17 Verdensmål til en mærkesag for foreningen, og på baggrund heraf udarbejde et manifest, der giver en retning for professionelle bygherrer, som ønsker at tage stilling til og implementere verdensmålene i sine aktiviteter.

4. Hvordan kan manifestet bruges af bygherrer?

Manifestet er en oversættelse af verdensmålene til bygherreuniverset, og er dermed tænkt som et redskab, der kan bruges til afklaring af ens muligheder for at arbejde med verdensmålene i egne aktiviteter og beslutninger. Derudover er det tænkt som et fundament og redskab, der tager udgangspunkt i bygherrens krav og ansvar, og som du som bygherre kan bruge i dialogen med samarbejdspartnere i resten af værdikæden.

5. Kan man som bygherre få hjælp til at arbejde med verdensmålene i egen organisation?

Som bygherre bør man vurdere, på hvilken måde og på hvilket niveau, man gerne vil arbejde med verdensmålene. Her er det en god idé at tage udgangspunkt i, hvordan man allerede arbejder med bæredygtig i sin organisation – strategisk, taktisk og/eller operationelt. Mange organisationer ønsker at holde det strategiske arbejde internt, da det fx kan indeholde forretningsstrategier og konkurrencemæssige overvejelser, mens det på det mere taktiske og operationelle niveau, hvor strategien skal udmøntes i konkrete handlingsplaner og projekter typisk er mulighed for større åbenhed og dialog med andre, herunder rådgivere. Uanset hvilke overvejelser man gør sig og på hvilket niveau, man vælger at arbejde med verdensmålene, kan man søge råd om processen hos Bygherreforeningen eller private rådgivere, der udbyder procesrådgivning. Kontakt os for at høre nærmere.

6. Hvad kan jeg forvente af Bygherreforeningens arbejde med verdensmålene fremadrettet?

Med udgangspunkt i manifestet vil Bygherreforeningen fremadrettet arbejde med at udvikle metoder, paradigmer og værktøjer, der kan støtte bygherrer i processen med at omstille egne aktiviteter og beslutninger, så de understøtter opfyldelsen af verdensmålene. Dette kan bl.a. omfatte metoder til selvevaluering ift., hvilke bæredygtighedstiltag, der allerede er i spil og med hvilke der kan suppleres – på et strategisk, taktisk og operationelt niveau. Eller det kan omfatte hjælpeværktøjer som fx modelbyggeprogram, hvor mål og delmål bliver konkretiseret som ramme for det konkrete projekt. Men det kan også omfatte erfaringsudveksling på tværs af medlemskredsen, så alle gode idéer og erfaringer kommer i spil. Sidst, men ikke mindst, vil vi i Bygherreforeningen fortsat arbejde for, at rammebetingelserne for at bygge bæredygtigt videreudvikles, så intentionerne i videst muligt omfang kan realiseres i overensstemmelse med verdensmålene – både for bygherrerne, resten af værdikæden og samfundet som helhed

Spørgsmål & svar

1.Hvorfor skal bygherrer arbejde med verdensmål? 

Bygherrer har et stort ansvar, fordi de igangsætter, indkøber og renoverer bygge- og anlægsprojekter for trecifrede milliardbeløb alene i Danmark. Byggeriet udgør et markant træk på klodens (og Danmarks) naturressourcer og råstoffer, samtidigt med at aktiviteterne genererer omkring en tredjedel af alt affald. Selvom de professionelle bygherrer udgør en forholdsvis lille gruppe af beslutningstagere, kan de gøre en mærkbar forskel – både i en dansk og global kontekst.  Med manifestet er det forventningen, at bygherrerne kan sætte nye standarder for byggeriet i Danmark, fremfor at vente indtil problemerne for alvor viser sig og branchen bliver strammere reguleret. Med manifestet og en velovervejet prioritering af indsatsområder, mål og delmål, kan bygherrer blive en del af løsningen, fremfor at være en del af problemet.

