Nyhed -

24/01/2023

Biodiversiteten under vand skal tænkes ind, når vi bygger i vores havne

Den såkaldte blå biodiversitet, biodiversiteten under vandet, er et vigtigt emne, som mange byudviklere, bygherrer og arkitekter er begyndt at interessere sig mere for end tidligere. Det blev slået fast med syvtommersøm, da Bygherreforeningen og Habitats ApS inviterede til et symposium om byggeriets rolle i forhold til blå biodiversitet. På ganske kort tid blev symposiet totalt udsolgt, og flere både store og små aktører efterlyser nu indblik i, hvad fagfolk anbefaler, at man kan gøre fra byggeriets side i forhold til at få projekter ved kyster til at bidrage mest muligt til at fremme den blå biodiversitet.

Omtrent 120 tomme stole står på rad og række inde i Aarhus Arkitektskoles store konferencesal. Snart myldrer det ind med studerende, arkitekter, bygherrer, rådgivere og andre interesserede folk, der er kommet for at blive klogere på det, de fleste store byer i Danmark er omgivet af – nemlig havet. Men havet er ikke, hvad det har været. Det er i langt værre tilstand end mange går og tror. Overalt i verden er kysterne påvirkede af byggeri, og det har konsekvenser for det marine liv. Nu må der findes løsninger på tværs af erhvervsliv, beslutningstagerne og forskere, indleder Graves Simonsen, bæredygtighedschef i Bygherreforeningen og Rasmus Vincentz, direktør i rådgivervirksomheden Habitats Aps, der står bag symposiet og det inspirationskatalog, der er blevet udarbejdet i samarbejde med DTU Aqua og Marint Kunskapscenter Malmø. Selvom byggeriet er en af synderne, kan det så være en del af løsningen på at genoprette det, der er gået tabt?   

Naturbaserede kystkonstruktioner er vejen frem 

Dr. Louise Firth fra University of Plymouth indleder symposiet med nogle opsigtsvækkende data. Det viser sig, at hele vores klodes kystlinje er påvirket af byggeri. Det har naturligvis en væsentlig og negativ indflydelse på miljøtilstanden i vores have og på livet for adskillige dyre- og plantearter. Og tilmed er der mange områder i verden, hvor der ikke er et lovkrav om miljøundersøgelser inden, og de fleste steder, modsat i Danmark, er det frivilligt. Selvom forskningsfeltet er forholdsvist ungt, tegner der sig nogle klare billeder i Dr. Firths forskning. Naturbaserede kystkonstruktioner kan være vejen frem, hvis vi skal genskabe noget af livet i vores have, og det viser sig i både større og mindre projekter verdenen over.  

Men ifølge Dr. Firth bliver der på nuværende tidspunkt bygget for meget til at de naturbaserede løsninger kan opveje skaderne på miljøet under vandet. De gevinster, der kan udvindes ved de naturbaserede løsninger, bliver simpelthen opvejet af de negative konsekvenser ved at bygge så meget som vi fortsat gør.  

Hårde kanter – en uhensigtsmæssig grænse mellem hav og land  

Ifølge Kathrina Wiberg, ph.d. og forsker ved Arkitektskolen Aarhus, kigger man ind i tre afgørende tendenser, når man taler relationen mellem hav og land fra et byggeperspektiv. Havstigning, øget urbanisering og befolkningstilvækst, særligt i byerne ved kysterne. Og det er problematisk, når en af de store klimaskabte udfordringer medfører hyppigere stormfloder. Mere problematisk bliver det, når der i det byggede miljø omkring kysterne er blevet skabt en uhensigtsmæssig skarp linje mellem havet og byerne.  

”Det er et stort problem, at vi fylder vådområder op med beton. De hårde kanter har spillet en vigtig rolle for at fragtskibe skulle kunne ligge til og fra kajen. Men mange steder i landet bliver havnene ikke brugt til tung industri længere. Nu er det i højere grad boliger og erhverv, der blot ville blive mere attraktive med en tættere forbindelse til havet i det byggede” fortæller Kathrina Wiberg i sit oplæg.  

Og hvad er så en del af løsningen? Spørger man Kathrina, tilslutter hun sig at også de naturbaserede løsninger er vejen frem. Og i den proces bør man gentænke selve linjen mellem hav og land.  

”Der er behov for at vi tænker i zoner fremfor linjer mellem vores by og hav. Og at man tør at tænke frem og genbesøge de lokalplaner, der allerede ligger i kommunerne nu for at skabe et større mulighedsrum. Kan de løsninger, vi har planlagt at bygge, tilpasse sig fremtiden? Er det de rigtige løsninger, vi har fundet på daværende tidspunkt, hvis man kigger på den virkelighed, vi befinder os i nu? Det kræver en politisk beslutning at åbne op for lokalplanerne i kommunerne, og det er bl.a. båret frem af viljen fra befolkningen” siger hun.  

Så en central pointe fra Katharina er, lige som de andre forskere på symposiet, at benytte sig af de naturbaserede løsninger gennem såkaldte ’no regret solutions’, der beror på koncepter og beregninger, der kan blive implementeret nu, og som kan tilpasse sig de klimamæssige forandringer, vi ser i fremtiden, men som vi ikke kender det fulde omfang af endnu.  

Tang og ålegræs gør underværker

Soo Ryu, PhD studerende ved Arkitektskolen Aarhus, har undersøgt om ålegræs kan bruges som en naturbaseret stormflodsbeskyttelse i moderne byudvikling. Svaret er muligvis ja. Tang har i hvert fald en række store potentialer, og Ryu fortæller i sit oplæg om, hvordan tang i fx Asiatisk kultur, har en helt anden kulturel status end i Vesten. Og det er der god grund til, for tang har en række uvurderlige positive egenskaber. Tang kan bl.a. absorbere enorme mængder af Co2, det kan fungere som bioplast, organisk gødning, det kan minimere kysterosion og det kan brødføde både dyr og befolkning. Derudover fungerer det som et vigtigt habitat for fisk og skaldyr, som spiller en afgørende betydning for økosystemet i vores have. Men selvom tang kan siges at have afgørende betydning for den grønne omstilling, er der ikke udprægede positive holdninger til tang hos den brede befolkning.    

”Tang bliver set som noget slimet, ildelugtende og usynligt. Noget uønsket. Det er svært for os på land at se livet folde sig ud under vandet og forstå hvad tang kan bidrage med – vi observerer havet på afstand og vi engagerer os ikke i det. Byudviklingen skal gentænke, hvad det vil sige at bo med havet, og ikke kun ved havet” siger Soo Ryu. 

Kan havne blive til blå parker?  

Når man en sommerdag hopper i havnen i Aarhus, København eller en anden dansk havneby, møder man ikke så meget liv, som man gjorde en gang. Mange fiskebestande har problemer pga. overfiskeri og udledning af næringsstoffer fra land. Men ændringerne fra den oprindelige kyst til industrihavn har også fjernet mange af de naturlige levesteder, som f.eks. torsk har brug for. Det skyldes bl.a., at man konstruerer havneanlæg med glatte strukturer og dårlig adgang til skjulesteder for fiskene. Sammenlignet med en naturlig kyst, så er havneanlæg ofte ensformige og uden alt det liv, som man tit finder på en dansk kyststrækning. 

Jon C. Svendsen er forsker ved DTU Aqua, og hans forskning handler om, hvordan vi får mere sund biodiversitet og dermed flere fisk i vores havne. Hans ønske er, at byernes havne skal udvikle sig til blå parker – på linje med grønne rekreative områder i byer – som borgere kan nyde i deres fritid. Han tror på, at det kan lade sig gøre, men det kræver, at vi begynder at interessere os for, hvad der sker under vandet, lyder det. Vi skal simpelthen genskabe forbindelsen mellem mennesker og hav.  

