I sidste uge var landets 660.000 skoleelever tilbage i deres klasselokaler. Nogle i store flotte rammer med masser af lys og luft. Andre i mindre omgivelser med begrænsede udfoldelsesmuligheder. Spredningen i de 3,6 mia. kroner, som kommunerne ifølge Byggefakta bruger på skolebyggeri i 2021, er stor, og det skaber meget uens forudsætninger for læring.
Ofte udfordres skolebyggeprojekterne af kommunale forvaltninger med forskelligt sprog og perspektiv. Det kan ses i byggeriet og på den måde bygninger anvendes, forklarer projektchef i Bygherreforeningen, Lars Bertelsen.
”Fra vores udviklingsarbejde kan vi se, at der ofte sker en række uhensigtsmæssigheder i byggeprocessen. Bl.a. i dialogen mellem den faglige skoleforvaltning og den kommunale byggeafdeling. I den byggetekniske verden arbejdes der med tegninger og tekniske beskrivelser, mens den pædagogiske verden i højere grad er visioner og værdier. De to verdner har ofte svært ved at tale sammen, og der sker misforståelser og fejlfortolkninger, som præger det færdige resultat, og hvordan bygningen tages i brug,” fortæller projektchef Lars Bertelsen fra Bygherreforeningen.
Nye værktøjer skal bane vej
Derfor har Bygherreforeningen udviklet en række værktøjer, der kan styrke byggeprocessen. Værktøjerne er udviklet med støtte fra Realdania og Lokale & Anlægsfonden og med hjælp fra 43 af landets førende eksperter. Målet er at skabe en bedre dialog over de mange år, som et skolebyggeri typisk tager.
I alt er udarbejdet fire værktøjer til at løfte skolebyggeri fra den tidligere foranalyse til den opsamlende evaluering af anvendelsen. Desuden understøttes værktøjerne af en række inspirerende cases.
Overgangen til anvendelse i Aarhus
En af de omtalte cases kommer fra Aarhus Kommune, hvor særligt overgangen fra byggeprojekt til ibrugtagning har været et fokusområde. Her findes nemlig en række faldgruber.
Fx omfordelte kommunen i opførelsen af Børnehuset Langenæs de kvadratmeter, der normalt beregnes til et klasselokale, forklarer projektleder fra Århus Kommune, Nanna Calmar Andersen.
”Med lidt mindre klasselokaler kunne der frigives arealer til fællesområde som fx fællestorv, grupperum og bibliotekshjørner, så der blev mulighed for at indrette andre typer af læringsmiljøer. Men udfordringen var efterfølgende, at skolen i den faktiske anvendelse af bygningen proppede det samme antal elever ind i de mindre klasselokaler. Og det skaber jo dårligere udgangspunkt for læring.”
Nanna Calmar Andersen mener derfor, at der med fordel kunne have været en proces, hvor lærerne og pædagogerne var blevet klædt yderligere på til at anvende byggeriet optimalt. Hun så gerne, at man i byggeprojektet lavede en pædagogisk gennemgang et år efter aflevering af byggeriet, ligesom man laver den tekniske gennemgang.
”Vi er ikke så gode til at følge op og tage disse ibrugtagningserfaringer med videre til nye projekter. Men gør man dette, tror jeg på, at det kan give bedre afslutninger og styrke ibrugtagningen. Det handler jo om, hvornår man egentlig har løst en opgave. Måske vi skal begynde at italesætte, at projektet først er færdigt et år efter ibrugtagningen,” foreslår Nanna Calmar Andersen.
I Aarhus Kommune har man på flere skolebyggerier forsøgsvis udpeget såkaldte indeklimaambassadører som hjælp til at opnå den tiltænkte anvendelse. Det er en ambassadørrolle, som kommunen har gode erfaringer med fra tidligere projekter, hvor en lærer eller lignende nøgleperson bliver klædt på til at vise vejen for lokalernes optimale anvendelse.
Formidling af værktøjer
Kompetencechef i Bygherreforeningen, Christine Skovgaard Madsen fortæller, at netop Aarhus Kommune har været en god inspiration til de nye værktøjer fra Bygherreforeningen. Derfor er den også supplerende case i det materiale, som nu skal formidles til landets kommuner. Og der er brug for det
”I en gennemsnitskommune går der ofte mange år mellem, at man bygger en ny skole eller laver en gennemrenovering af en eksisterende. Der opbygges sjældent stærke lokale kompetencer i forhold til de ofte store og komplicerede byggeprojekter, og det svækker udgangspunktet for at skabe høj kvalitet. Desuden deler kommunerne sjældent viden om de mange faldgruber, der kan være i et meget komplekst skolebyggeri. Derfor skal vi ud med værktøjerne og understøtte en øget videndeling i branchen,” slutter Christine Skovgaard Madsen.
Værktøjer og inspiration til at sikre godt skolebyggeri blev i denne uge delt på Bygherreforeningens hjemmeside og offentliggøres på en skolekonference tirsdag den 24. august i Bygherreforeningen. Desuden deles de via foreningens forskellige netværk og via andre events.
Tal og fakta
Fakta om projektet ”Vejen til bedre skolebyggeri”
Investeringer i skolebyggeri
Ifølge Byggefakta investerer kommunerne følgende beløb i skolebyggeri:
2018: 3,156 mia. kr.
2019: 2,422 mia. kr.
2020: 3,068 mia. kr.
2021: 3,587 mia. kr.
Ifølge State of the Nation 2006 udarbejdet af Rambøll for Foreningen af Rådgivende Ingeniører udgør skolebyggeri 40 pct. af kommunernes bygningsmasse målt i kvadratmeter og er dermed den største kategori af ejendomme.
Om projektet
Vejen til bedre skolebyggeri er støttet af Realdania og Lokale & Anlægsfonden. Her har 43 eksperter fra hele landet givet deres bidrag til, hvordan processer og dialoger kan forbedre udviklingen af skolebyggeri.
Værktøjer til godt skolebyggeri vil være offentligt tilgængeligt via Bygherreforeningens hjemmeside fra onsdag aften 18. august. Desuden vil de blive præsenteret på en konference om skolebyggeri i Bygherreforeningen tirsdag den 24. august. Værktøjerne vil derudover komme ud at leve i foreningens forskellige netværk, der har fokus skolebyggeri, og hvor bl.a. repræsentanter fra både de tekniske og skolefaglige forvaltninger i kommunerne deltager sammen med fx dygtige rådgivere.
Indhold på hjemmesiden
Hjemmesiden ”Vejen til godt Skolebyggeri” indeholder følgende værktøjer
Foranalyseværktøj: Gode råd til afklaringer i den tidligere research og planlægningsfase inden byggeprogram igangsættes
Dialoghåndbog: Liste over væsentlige emner, diskussioner og beslutninger, der bør tages frem mod det endelige byggeprogram
Forandringsværktøj: Gode råd og væsentlige overvejelser ift. at sikre organisatorisk implementering af et nyt byggeri
Evalueringsværktøj: Gode råd til, hvordan der opsamles viden og læring fra et byggeprojekt og den faktiske anvendelse
På hjemmesiden er bl.a. inspiration fra to cases fra henholdsvis Gladsaxe Kommune og Aarhus Kommune.
Vil du høre mere om skolebyggeri? Bygherreforeningen afholder en konference den 24. august om det gode skolebyggeri.
Ekspertgruppe:
Følgende eksperter inden for skolebyggeri bidraget til udvikling af ”Vejen til godt skolebyggeri”:
Berith Skinhøj Pedersen, FRIIS & MOLTKE
Betina Bruhme Haacks, Skanderborg Kommune
Birgit Worm, SWECO
Bodil Bøjer, Designskolen
Britta Hjuler, Pluskontoret
Celine Bardram, Helsingør Kommune
Charlotte Nordenhof Wernersen, Gladsaxe Kommune
Christoffer Vengsgaard, Aarhus Kommune
Ditte Rode, Christensen & Co.
Hanne Andersen, Hvidovre Kommune
Hanne Flø Stig, Vejle Kommune
Henrik Bendix Olsen, Roskilde Kommune
Jørn Olav Ipsen, Rødovre Kommune
Karin Elbek, RUM Arkitekter
Katja Viltoft, JJW ARKITEKTER
Khalid Babrakzai-Zadran, Sorø Kommune
Lars Ole Christensen, Hjørring Kommune
Lene Vestervang Olsen, Rasmus&Rasmus
Louise Thorup Frederiksen, Aalborg Kommune
Marie Fjordside Laursen, Gladsaxe Kommune
Martin Appel Loft, Lisbjergskolen
Martin Berhardt, Søndervangskolen
Mette Bune Viborg, Silkeborg Kommune
Mette Rose Eriksen, Københavns Kommune
Mette Runge Madsen, Fredensborg Kommune
Michel Tranchant, Gladsaxe Kommune
Nana Ussing Lunøe, Kuben Management
Nanna Calmar Andersen, Aarhus Kommune
Nils Bach Kaas, Lyngby-Taarbæk Kommune
Per Ebbe Hansson, Henning Larsen Architects
Per Rygaard, Odense Kommune
Peter Hesselholt, MOE
Peter Johansson Jørgensen, Dall Lindhardtsen
Poul Janum, CREO ARKITEKTER
Sune Schou, Egedal Kommune
Susanne Hansen, Rubow Arkitekter
Thilde Marie Kristiansen, Rødovre Kommune
Tine Kolbak, Fredensborg Kommune
Trine Vermund, Skala Arkitekter
Ulla Kjærvang, Vejle kommune
kontraframe