Nyhed -

20/08/2021

Bedre kommunal dialog styrker landets skolebyggeri

En gruppe af de førende eksperter inden for skolebyggeri i Danmark står bag et nyt sæt af værktøjer, anbefalinger og cases, som skal øge værdien af de 3,6 mia. kroner kommunerne i dag bruger på skolebyggeri i Danmark. Det er Bygherreforeningen, som står bag udviklingsprojektet, der blev offentliggjort i denne uge, og som indeholder flere cases fra bl.a. Aarhus, Gladsaxe og København. Målet er bedre undervisning og trivsel.

I sidste uge var landets 660.000 skoleelever tilbage i deres klasselokaler. Nogle i store flotte rammer med masser af lys og luft. Andre i mindre omgivelser med begrænsede udfoldelsesmuligheder. Spredningen i de 3,6 mia. kroner, som kommunerne ifølge Byggefakta bruger på skolebyggeri i 2021, er stor, og det skaber meget uens forudsætninger for læring.

Ofte udfordres skolebyggeprojekterne af kommunale forvaltninger med forskelligt sprog og perspektiv. Det kan ses i byggeriet og på den måde bygninger anvendes, forklarer projektchef i Bygherreforeningen, Lars Bertelsen.

”Fra vores udviklingsarbejde kan vi se, at der ofte sker en række uhensigtsmæssigheder i byggeprocessen. Bl.a. i dialogen mellem den faglige skoleforvaltning og den kommunale byggeafdeling. I den byggetekniske verden arbejdes der med tegninger og tekniske beskrivelser, mens den pædagogiske verden i højere grad er visioner og værdier. De to verdner har ofte svært ved at tale sammen, og der sker misforståelser og fejlfortolkninger, som præger det færdige resultat, og hvordan bygningen tages i brug,” fortæller projektchef Lars Bertelsen fra Bygherreforeningen.

Nye værktøjer skal bane vej

Derfor har Bygherreforeningen udviklet en række værktøjer, der kan styrke byggeprocessen. Værktøjerne er udviklet med støtte fra Realdania og Lokale & Anlægsfonden og med hjælp fra 43 af landets førende eksperter. Målet er at skabe en bedre dialog over de mange år, som et skolebyggeri typisk tager.

I alt er udarbejdet fire værktøjer til at løfte skolebyggeri fra den tidligere foranalyse til den opsamlende evaluering af anvendelsen. Desuden understøttes værktøjerne af en række inspirerende cases.

Overgangen til anvendelse i Aarhus

En af de omtalte cases kommer fra Aarhus Kommune, hvor særligt overgangen fra byggeprojekt til ibrugtagning har været et fokusområde. Her findes nemlig en række faldgruber.

Fx omfordelte kommunen i opførelsen af Børnehuset Langenæs de kvadratmeter, der normalt beregnes til et klasselokale, forklarer projektleder fra Århus Kommune, Nanna Calmar Andersen.

”Med lidt mindre klasselokaler kunne der frigives arealer til fællesområde som fx fællestorv, grupperum og bibliotekshjørner, så der blev mulighed for at indrette andre typer af læringsmiljøer. Men udfordringen var efterfølgende, at skolen i den faktiske anvendelse af bygningen proppede det samme antal elever ind i de mindre klasselokaler. Og det skaber jo dårligere udgangspunkt for læring.”

Nanna Calmar Andersen mener derfor, at der med fordel kunne have været en proces, hvor lærerne og pædagogerne var blevet klædt yderligere på til at anvende byggeriet optimalt. Hun så gerne, at man i byggeprojektet lavede en pædagogisk gennemgang et år efter aflevering af byggeriet, ligesom man laver den tekniske gennemgang.

”Vi er ikke så gode til at følge op og tage disse ibrugtagningserfaringer med videre til nye projekter. Men gør man dette, tror jeg på, at det kan give bedre afslutninger og styrke ibrugtagningen. Det handler jo om, hvornår man egentlig har løst en opgave. Måske vi skal begynde at italesætte, at projektet først er færdigt et år efter ibrugtagningen,” foreslår Nanna Calmar Andersen.

I Aarhus Kommune har man på flere skolebyggerier forsøgsvis udpeget såkaldte indeklimaambassadører som hjælp til at opnå den tiltænkte anvendelse. Det er en ambassadørrolle, som kommunen har gode erfaringer med fra tidligere projekter, hvor en lærer eller lignende nøgleperson bliver klædt på til at vise vejen for lokalernes optimale anvendelse.

Formidling af værktøjer

Kompetencechef i Bygherreforeningen, Christine Skovgaard Madsen fortæller, at netop Aarhus Kommune har været en god inspiration til de nye værktøjer fra Bygherreforeningen. Derfor er den også supplerende case i det materiale, som nu skal formidles til landets kommuner. Og der er brug for det

”I en gennemsnitskommune går der ofte mange år mellem, at man bygger en ny skole eller laver en gennemrenovering af en eksisterende. Der opbygges sjældent stærke lokale kompetencer i forhold til de ofte store og komplicerede byggeprojekter, og det svækker udgangspunktet for at skabe høj kvalitet. Desuden deler kommunerne sjældent viden om de mange faldgruber, der kan være i et meget komplekst skolebyggeri. Derfor skal vi ud med værktøjerne og understøtte en øget videndeling i branchen,” slutter Christine Skovgaard Madsen.

Værktøjer og inspiration til at sikre godt skolebyggeri blev i denne uge delt på Bygherreforeningens hjemmeside og offentliggøres på en skolekonference tirsdag den 24. august i Bygherreforeningen. Desuden deles de via foreningens forskellige netværk og via andre events.

Tal og fakta

Fakta om projektet ”Vejen til bedre skolebyggeri”

Investeringer i skolebyggeri

Ifølge Byggefakta investerer kommunerne følgende beløb i skolebyggeri:

2018: 3,156 mia. kr.

2019: 2,422 mia. kr.

2020: 3,068 mia. kr.

2021: 3,587 mia. kr.

 

Ifølge State of the Nation 2006 udarbejdet af Rambøll for Foreningen af Rådgivende Ingeniører udgør skolebyggeri 40 pct. af kommunernes bygningsmasse målt i kvadratmeter og er dermed den største kategori af ejendomme.

Om projektet

Vejen til bedre skolebyggeri er støttet af Realdania og Lokale & Anlægsfonden. Her har 43 eksperter fra hele landet givet deres bidrag til, hvordan processer og dialoger kan forbedre udviklingen af skolebyggeri.

Værktøjer til godt skolebyggeri vil være offentligt tilgængeligt via Bygherreforeningens hjemmeside fra onsdag aften 18. august. Desuden vil de blive præsenteret på en konference om skolebyggeri i Bygherreforeningen tirsdag den 24. august. Værktøjerne vil derudover komme ud at leve i foreningens forskellige netværk, der har fokus skolebyggeri, og hvor bl.a. repræsentanter fra både de tekniske og skolefaglige forvaltninger i kommunerne deltager sammen med fx dygtige rådgivere.

Indhold på hjemmesiden

Hjemmesiden ”Vejen til godt Skolebyggeri” indeholder følgende værktøjer

Foranalyseværktøj: Gode råd til afklaringer i den tidligere research og planlægningsfase inden byggeprogram igangsættes

Dialoghåndbog: Liste over væsentlige emner, diskussioner og beslutninger, der bør tages frem mod det endelige byggeprogram

Forandringsværktøj: Gode råd og væsentlige overvejelser ift. at sikre organisatorisk implementering af et nyt byggeri

Evalueringsværktøj: Gode råd til, hvordan der opsamles viden og læring fra et byggeprojekt og den faktiske anvendelse

På hjemmesiden er bl.a. inspiration fra to cases fra henholdsvis Gladsaxe Kommune og Aarhus Kommune.

 

Vil du høre mere om skolebyggeri? Bygherreforeningen afholder en konference den 24. august om det gode skolebyggeri.

 

Ekspertgruppe:

Følgende eksperter inden for skolebyggeri bidraget til udvikling af ”Vejen til godt skolebyggeri”:

Berith Skinhøj Pedersen, FRIIS & MOLTKE

Betina Bruhme Haacks, Skanderborg Kommune

Birgit Worm, SWECO

Bodil Bøjer, Designskolen

Britta Hjuler, Pluskontoret

Celine Bardram, Helsingør Kommune

Charlotte Nordenhof Wernersen, Gladsaxe Kommune

Christoffer Vengsgaard, Aarhus Kommune

Ditte Rode, Christensen & Co.

Hanne Andersen, Hvidovre Kommune

Hanne Flø Stig, Vejle Kommune

Henrik Bendix Olsen, Roskilde Kommune

Jørn Olav Ipsen, Rødovre Kommune

Karin Elbek, RUM Arkitekter

Katja Viltoft, JJW ARKITEKTER

Khalid Babrakzai-Zadran, Sorø Kommune

Lars Ole Christensen, Hjørring Kommune

Lene Vestervang Olsen, Rasmus&Rasmus

Louise Thorup Frederiksen, Aalborg Kommune

Marie Fjordside Laursen, Gladsaxe Kommune

Martin Appel Loft, Lisbjergskolen

Martin Berhardt, Søndervangskolen

Mette Bune Viborg, Silkeborg Kommune

Mette Rose Eriksen, Københavns Kommune

Mette Runge Madsen, Fredensborg Kommune

Michel Tranchant, Gladsaxe Kommune

Nana Ussing Lunøe, Kuben Management

Nanna Calmar Andersen, Aarhus Kommune

Nils Bach Kaas, Lyngby-Taarbæk Kommune

Per Ebbe Hansson, Henning Larsen Architects

Per Rygaard, Odense Kommune

Peter Hesselholt, MOE

Peter Johansson Jørgensen, Dall Lindhardtsen

Poul Janum, CREO ARKITEKTER

Sune Schou, Egedal Kommune

Susanne Hansen, Rubow Arkitekter

Thilde Marie Kristiansen, Rødovre Kommune

Tine Kolbak, Fredensborg Kommune

Trine Vermund, Skala Arkitekter

Ulla Kjærvang, Vejle kommune

Nyheden er skrevet af

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer