Nyhed -

17/04/2020

Bygherreforeningen: Boost kommuner og regioners investeringer i grønt velfærdsbyggeri

Når kommunerne får lov til at bruge flere penge på byggeri som følge af lempelse af anlægsloftet, bør vi samtidig optimere rammerne for at bruge pengene fornuftigt. Coronakrise eller ej. Fremtiden kræver en grøn omstilling og optimerede rammer for velfærd. Selvom den midlertidige fjernelse af anlægsloftet er et godt tiltag i den nuværende krise, bør der skabes mere incitament til at investere grønt og langsigtet. Det lempede anlægsloft bør fortsætte til 2022 for grønne investeringer. Og synliggjorde vi samtidig værdien af offentligt byggeri, ville det tilskynde til flere totaløkonomiske beslutninger, hvor eventuelle driftsbesparelser på en bygning, tænkes ind i anlægsfasen

På den korte bane skal kommunerne og regionerne effektivisere deres arbejdsgange, så de hurtigt og smertefrit kan fremrykke mange af de allerede planlagte renoverings- og byggeriprojekter og få dem ud i markedet. Og helst projekter, som prioriterer og understøtter en grøn omstilling og bæredygtige investeringer.

Som opfølgning foreslår vi, at det hurtigst muligt gøres lettere for kommunerne og regionerne at komme smidigt igennem udbudsprocessen ved at hæve beløbsgrænserne i tilbudsloven. Konkret bør grænsen for direkte tildeling være på fx. 3 mio. kr. og en forhøjelse af grænsen for afholdelse af licitation til fx 10 mio. kr., kombineret med en forhøjelse af grænsen for delarbejder til fx. 2 mio. kr. I dag er disse grænser væsentligt lavere. Men ved at hæve beløbet, kan mange tidskrævende udbudsprocesser undgås, og opgaverne kan hurtigere komme ud til en kriseramt byggebranche.

Bedre rammer for grønne investeringer

På den lidt længere bane bør vi fjerne de administrative regler, som begrænser kommunerne og regionerne i at udvikle den offentlige ejendomsportefølje i en mere bæredygtig retning. Løsningerne vi igangsætter nu bør være grønne, og de skal understøtte vores velfærd på bedste vis. Det kan betyde, at der må gennemføres flere analyser, så udviklingen bygger på en bedre forståelse af de faktiske behov.

Ved at tage kloge beslutninger vedrørende vores bygningsmasse, kan vi sikre, at de ekstra penge, vi bruger nu, bidrager væsentligt til løsningen af de udfordringer, vi står overfor, når Danmark igen er blevet normaliseret efter den sidste Covid 19-patient er blevet udskrevet.

Lempelse skal forlænges til 2022

Gode byggeprojekter kræver forberedelse. Vi foreslår derfor, at lempelsen af anlægsloftet skal fortsætte til 2022 for projekter som konkret bidrager til den grønne omstilling. Derved opnås umiddelbar effekt af de investeringer, som alligevel skal gennemføres i takt med at kommunerne og regionerne skal bidrage til reduktionen af drivhusgasser frem mod 2030.

Bygningsmassen udgør i sig selv en stor udleder af CO2, og en målrettet indsats kan derudover bidrage til at vi kommer omkostningseffektivt i mål med landets klimaambitioner. En lempelse af anlægsloftet bør derfor samtidigt følges op af krav og incitamenter til at investere i grønne løsninger og bedre velfærd ud fra beregninger af CO2-aftryk, livscyklusanalyser og totaløkonomiske vurderinger

Samtænkning af anlægs- og driftsøkonomi

Siden 2013 har de offentlige bygherrer skulle anlægge totaløkonomiske betragtninger ved byggerier over 5 mio. kr. Det skal ske for at sikre en samlet økonomisk helhedsvurdering og modvirke høje driftsomkostninger som følge af optimering alene ud fra anlægsomkostninger. I praksis har det imidlertid vist sig vanskeligt at kombinere afvejningen af flerårige driftsbudgetter med øjeblikkelige anlægsudgifter, bl.a. fordi sidstnævnte er underlagt budgetlov og anlægsloft.

Vi bør, i den vanskelige situation Danmark står i, gøre en fornyet indsats for at skabe de rigtige rammer for, at kommuner og regioner kan udvikle og optimere den enorme værdi, som de kommunale og regionale ejendomme repræsenterer, og dermed har indrettet de økonomiske rammebetingelser herefter. Det vil stille os langt stærkere på den lange bane.

Sund fornuft

Egentlig er der bare tale om sund fornuft. Problemet er bare, at i dag figurerer værdien af kommunernes og regionernes ejendomme ikke altid i regnskaberne – som den gør fx i private virksomheders regnskaber. Værdien burde synliggøres, idet de kommunalt og regionalt ejede bygninger udgør omkring 70 pct. af den offentlige ejendomsmasse, og dermed repræsenterer en meget stor del af vores samlede nationalformue på 5200 mia. kr. Men med eller uden bogføring, så siger det sig selv, at de offentlige ejendomsværdier ikke bør udhules af stive og forældede finansierings- og regnskabsmekanismer. Derimod er der al mulig grund til at fremrykke kloge og grønne offentlige investeringer i vores fælles fremtid – og samtidigt holde hånden under erhvervslivet og beskæftigelsen, der påvirkes markant af Coronakrisen.

 

Dette er et debatindlæg, der blev bragt i Altinget d. 16 april 2020.

Nyheden er skrevet af

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev