• BygherreNetværk Øst

BygherreNetværk Øst er et netværk for bygherrer i Østdanmark, som ønsker at dele erfaringer med andre ligesindede. Fokus er på at udveksle erfaringer om aktuelle initiativer i branchen og generelle udfordringer som bygherre gennem oplæg, studiebesøg og dialog.

Bygherrefaget udvikler sig løbende og mange erfaringer og problematikker går på tværs af branchen. Derfor kan der være store gevinster i at videndele og drøfte udviklingen i bygge- og ejendomsbranchen med ligesindede.  Med dette nye netværk ønsker vi i Bygherreforeningen at skabe en ramme for faglig sparring mellem bygherrer i Østdanmark, som vi gennem flere år har haft gode erfaringer med Vest for Storebælt.

Formål

Formålet med Bygherrenetværk Øst er at skabe en ramme, hvor Bygherreforeningens medlemmer mødes om faglige aktiviteter, inspiration og opdateringer. Som medlem af netværket får du også indblik i og mulighed for at drøfte foreningens arbejde. Desuden er netværket en uformel ramme om fortrolig sparring med ligesindede.

Koncept

BygherreNetværk Øst mødes 3 gange årligt. Værtskabet går på skift mellem medlemmerne. Møderne tager udgangspunkt i et relevant og aktuelt tema med et eller flere oplæg på aktuelle tematikker. Mødernes temaer tager udgangspunkt i emner, som specielt optager netværkets medlemmer. Medlemmerne har således stor indflydelse på indholdet og kan selv bidrage selv med oplæg, ligesom vi henter eksterne oplægsholdere ind og tager på studiebesøg til relevante projekter.

Målgruppe

Netværket henvender sig til bygherrer i Østdanmark, som ønsker at udvikle det gode samarbejde, nye løsninger og dele ud af deres erfaringer i rollen som bygherre.

Tid, pris og mødestruktur

Netværket mødes hos værten eller på et aktuelt byggeri. Vi mødes til frokost, får opdateringer bordet rundt og to-tre faglige oplæg. Møderne afsluttes med et glas vin og aftaler for næste møde.

Møderne planlægges for et år ad gangen og ligger typisk fra kl. 12.00-16.00. Der er fuld forplejning på hvert møde.
Netværket mødes 3 gange årligt og værtskabet går på skift mellem medlemmerne.

Netværket mødes første gang i januar 2021. Prisen for at deltage er 4.500 kr. ex. moms for medlemmer af Bygherreforeningen og 5.100 kr. ex moms for ikke-medlemmer af Bygherreforeningen.

Områdechef, kommunikation og udvikling
Jesper Malm

jm@bygherreforeningen.dk

Tlf.: +(45) 2294 4161

Kurser og arrangementer relateret til emnet

  • 3
    marts
    Bæredygtighed - Online

    Verdensmål for begyndere

    Alle brancher arbejder aktuelt på at leve op til FNs 17 verdensmål, og også bygge- og anlægssektoren er i stigende grad bevidst om sit ansvar. Men hvordan kan du arbejde…

  • 9
    marts
    Drift - Online

    Besøg på Nyt Hospital Herlev

    Kom med på besøg på Nyt Hospital Herlev. Den nye del af hospitalet består af et nyt akutcenter, et mor- og barncenter, et center til fordybelse og tro og en…

  • 11
    marts
    Drift - Online

    Hvordan skaber vi attraktive seniorboliger og bofællesskaber?

    Interessen for seniorboliger og bofællesskaber stiger stødt, og stadig flere efterspørger boligformer med mere eller mindre forpligtende fællesskaber. Men hvilke konkrete behov skal boligformen understøtte, hvordan kan de fysiske rammer…