• Bygherrenetværket for flere faglærte i byggebranchen

Der er kommet flere lærlinge på de byggerier, hvor bygherren har sat fokus på at sikre flere lærlingepladser. I dette nye netværk vil projektledere og ledere fra bygherreorganisationer inspirere og dele erfaringer med hinanden på området.

Formålet

Bygherreforeningen starter et nyt netværk med fokus på at sikre flere faglærte til byggebranchen via bygherrernes egne byggeprojekter. Foreningen har gennem indsatsen ”Byg med unge-alliancen” de sidste to år hjulpet bygherrerne med at sikre, at der kommer flere unge mennesker i lære  på de store byggeprojekter. Resultaterne er gode. Der er kommet flere lærlinge på de byggerier, hvor bygherren har sat fokus på at sikre flere lærepladser. Og der er opnået mange gode og brugbare erfaringer. Lærlingeindsatsen er desuden en konkret måde at arbejde med verdensmålene 4, 5, 8, 10 og 11 på. verdensmål

I dette nye netværk vil projektledere og ledere fra bygherreorganisationer inspirere og dele erfaringer med hinanden. Vi skal bl.a. dele viden omkring uddannelsesklausuler, dimensionering og måltal, lærlingeplaner, samt forskellige rekrutteringsindsatser, der skaffer unge til branchen. Samt andre emner som netværkets medlemmer ønsker at dykke ned i.

Målgruppe

Netværket er åbent for alle bygherrer, både jer som allerede er i godt i gang med at sikre flere lærlinge til jeres byggeri, jer som står overfor at skulle i gang samt jer der er nysgerrige og gerne vil vide mere.

Temaer

Potentielle temaer:

  • Udenlandske entreprenører og lærlinge
  • Bygherres formidling og branding ifm. Lærlingeindsats
  • Tidlig opstart og dialog med entreprenør
  • Videndeling i egne organisation
  • Andre emner

Sted

Møderne vil blive afholdt i Bygherreforeningen. BLOX, Bryghuspladsen 8, 1473 København.

Pris for deltagelse

De tre første netværksmøder er støttet af Boligfonden Kuben, og der vil derfor være gratis tilmelding til disse møder. Herefter er planen, at netværket bliver et betalingsnetværk.

Har du spørgsmål til deltagelsen i netværket, kan du sende en mail til Karin Parbst, kap@bygherreforeningen.dk eller ringe på tlf: 53 79 55 75

Seniorprojektleder
Karin Parbst

kap@bygherreforeningen.dk

Tlf.: 5379 5575

Kurser og arrangementer relateret til emnet