Blogindlæg skrevet Af: Jakob Klint, chefrådgiver Kuben Management AS
Der er store ambitioner om, at byggeriet skal bidrage til den grønne omstilling. Og der er sket rigtig meget med byggeriet i de seneste to årtier. Først og fremmest bygger vi langt mere velisolerede og energieffektive huse i dag. Stramninger i bygningsreglementet og nye byggematerialer har skabt en markant udvikling, hvor man for nybyggeriets vedkommende kan sige, at udfordringer med et stort energiforbrug i driften af vores bygninger stort set er løst, og den vedvarende energi må klare resten. Derimod ligger det mere tungt med at få energioptimeret vores eksisterende bygningsmasse, som jo i høj grad består af boliger, men der er få virkemidler.
Energirenovering af bebyggelsen Traneparken – før og efter. Foto: Kuben Management A/S
Rammebetingelserne for energirenoveringer er forringet
Der var en periode, hvor man troede på en hurtigere udvikling inden for boligforbedringer, end vi gør i dag. Op gennem 80’erne og 90’erne var der eksempelvis afsat større, offentlige investeringsmidler til byfornyelse og lignende. Byfornyelsesstøtten gjorde det mere attraktivt at foretage boligforbedringer i den ældre bygningsmasse, og energibesparelser var i mindre grad en sidegevinst.
I dag skal boligforbedringer og energibesparelser først og fremmest drives frem af private investeringer, som selvfølgelig skal give et afkast – men da energien er billig, kan investeringerne ofte ikke betale sig hjem på kort sigt. Dertil kommer, at en stor del af den ældre boligmasse i Danmark er etageboliger med komplekse ejer- og lejerforhold, og hvor en stor andel af beboerne har få økonomiske ressourcer. Det er vanskeligt at skabe tilslutning til investeringer i energiforbedringer i den situation.
Boligforbedringer kan skabe fremdrift for energirenoveringer og den grønne omstilling
Når private investeringer skal skabe fremdriften, er det næsten uomgængeligt at knytte spørgsmålet om energiforbedringer meget tæt sammen med spørgsmålet om bygningsforbedringer og om bedre generel boligkvalitet for ejere og lejere. Energirenovering skal med andre ord knyttes tæt til generelle renoveringer og til et løft i folks livskvalitet.
For betonbyggeris vedkommende er vi så ”heldige”, at der er et stort renoveringsbehov for de byggerier, som skød op i 60’ere og 70’erne. Beton forvitrer jo. Det er ikke i sig selv noget godt, men det skaber i det mindste et naturligt behov for at renovere – og dermed også en anledning til at få løftet byggerierne rent energimæssigt. Særligt inden for den almene sektor sker der meget i disse år.
For det murede byggeri, som vi jo har rigtig meget af, er situationen en anden. Her er der sjældent nogle rent byggetekniske begrundelser for at renovere, for murværk er noget voldsomt holdbart noget. Og dertil kommer, at der ofte vil være nogle æstetiske omkostninger forbundet med omfattende renoveringer – en udvendig efterisolering af et smukt udført murstensbyggeri fra 1950’erne har ikke mange venner.
Individuelle renoveringer med fokus på bæredygtighed og værdiskabelse er løsningen
Det er også vigtigt at være opmærksom på, at der ikke findes én løsning, som passer lige godt på alle byggerier. Det handler om at finde den løsning, som bedst indfrier potentialet i det enkelte byggeri. Det er ikke mindst i den forbindelse, at man taler om ”smarte” energirenoveringer, hvor man tænker bæredygtighed i bred forstand ind i renoveringen. Det vil sige ikke blot miljømæssigt, men også socialt og økonomisk. Konsekvenserne for ejeres og lejeres økonomi skal indtænkes fra start, for hvis ikke projektet giver økonomisk mening og kan håndteres med den økonomi, som nu er til stede, så bliver det naturligvis ikke til noget.
For det andet så handler det om at tilføre nogle ting til boligerne, som øger boligkvaliteten og som forbedrer ejendommens indtægtsstrømme. Indretning af tagetager til boliger kan være en løsning. Her bygges de nye tagboliger til bedste energiklasse, hvilket løfter den samlede ejendoms energiprofil – både ud fra en gennemsnitsbetragtning, og også fordi en velisoleret tagetage jo kan mærkes på varmeforbruget i etagerne nedenunder. En anden løsning er at arbejde med efterisolering af gårdvendte facader i kombination med nye indeliggende altaner.
Og så er der den mere ambitiøse tilgang, som vi har afprøvet i ”Living in Light”-projektet, hvor man lægger nye kvadratmeter til boligernes størrelse ved at sætte en ny, glasdækket klimaskærm uden på den ene side af ejendommen. Det skaber både mere lys og mere luft i lejlighederne, og de ekstra kvadratmeter betyder stigende ejendomsværdi, som kan betale for forbedringerne.
Finansiering via private investeringer eller kommunale midler?
Udfordringen er imidlertid, at projekter som ”Living in Light” kræver investeringer og kapital. Og det har mange lejere og boligejere ikke. Her kan kommunerne bane vejen ved at allokere nogle midler til byfornyelsesstøtte – tiltag som desuden vil sende et tydeligt signal om, at kommunerne går i front og tager den grønne omstilling alvorligt.
Det kræver tålmodighed at arbejde med energirenoveringer, men jeg mener absolut, at det er umagen værd at arbejde for, at vi bruger flere ressourcer på at opnå besparelser og færre ressourcer på at opvarme vores boliger. Det gælder, uanset om vores varme bliver frembragt ved at afbrænde træflis, kul eller noget helt tredje. Der er også potentiale i at få vores samlede energisystem til at arbejde mere smart – så vi fx undgår de største spidsbelastninger og kan fordele forbruget bedre ud over døgnets timer.
En dag har vi muligvis så rigeligt med energi, at det bliver overflødigt at tænke på, hvordan vi bruger den. Men der er vi langt fra endnu. Og selv om den dag skulle komme, så vil der stadig være behov for, at vi finder gode veje til bedre boligkvalitet i vores bygningsmasse.
Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.
