Byggeriets største udfordring i fremtiden bliver vandet

I en række scenarier for byggeriets udvikling i 2025 peger foreningen på en ny virkelighed, hvor Danmark i langt højere grad skal indrette sig efter vandet. Bygherreforeningens analyser viser grundlæggende tre forskellige scenarier: Danskerne kan enten indrette sig, beskytte sig eller de kan flytte sig.  

De tre scenarier kommer fra en omfattende analyse af byggeriets fremtid frem mod 2050. I samarbejde med eksperter og medlemmer har foreningen afsøgt en række forskellige trends og tendenser, som bl.a. tager højde for klimaudfordringer, teknologisk udvikling og samfundsmæssige forandringer. Arbejdet har været støttet at Boligfonden Kuben.

Klimaforandringer definerer fremtiden 

Analysen viser, at særligt klimaforandringer og ikke mindst den teknologiske udvikling vil spille en afgørende rolle for branchen og de løsninger, som vi kan tilbyde samfundet. Desuden vil geopolitisk usikkerhed, politisk ustabilitet og ikke mindst vores evne til at bygge mere bæredygtigt få stor indvirkning på branchens udvikling.  

– Vi har igennem et halvt år arbejdet med en række scenarier for byggeriets udvikling frem mod 2050 med en række eksperter og vores medlemmer. Vi er jo på mange måder næsten blevet overhalet af virkeligheden i de første måneder af året med politisk ustabilitet og en ny sikkerhedssituation og ikke mindst dystre prognoser om havvandsstigninger, lyder det fra politisk chef i Bygherreforeningen, Jesper Malm, der står bag analysen.. 

Definerende trends

– Generelt er der to elementer som på mange måder vil forme vores fremtid. Og det er hvordan og i hvilket omfang vi kan håndtere vandmasserne samt vores evne til at bygge langt mere bæredygtigt og i pagt med tilgængelige ressourcer. Hvis vi finder nye metoder til at bygge på nye måder, der ikke i samme grad belaster naturen og kloden, vil vi stå med flere muligheder for at kunne beskytte os. Hvis disse muligheder ikke findes, må vi tænke kreativt ved enten at flytte os eller leve i pagt med vandet på måder vi nok ikke helt kan gennemskue i dag.  

Han fortæller, at der naturligvis vil ske en stor teknologisk udvikling, som vil forandre byggebranchen.  

– Vi vil generelt se, at kunstig intelligens og den teknologiske udvikling mere generelt rykker os på mange parametre. Bl.a. tror vi på, at bygge- og anlægssektoren vil få langt mere robotteknologi, som kan erstatte det tunge og farlige arbejde. Men vi kan også få langt stærkere planlægnings- og styringsredskaber. Det mest håbefulde scenarie for den teknologiske udvikling er, at skandalebyggerier vil blive en saga blot, mens kunstig intelligens bliver en katalysator for kreativitet og udvikling.  

Hovedrolle til håndværkerne  

I den forbindelse er det nærliggende at forestille sig, at håndværksfagene dør ud og bliver erstattet af teknologien. Det peger analyserne dog ikke på.  

– Verden har utrolig mange bygninger, som løbende skal vedligeholdes og ombygges. Og medmindre vi finder helt nye regenerative metoder og materialer, så skal vi genbruge og transformere mange af de bygninger, som står i dag. Det kræver dygtige håndværkere. Vi kan se frem til, at flere håndværksfag bliver højprestige, som vi i dag ser det med fx kokkefaget. Håndværkere som kan lave smukt og solidt arbejde bliver stjerner. 

Desuden tror Jesper Malm på, at der kommer en stærk trend om at dele mere og bygge sammen omkring fællesskaber. En stigende mangel på ressourcer gør, at flere funktioner og brugergrupper kommer til at skulle dele fysiske rammer. Han tror, at det store enfamiliehus på 250 m2 vil høre fortiden til.  

Nyt trusselsbillede  

Det er naturligvis svært ikke at nævne de ændrede trusselsbilleder, når vi ser ind i fremtiden, samt en gryende byggestopbevægelse.  

– Det er svært ikke også at tale om sikkerhedssituationen i Europa, som giver et stort fokus på bl.a. forsvar og beskyttelse. Det vil blive afgørende for vores handlerum, om vi finder måder at sænke vores CO2-forbrug og bygge med nye mere bæredygtige materialer. Alternativet er yderst risikabelt. Mangel på materialer som fx grus og sand vil gøre det langt dyrere at bygge og automatisk lægge en dæmper på tempoet, slutter Jesper Malm.  

Download og læs notatet her.

Tre scenarier for fremtiden 2050: 

Scenarie 1:
Vi indretter os og udvikler det danske Venedig-eventyr 

Danmark har i dette scenarie taget brydetag med det ændrede vejrlig og de stigende vandmængder, og derfor er vandet blevet en integreret del af de løsninger, vi udvikler. Danmark har fundet nye veje til at håndtere og leve med vandet og høster international anerkendelse for at have skabt det, der populært sagt kunne kaldes et nyt Venedig.  

Scenarie 2:
Vi beskytter os og Danmark ser til Holland   

Danmark har efter store og ødelæggende oversvømmelser, særligt i de store byer og i kystnære områder, opgivet tanken om at leve i pagt med vandet, og vi søger i stigende grad at beskytte os mod de store vandmængder. Derfor blev der i starten af 2030’erne indgået en omfattende reform om at beskytte store dele af kyststrækningen i Danmark med diger og andre former for beskyttelse. Inspireret af Holland har vi bygget dæmninger og afværgeforanstaltninger, som beskytter de mest værdifulde steder i Danmark fra de stigende vandmasser. Udviklingen er præget af, at vi har fundet måder at sænke branchens CO2-udledninger radikalt, og vi derfor i nogen grad kan bygge os ud af problemerne.  

Scenarie 3:
Vi flytter os og danske landsbyer blomstrer som cirkulære fyrtårne 

Klimaforandringerne og de stigende vandmasser presser de danske byområder. Vi har været nødt til at flytte os fysisk fra vandet, og dermed er de beboelige arealer i Danmark blevet indskrænket markant. Det har skabt behov for kreative løsninger, hvor bygge- og anlægsbranchen er blevet verdensmestre i at bygge cirkulært og udnytte de eksisterende ressourcer. Eksisterende byområder og bygninger i udsatte områder flyttes i store transformationsprocesser, hvor bygninger genopstår i nye former og funktioner andre højereliggende steder. En storstilet implementering af digitale og fysiske materialebanker og materialepas har gjort den cirkulære forsyningskæde agil og driftssikker.