”Jeg tror på, at vores havne kan omdannes til blå parker fyldt med sund biodiversitet og fisk, der kan bruges til rekreativ udfoldelse, og som et frirum for mennesker. Der er et kæmpe rekreativt potentiale, som vi overser i mange havne. Vi betragter ofte havet som en blank overflade – og derved får vi ikke gavn af mulighederne, der udfolder sig under vandoverfladen. Der er store muligheder for udvikling, men det kræver, at vi kigger under vandet og interesserer os for, hvad der foregår dernede. Det forudsætter også, at forskere, politikere, byplanlæggere og lokale folk samarbejder mere om at få skabt og implementeret de løsninger, der kan give havets rigdom tilbage til byens folk” siger han.  

Jons forskning og andre undersøgelser viser, at vi sammen kan etablere og restaurere naturlige stenrev, der fungerer som optimale levesteder for bl.a. torsk og tangskove. Her kan fiskene gemme sig, og der er masser af mad. Skaber man bedre levebetingelser for torsk, kan det påvirke hele fødekæden positivt. Derudover er Jon involveret i projekter, der bruger komplekse strukturer og nye overflader i havneområder, der giver bedre livsbetingelser for havets dyr, og hvor mennesker kan få indblik i, hvordan livet udspiller sig under vandet.  

Danske Havne: Vores medlemmer mangler viden  

Men hvor langt er de danske havne egentlig med biodiversiteten? Til det svarer Karina Lyngbak Sørensen, erhvervspolitisk konsulent fra brancheorganisationen Danske Havne, at havnene i Danmark er 3-4 på en skala fra 1-10. Og det er primært i arealerne omkring havnene på land at, man er nået længst. Man er først lige begyndt at tage hul på den blå biodiversitet. Havnene vil gerne, men er meget forskellige og der er store forskelle i forhold til organisering og økonomi. 

”Ringede jeg rundt til vores medlemmer og spurgte, hvordan det stod til med den blå biodiversitet, ville mange efterlyse viden om, hvordan man egentlig arbejder med det i en fuld funktionel havn. Hvad gør man med de skarpe kanter, kajanlægget, skibe, og udbyggede sejlrender? Vi vil begynde i højere grad at italesætte det overfor vores medlemmer, og sammen må vi kaste lys over nogle af de store spørgsmål” siger Karina Lyngbak Sørensen.  

Om projektet 

Bygherreforeningen har i samarbejde med Habitats Aps, DTU Aqua, Marint Kundskapscenter Malmø og med støtte fra VELUX Fonden udarbejdet et inspirationskatalog, der skal inspirere bygherrer, byudviklere, rådgivere og entreprenører til, hvordan de kan få biodiversiteten under vandet tænkt ind i deres byggeprojekter. I kataloget findes cases, baggrundsviden, og konkrete virkemidler samt vejledning i, hvordan man kan adressere de udfordringer, man støder på. Projektet løb fra februar 2021 til januar 2023.  

Find kataloget her 

Find 10 råd til, hvordan du kan genskabe blå biodiversitet med dit byggeprojekt her 

Nyheden er skrevet af Freya Andersen

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

  • 28
    februar
    Bæredygtighed - København

    Frivillig bæredygtighedsklasse, LCA og LCC for bygherrer

    Fra og med 2023 strammes de tekniske krav til nybyggeriet. På dette kursus får du sparring til, hvad I som bygherre forventes at levere på de nye krav. Hvilke dagsordener…

  • 1
    marts
    Byggeri, drift og anlæg - København

    Byg til drift

    Som bygherre skal du kunne tænke bygninger som investeringer i forhold til både den fremtidige brug og forvaltning af bygningerne, så ressourcerne udnyttes optimalt i hele bygningernes livscyklus. For at…

  • 7
    marts
    Byggeri, drift og anlæg - København

    Det gode byggeprogram

    Byggeprogrammet er et af bygherrens vigtigste redskaber til at sikre, at visioner og krav i et projekt bliver fastlagt og kan overleveres til de parter, der skal stå for realiseringen…

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev