Byfornyelsesmidlerne der forsvandt med et pennestrøg

 Blogindlæg skrevet af: Annette Blegvad, Vicedirektør, Arkitektforeningen

Fotograf: David Kahr

Der er evidens for, at man ved simple arkitektoniske greb og ved brug af byfornyelsesmidlerne til renovering kan løfte udsatte boligområder. I rapporten ‘Evidens for sociale effekter af fysiske indsatser i udsatte boligområder’ som Arkitektforeningen udarbejdede i samarbejde med Københavns kommune, blev 27 renoveringsprojekter sammenlignet. Her blev der blandt andet målt på tryghed, kriminalitet, indkomst og beboersammensætning –  både før og efter renoveringsprojekterne blev gennemført. Konklusionen var ganske klar. Renovering og strukturelle forandringer i arkitekturen kan løfte udsatte boligområder mærkbart. Byfornyelsesmidlerne og dermed renovering af den eksisterende bygningsmasse medvirker således ikke bare til at skabe byfornyelse – byfornyelsesmidlerne skaber også en positiv social forandring. Og nu ved vi hvordan vi bedst bør gribe byfornyelser an.

Fornyelsen af gader, pladser og parker er et andet væsentligt element, når der skal skabes en positiv fortælling om et byrum eller et lokalområde samtidig med at der skabes en sammenhæng mellem land og by. Uden byfornyelsesmidlerne vil en konsekvens være at flere områder i hele landet efterlades som nedslidte, forsømte, utrygge og borgerne får følelsen af at være glemt og skubbet ud i en parallel verden.

Det er yderst vigtigt, at partierne bag aftalen holder regeringen fast på at præsentere et alternativt bud på finansiering for de kommende år; en finansiering, som kan medvirke til at også det byggede miljø i Danmark kommer i bedre balance.