2. Skal man forholde sig til alle 17 verdensmål eller kan man prioritere?

Som udgangspunkt gælder det, at verdensmålene skal ses i sammenhæng – som indbyrdes afhængige. Men i Bygherreforeningen vurderer vi samtidig, at der vil være mål, der er mere relevante for bygherrer end andre. I processen frem til udarbejdelsen af manifestet har de involverede parter, herunder bestyrelse, udvalgsformænd og medlemmer, peget særligt på 8 ud af de 17 verdensmål, som forventes at blive de mest anvendte pejlemærker, og derfor er fremhævede i manifestet. Heraf anses mål #13 som et yderst vigtigt mål, da klimaindsatsen vil blive afgørende for hele klodens udvikling – og dermed opfyldelsen af mange af de øvrige mål.

3. Hvorfor har Bygherreforeningen udarbejdet et manifest?

I kraft af deres særlige rolle har bygherrer mulighed for at drive den bæredygtige udvikling i sektoren. Det handler både om at tage ansvar for at nå klimamålene, men også om at der er en stor risiko forbundet med ikke at tænke tilstrækkeligt med bæredygtighed ind i fremtidige investeringer. Derfor besluttede Bygherreforeningens bestyrelse i starten af 2019 at gøre FN’s 17 Verdensmål til en mærkesag for foreningen, og på baggrund heraf udarbejde et manifest, der giver en retning for professionelle bygherrer, som ønsker at tage stilling til og implementere verdensmålene i sine aktiviteter.

4. Hvordan kan manifestet bruges af bygherrer?

Manifestet er en oversættelse af verdensmålene til bygherreuniverset, og er dermed tænkt som et redskab, der kan bruges til afklaring af ens muligheder for at arbejde med verdensmålene i egne aktiviteter og beslutninger. Derudover er det tænkt som et fundament og redskab, der tager udgangspunkt i bygherrens krav og ansvar, og som du som bygherre kan bruge i dialogen med samarbejdspartnere i resten af værdikæden.

5. Kan man som bygherre få hjælp til at arbejde med verdensmålene i egen organisation?

Som bygherre bør man vurdere, på hvilken måde og på hvilket niveau, man gerne vil arbejde med verdensmålene. Her er det en god idé at tage udgangspunkt i, hvordan man allerede arbejder med bæredygtig i sin organisation – strategisk, taktisk og/eller operationelt. Mange organisationer ønsker at holde det strategiske arbejde internt, da det fx kan indeholde forretningsstrategier og konkurrencemæssige overvejelser, mens det på det mere taktiske og operationelle niveau, hvor strategien skal udmøntes i konkrete handlingsplaner og projekter typisk er mulighed for større åbenhed og dialog med andre, herunder rådgivere. Uanset hvilke overvejelser man gør sig og på hvilket niveau, man vælger at arbejde med verdensmålene, kan man søge råd om processen hos Bygherreforeningen eller private rådgivere, der udbyder procesrådgivning. Kontakt os for at høre nærmere.

6. Hvad kan jeg forvente af Bygherreforeningens arbejde med verdensmålene fremadrettet?

Med udgangspunkt i manifestet vil Bygherreforeningen fremadrettet arbejde med at udvikle metoder, paradigmer og værktøjer, der kan støtte bygherrer i processen med at omstille egne aktiviteter og beslutninger, så de understøtter opfyldelsen af verdensmålene. Dette kan bl.a. omfatte metoder til selvevaluering ift., hvilke bæredygtighedstiltag, der allerede er i spil og med hvilke der kan suppleres – på et strategisk, taktisk og operationelt niveau. Eller det kan omfatte hjælpeværktøjer som fx modelbyggeprogram, hvor mål og delmål bliver konkretiseret som ramme for det konkrete projekt. Men det kan også omfatte erfaringsudveksling på tværs af medlemskredsen, så alle gode idéer og erfaringer kommer i spil. Sidst, men ikke mindst, vil vi i Bygherreforeningen fortsat arbejde for, at rammebetingelserne for at bygge bæredygtigt videreudvikles, så intentionerne i videst muligt omfang kan realiseres i overensstemmelse med verdensmålene – både for bygherrerne, resten af værdikæden og samfundet som helhed

Graves Simonsen

Kontakt

Hvis du ønsker mere information om Bygherreforeningens arbejde med bæredygtighed, kan du kontakte:

Graves K. Simonsen, gks@bygherreforeningen.dk.
Tlf.: (+45) 2030 2750

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev