Bygherreportræt - Nyhed -

30/03/2026

Bygherreportræt: Med ansvar for Danmarks nye fængselsbyggerier

Mai Alexandra Bogø er souschef i Kontoret for Byggeri i Danmarks Fængsler, hvor de varetager bygherrerollen på de større kapacitetsudvidelser, som følger af den nye strafreform. Hun har ansvar for en enhed med projektledere på konkrete byggeprojekter, herunder nye pladser i Sdr. Omme Fængsel og en ny arrest i Slagelse, og udviklingskonsulenter, der arbejder tværgående med at professionalisere bygherreorganisationen. Læs med i portrættet, hvor Mai Alexandra Bogø deler sine erfaringer med kapacitetsudvidelser og arbejdet med at skabe stærkere samarbejde og fælles retning i Danmarks Fængsler.

Hvad er din baggrund?

Jeg har været bygherre i to år i Danmarks Fængsler, som tidligere hed Kriminalforsorgen, og det har været to meget intensive år. Jeg sidder som souschef i Kontoret for Byggeri under Afdelingen for Ejendom, hvor jeg både strategisk og operationelt har været bygherre på vores større byggeprojekter, blandt andet udvidelsen af Sdr. Omme Fængsel og en ny arrest i Slagelse.

Før jeg blev bygherre, arbejdede jeg som bygherrerådgiver og rådgiver på tegnestuer i både Danmark og Amsterdam. Derfor er byggeprocesserne ikke nye for mig, og jeg har set dem fra forskellige perspektiver. Det giver mig en anden indgangsvinkel til bygherrerollen.

Hvad optager dig mest i dit arbejde lige nu?

Det, der optager mig allermest lige nu, er to ting. Dels at drive vores store byggeprojekter, dels det tværgående arbejde med at professionalisere vores bygherreorganisation. Jeg sidder som leder for en enhed, der varetager to større byggeprojekter, og det tværgående arbejde med strategisk at definere og udvikle vores egen forståelse af bygherrerollen og vores organisations opbygning omkring den.

“Det, der optager mig, er, hvilket ansvar man som bygherre skal bære, hvis man indtager den rolle, og hvordan man agerer bedst i den tværfaglige virkelighed, vi arbejder i.”

For mig handler det om, hvordan man agerer bedst i en virkelighed, hvor mange fagligheder skal mødes, og hvor man skal skabe alignment i en meget kompleks hverdag. Det er noget, jeg arbejder med både sammen med mine lederkollegaer og i det tværgående arbejde i organisationen.

Samtidig står vi midt i omfattende kapacitetsudvidelser som følge af den nye strafreform, der blev vedtaget i sommer. Strafskærpelser og en belægning på 100 procent i vores fængsler betyder, at der er behov for at udvide kapaciteten. Der er politisk besluttet, at der skal etableres 2.000 nye fængselspladser. Vi har netop afleveret 200 nye lukkede pladser i Sdr. Omme Fængsel, og i min enhed arbejder vi med en ny arrest i Slagelse med 400 pladser, der kan anvendes delvist fleksibelt. Det er store projekter, som stiller krav til både vores projektledelse og vores rolle som bygherre.

Hvad er din største udfordring lige nu?

En af de største udfordringer lige nu er samarbejdet på tværs af aktørerne i vores byggeprojekter. Når projektlederne rapporterer ind, kan vi se, at der ofte opstår konflikter undervejs, og det, vi har kunnet afkode, er, at det i høj grad handler om forskellige incitamenter i aftalerne og manglen på fælles målsætninger. Det er de klassiske parter, herunder entreprenører, rådgivere og bygherre, hvor gnidningerne kan opstå.

“Lige nu møder vi meget udfordringen i, at man bliver meget bundet op på kontrakten og håndhæver de kontraktuelle elementer, i stedet for at blive på de fælles målsætninger og det fælles bedste for projektet.” 

For mig er det en central udfordring. Det er ressourcekrævende og omkostningstungt for alle parter at køre konflikter, og alle vil i virkeligheden vinde på at skabe et stærkere samarbejdsrum fra start. Derfor arbejder vi både kontraktuelt, strukturelt og kulturelt med at skabe bedre forudsætninger for samarbejde.

Samtidig er vores projekter en del af en større samfundsmæssig ramme. Det er jo politikerne, der beslutter retningen, og det skal vi kunne imødekomme i vores byggerier. Vores opgave er jo ikke kun at fuldbyrde straffe. Vi skal også skabe rammer, der understøtter resocialisering og mindsker recidiv, så de indsatte, ikke har tilbagefald til kriminalitet.

“Jeg tror ikke, man får bedre mennesker ud ved at sætte dem i nogle forfærdelige rammer. Vi forsøger at skabe gode rammer for de indsatte, ansatte og pårørende. Det har jeg svært ved at se som luksus, men mere som en måde at understøtte kriminalitetsforebyggelse og derigennem opfylde vores formål om at bidrage til et trygt og sikkert samfund.”

Hvad er du mest stolt af at have opnået det seneste år?

Det, jeg er mest stolt af, er arbejdet med at opbygge og styrke vores bygherreorganisation. Mit fokus har i høj grad været at skabe en stærk og kompetent organisation med et tydeligt fokus på samarbejde og faglighed.

“Jeg arbejder med at opbygge vores bygherreorganisation, og det er måske egentlig det, jeg er mest stolt af. Vi er godt på vej med at skabe en stærk og kompetent organisation med fokus på samarbejde.”

Vi arbejder bevidst med, hvordan vi vil være som bygherreorganisation, og hvordan vi ønsker, at vores projekter skal lykkes. Man kan drive projekter på mange måder, men vi har valgt at have et strategisk fokus på samarbejde. Det mener vi gør os bedre i stand til at løse de store og samfundskritiske projekter, vi står overfor.

Vi er ikke i mål, men vi har sat retningen og arbejder aktivt med den, og det er jeg stolt af.

 

Bygherrefestival 2026

 

Ud over sit arbejde med nogle af Danmarks største fængselsbyggerier har hun også sat sit præg på årets Bygherrefestival. Som del af medlemspanelet har hun været med til at udfordre, kvalificere og skærpe indholdet i festivalen. 

 

Nyheden er skrevet af Emilie Gottlieb Poulsen

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

apr
17
Byggeriets aftaler

Klog på YBL18

Dette kursus giver dig indsigt i Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab (YBL18). Bliv klogere på hvilken betydning ydelsesbeskrivelsen har for dig. For hvordan sikrer du at få de rette ydelser til opgaven, og hvordan kan...

apr
21
Byggeri, drift og anlæg

Kontorbyggeri og fremtidens arbejdsplads

Måden hvorpå vi arbejder har været og er fortsat i forandring. Så hvordan sørger vi for, at kontorernes fysiske rammer altid lever op til brugernes behov? Og hvordan kan vi tilpasse dem på en hensigtsmæssige...

apr
22
Bæredygtighed

Arbejdskriminalitet og ordentlige arbejdsforhold

Dokumentarer som Den sorte svane og Underdanmark har igen sat fokus på arbejdsforholdene i byggebranchen. På denne konference får du indsigt i det ansvar og den lovgivning, der gælder og er på vej, samt i...

apr
23
Byggeriets aftaler

Klog på ABT18

Denne kursusdag giver dig forståelse for, hvordan du kan anvende totalentreprise efter ABT18, og hvordan du opnår den bedste fordeling af risiko, ansvar, indflydelse og budgetsikkerhed.

apr
23
Medlemsmøde

Topmøde: Fremtidens sunde byer

Topmøde på tværs af sektorer og brancher om, hvordan vi udvikler byer med plads og øje for fællesskaber og borgernes psykiske og psykiske sundhed og trivsel. Mødet skal samle en ny partner- og aktørkreds som...

apr
28
Velfærdsbyggeri

Skolens rum – Læringsmiljøer til motiverende undervisning

Hvordan kan arbejdet med skolens rum styrke elevernes motivation? Og hvad sker der, når skolens fysiske læringsrum udvikles i et samspil med pædagogikken? Denne konference tager udgangspunkt i fortællinger fra en række skoler, som har...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA