• Bygherrernes Lederuddannelse

    Bygherreforeningens lederuddannelse

Uddannelse i strategi, forretning og personlig ledelse til ledere i bygherreorganisationer

Bygherrernes Lederuddannelse udvikler dine personlige kompetencer som leder i en bygherreorganisation. Og du får konkrete værktøjer til at håndtere den centrale position, som du befinder dig i, både i egen organisation og bygge- og anlægsbranchen. Uddannelsen er udviklet til at klæde dig bedst muligt på som leder i en bygherreorganisation.

Uddannelsen består af fire moduler, modulerne er spredt ud over et år, og der vil mellem hver modul være forberedelse og arbejde med cases i gruppearbejde eller individuelt. Modulerne handler om:

  • Det personlige lederskab
  • Strategisk ledelse
  • Tværgående ledelse
  • Forretningsledelse

Undervisningen foregår med høj grad af deltagerinvolvering, netværk og sparring. Undervisninger varetages af erhvervspsykolog Louise Kampmark og en række erfarne bygherreledere, som deler ud af deres lederoplevelser og erfaringer.

Med uddannelsen får du styrket dine lederevner, og du bliver i stand til at øge værdiskabelsen i din organisation som en proaktiv sparringspartner for jeres beslutninger og investeringer i det byggede miljø.

Overblik over lederuddannelsen

Uddannelsen afsluttes med en intern eksamen på uddannelsens sidste dag. Eksamen består af fremlæggelser for de øvrige deltagere, undervisere og et bygherrepanel af erfarne bygherrer.

Derfor skal du tage uddannelsen:

✓ Du kommer til at arbejde med egne ledelsesdilemmaer og sparre med ligesindede

✓ Du kan øge din indflydelse i beslutningsprocesser

✓ Du opnår mere kvalitet i byggeprojekter gennem styrket ledelse af teams, organisation og samarbejdspartnere

✓ Du bliver klogere på at sætte en strategisk retning for din organisation og lede forandringsprocesser

✓ Du får mulighed for at øge værdien af investeringer

✓  Du får kendskab til Wholebrain-modellen, stakeholder management, mødefacilitering, opgavetrappen m.m.

✓  Du bliver en strategisk sparringspartner for dit bagland og led opad til din direktion, bestyrelse eller politikere

✓  Du får et stærkt netværk at bygge videre på

Tilmeld dig næste forløb

Christine Skovgaard Madsen
Kompetencechef
Christine Skovgaard Madsen

csm@bygherreforeningen.dk

Tlf.: 2395 2143

Lars Bertelsen
Områdechef, medlemmer og udvikling
Lars Bertelsen

lb@bygherreforeningen.dk

Tlf.: 6174 2233

Uddannelsens opbygning

Uddannelsen består af et kick off-møde og 4 moduler af hver to dages varighed. Modulerne er spredt ud over et år, og der vil mellem hver modul være forberedelse og arbejde med cases i gruppearbejde eller individuelt.

Uddannelsen afsluttes med en intern eksamen på uddannelsens sidste dag. Eksamen består af fremlæggelser for de øvrige deltagere, undervisere og et bygherrepanel af erfarne bygherrer.

Du bliver bevidst om din personlige ledelsesstil i forhold til din bygherreorganisation

Vi sætter fokus på din personlige lederrolle, og hvad der kendetegner en god leder af en bygherreorganisation med de opgaver og udfordringer det indebærer. Du gennemgår en whole brain-test, som giver dig et overblik over din personlige præferenceprofil. Igennem uddannelsen bruger vi aktivt din profil, så du får perspektiver på, hvordan du kan bringe den i spil overfor dig selv og andre. På modulet gennemgår vi desuden det krydspres, du befinder dig i som leder i en bygherreorganisation, og med metoder til psykologisk tryghed, feedback og teamledelse får du redskaber til, hvordan du mestrer dette ledelsesrum i fremtiden.

Modulet kører over to dage og indledes med et inspirationsoplæg fra Mette Thiberg, bygherrerådgiver, Emcon. Mette giver et indblik i, hvordan hun gennem sin karriere som bygherre- og udviklingsdirektør, har udviklet sit personlige lederskab og brugt dette til at opbygge professionelle bygherreorganisationer, der kan levere på en ambitiøs dagsorden for fremtidens bæredygtige by- og boligbyggerier.

Du får et strategisk blik på din bygherreorganisations værditilbud

Modulet sætter fokus på, hvordan du kan arbejde med strategisk ledelse i en bygherreorganisation. Du introduceres til forskellige cases, og vi arbejder med metoder for at definere, hvilket værditilbud din organisation besidder. Vi tager udgangspunkt i en klassisk SWOT-analyse, og du bliver klædt på til at se strategiske muligheder for at lede nye veje, der kan sikre dig større gennemslagskraft i din organisation. Vi diskuterer, hvordan din bygherreorganisation kan blive en værdifuld medspiller i den øvrige organisations forretningsprocesser, og vi dykker ned i teori omkring forandringsledelse for at sikre, at du som leder kan håndtere de strategiske skift, der hele tiden kan opstå som følge af nye prioriteringer i baglandet eller påvirkning fra brugere, kunder og samfund.

Modulet kører over to dage og indledes med et inspirationsoplæg fra Helle Gaub, projektdirektør, Region Sjælland, der præsenterer, hvordan hun arbejdet med strategisk ledelse i forbindelse med ombygningen af universitetshospitalet i Køge med et samlet budget for byggeriet på 4,8 mia. kr.

Du bliver klædt på til at påvirke beslutningsprocesser og får styrket din gennemslagskraft

På det tredje modul løfter vi blikket udenfor dit ledelsesrum for at diskutere, hvordan du påvirker de rammer, der udstikkes for din organisation. Vi sætter fokus på den proaktive ledelse, hvor du med udgangspunkt i stakeholder management bliver klædt på til at spotte relevante interne og eksterne samarbejdsrelationer, som du med fordel kan dyrke. Du får forståelse for tillid, magt og indflydelse, og vi arbejder med værktøjer som styrker dig i kommunikation, facilitering og forhandling for at sikre beslutningskraft i en kontekst, hvor dit eget ledelsesmandatet ikke er givet – fx ledelse ”opad” i forhold til beslutningstagere og politikere eller på tværs i organisationen i forhold til andre afdelinger og aktører.

Modulet kører over to dage og indledes med et inspirationsoplæg fra Sune Impgaard Schou, direktør, Halsnæs Kommune. Sune har en lang erfaring som leder i offentlige organisationer, og i sit arbejde har han bl.a. et særligt fokus på, hvordan man kan skabe organisationer, der arbejder godt sammen på tværs og inddrager omverdenen.

Du bliver klædt på til at påvirke beslutningsprocesser og styrket din gennemslagskraft

Uddannelsens sidste modul samler op på den læring, du har gjort dig undervejs. Med udgangspunkt i dine erfaringer drøfter vi, hvordan du fremadrettet kan agere som en proaktiv sparringspart for din organisation. Vi sætter fokus på multiple bundlinjer og dermed forskellige former for værdiskabelse. Vi perspektiverer dit værditilbud og arbejder med business case canvas-modeller for at formulere, hvordan du i fremtiden kan bidrage til din organisations forretning uden nødvendigvis at skulle bygge nyt, men i højere grad bygge om, genanvende og bygge klogt. Vi fokuserer således på, hvordan du kan rådgive din organisations direktion, bestyrelse eller politikere om værdiskabende investeringer i samfundets fysiske rammer. Vi afslutter dermed uddannelsen med et perspektiv på, hvordan du kan bidrage til øget bæredygtighed i din organisation og branchen som helhed. Modulet afsluttes med eksamen og erfaringsudveksling med censorer og deltagere om din personlige ledelsesrolle i fremtiden.

Modulet kører over to dage og indledes med et inspirationsoplæg fra Anne Katrine Schjønning, direktør, Molt Wengel & Anders Jost Buch, advokat, ph.d. og bestyrelsesformand, Molt Wengel, med fokus på, hvordan man konkret kan opbygge en kultur, der skaber trivsel og motivation for medarbejdere og dermed værdi både økonomisk og socialt.

Det siger deltagerne om uddannelsen

Man får mange gode værktøjer til strategisk ledelse, som jeg fremover vil arbejde mere bevidst med
Jørgen Skov Jensen, Region Sjælland
“Mine meddeltagere er både gode og spændende at snakke med. Derudover er der en række rigtig interessante gæsteoplægsholdere. Det er befriende at høre fra andre med samme type af projekter!”
Asger L. Jensen, Københavns Universitet
”Jeg har fået mange gode input. Vigtigst tror jeg er min fornyede selvindsigt, og her hjalp coaching-delen og den individuelle ledelsessparring mig godt på vej”
Thor Poulsen, Lejerbo

Øvrige informationer

Lederuddannelsen henvender sig til ledere i byg- og driftsherreorganisationer samt chefer, afdelingsledere o.l. Uddannelsen henvender sig både til ledere i bygherreorganisationer med personaleansvar og til faglige ledere. Med uddannelsen får du et unikt netværk, hvor du kan videndele og udveksle erfaringer i et fortroligt rum, mens du udvikler dine kompetencer til at kunne bringe din bygherreorganisation sikkert ind i fremtiden.

Prisen for uddannelsen er 46.594 kr. ekskl. moms per deltager for medlemmer af Bygherreforeningen.
Ikke medlemmer af foreningen er også velkomne på uddannelsen, men for ikke medlemmer er prisen 58.980 kr. ekskl. moms per deltager.

Prisen er inklusiv 9 dages undervisning med forplejning, materialer, middag efter dag 1 på modul 1, intern eksamen og individuel sparring undervejs (overnatning er ikke inkluderet).

Uddannelsen foregår i København.

Når du tilmelder dig et arrangement eller uddannelsesforløb fra Bygherreforeningen modtager du en bekræftelse med det samme, og du er herefter tildelt en plads på arrangementet.

Deltagergebyret faktureres tidligst 30 dage før arrangementets start. Ved afbud tidligere end 45 dage før afholdelsesdatoen, vil du ikke blive faktureret. Tilmeldingen er herefter bindende. Såfremt du bliver forhindret i at deltage i et arrangement, er du naturligvis velkommen til at sende en anden fra din virksomhed i dit sted.

Ved uforudsete hændelser (f.eks. ved undervisers sygdom) eller manglende tilmeldinger kan arrangementet flyttes eller aflyses. Bliver arrangementet flyttet til en anden dato, har du mulighed for at framelde dig uden beregning.

Underviser

Louise KampmarkLouise Kampmark (gennemgående underviser på alle moduler)

Erhvervspsykolog, cand.psych. 

Louise er selvstændig erhvervspsykolog og har erfaring med at gennemføre leder- og udviklingsforløb i små og store organisationer. Louise har særligt kompetencer i forhold til: 

– Ledelsesudvikling
– Ledelsessparring og coaching
– Facilitering (mindre grupper og large-scale)
– Teamudvikling/samarbejdstræning 

Læs mere om Louise her.

Oplægsholdere

Udover Louise Kampmark, vil du på lederuddannelsen møde vores gæsteoplægsholdere, som består af en række repræsentanter fra nogle af landets store, professionelle bygherreorganisationer.

Mød bl.a.:

Mette Thiberg, bygherrerådgiver, Emcon
Mette er en erfaren bygherre- og udviklingsdirektør, der har stået i spidsen for store ejendoms- og byudviklingsprojekter, hvor bæredygtighed, økonomistyring og forretningsstrategi har været i fokus. Hun har bred erfaring fra både private og almene boligsektorer og har været med til at opbygge professionelle bygherreorganisationer, der kan levere på en ambitiøs dagsorden for fremtidens bæredygtige by- og boligbyggerier.

Helle Gaub, projektdirektør, Region Sjælland
Helle har haft ansvar for byggeriet af Universitetshospital Køge. Projektet indebærer nybyggeri og ombygning af eksisterende hospital, med et samlet budget for byggeriet på 4,8 mia. kr. (PL21).

Udover 25 års erfaring fra sundhedsvæsenet, har Helle arbejdet med planlægning og byggeri af hospitaler internationalt. Samtidigt med rollen som projektdirektør, er hun en af tre vicedirektører i Sygehusledelsen for Sjællands Universitetshospital.

Sune Impgaard Schou, direktør, Halsnæs Kommune
Sune er direktør i Halsnæs Kommune med ansvar for bl.a. miljø og teknik, plan, ejendomme, kultur, idræt, erhverv, demokrati, borgerservice og beskæftigelse. Sune har en lang erfaring som leder i offentlige organisationer, og i sit arbejde har han bl.a. et særligt fokus på, hvordan man kan skabe organisationer, der arbejder godt sammen på tværs og inddrager omverdenen. Sune holder oplæg på tredje modul om tværgående ledelse og påvirkning.

Anne Katrine Schjønning, direktør, Molt Wengel & Anders Jost Buch, advokat, ph.d. og bestyrelsesformand, Molt Wengel
Anne Katrine Schjønning, direktør, Molt Wengel & Anders Jost Buch, advokat, ph.d. og bestyrelsesformand, Molt Wengel, har gjort op med advokatbranchens traditionelle arbejdsform. I stedet har de skabt en organisation, hvor fokus er på at opbygge en kultur, der skaber trivsel og motivation for medarbejdere og dermed værdi både økonomisk og socialt. På Bygherreforeningens lederuddannelse kan du blive inspireret af deres erfaringer med konkrete værktøjer og metoder, som du som leder kan bruge til at øge trivslen i din organisation.

Tidligere har Bygherrepanelet bestået af

Gitte Elefsen, centerchef, Center for Kommunale Ejendomme og Anlæg, Furesø Kommune

Jacob Steen Møller tidligere chef for Real Estate & Facility på DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Udviklingen af uddannelsen er støttet af Realdania.

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev