Bygherreportræt: Med ansvar for hotelprojekter, gæsteoplevelser og langsigtet værdi

Hvad er din baggrund?

Jeg har over 15 års erfaring med ejendomsudvikling og arbejder i dag som senior projektudviklingschef hos AKF, hvor jeg primært har ansvar for komplekse bolig-, erhvervs- og hotelprojekter.

Min baggrund er præget af en bred forståelse for både de kommercielle, arkitektoniske og byggetekniske dele af et projekt. Jeg har tilbragt størstedelen af min karriere på den kommercielle bygherreside, og det har givet mig en dyb forståelse for, hvordan man balancerer stedlige kvaliteter, krav til bygbarhed og de økonomiske vilkår, der altid er en del af ejendomsudvikling.

Jeg ser mig selv som en brobygger, der skal binde rådgivere, kommuner, entreprenører og slutbrugere sammen. Samtidig handler mit arbejde om at sikre, at de strategiske visioner, vi har for i et projekt, bliver omsat til varig værdi. Både for brugerne, for byen og for os som bygningsejer.

Hvad optager dig mest i dit arbejde lige nu?

Lige nu optager hotelprofilen mig mest, blandt andet på grund af en stor hoteltransformationssag, som vi arbejder med centralt i København. Vi er i projekteringsfasen på sagen, og sideløbende arbejder jeg også på mindre hoteludviklingsprojekter i vores eksisterende portefølje. Det er primært udvidelser af hoteller, som allerede er i drift.

Det mest fascinerende i den proces er min rolle med at binde enderne sammen. Jeg skal balancere flere afgørende parametre: en hoteloperatør, som i vores tilfælde også delvist er medejer, og som har høje drømme for gæsteoplevelsen, rådgiverne, en totalentreprenør, som vi skal styre, og så vores egne ønsker som bygningsejer.

“Min opgave er at sikre, at hoteloperatøren får det hotel, de drømmer om, samtidig med at jeg holder styringen i projektøkonomien. Og så handler det også om at bevare en langsigtet værdi for ejendommen.”

Det er et spændende felt, fordi det hele skal resultere i et projekt, som vi alle kan være stolte af.

Hvad er din største udfordring lige nu?

Den største udfordring lige nu er den svære balancegang mellem de høje ambitioner for bæredygtighed og de markedsmæssige og økonomiske vilkår, vi arbejder under. Vi står i en tid, hvor kravene og forventningerne til os som bygherre accelererer voldsomt, og hvor budgetterne stadig skal holdes. Derfor handler det meget om at få skabt mest mulig værdi for de penge, vi har til rådighed.

“De grønne og sociale visioner skal ikke bare være fine ord på et papir eller et skema, vi skal krydse af i. De skal rent faktisk overleve mødet med virkeligheden.”

I byggebranchen er der i dag et massivt fokus på bygningers samlede klimaaftryk, og det stiller store krav til, hvordan vi udvikler. Hos AKF vil vi bygge boliger, der tænker fremtiden ind. Derfor har vi stort fokus på både den langsigtede drift og de kommende generationers behov. En af vores største udfordringer er at prioritere de løsninger, der måske koster mere i anlægsfasen, men som sikrer lavere driftsudgifter og et mindre CO2-aftryk på sigt. Det kræver en benhård prioritering og et tæt, tillidsfuldt parløb med vores rådgivere og samarbejdspartnere.

Det handler samtidig om at finde ud af, hvor vi faktisk skaber værdi, og ikke kun gå efter de lavest hængende frugter i forhold til certificeringer og point i et skema. Værdien skal meget gerne kunne opleves af brugerne. Det kan for eksempel handle om tryghed, bedre mødesteder eller løsninger, der gør hverdagen bedre for dem, der skal bruge bygningen.

Hvad er du mest stolt af at have opnået det seneste år?

Det seneste år markerede en helt særlig milepæl, fordi vi blev færdige med Kirkebjerg Søpark i Brøndby. Det er et stort boligprojekt med omkring 500 boliger, som jeg har været en del af gennem de seneste fem år.

Det, jeg er mest stolt af, er kultur- og aktivitetshuset Kernen, som vi byggede som en del af området. Det var et visionært projekt, som vi nærmest formede undervejs, da vi fandt ud af, hvad lokalområdet havde brug for. Kirkebjerg Søpark ligger i et tidligere industriområde, hvor der skulle bygges mange nye boliger, men hvor der manglede et naturligt samlingspunkt.

Derfor prøvede vi at skabe et sted, hvor folk kunne komme hinanden ved. Vi kiggede på det som en holistisk løsning: Kan vi skabe et levende sted, hvor folk kender hinanden? Kan vi skabe mere tryghed? Og rent forretningsmæssigt handler det også om, at hvis folk trives, passer de bedre på boligerne og bliver boende længere.

”Det behøver ikke være så kompliceret. Det skal bare være et sted, der lægger op til, at det er muligt at mødes.”

I dag kan vi se, at der er liv i Kernen. Der er café, aktiviteter og kontorfællesskab, og der er også mindre fællesskaber, som for eksempel en hundelufterklub, hvor beboere går tur sammen.

Det er jeg rigtig stolt af at have været en del af. Det har også givet mig et fundament, som jeg tager med ind i mit arbejde med hoteltransformationer, især i forhold til, brugernes oplevelse af værdi, og hvordan bygninger kan understøtte det liv og fællesskaber, der skal udfolde sig i og omkring dem.

Hvorfor vil du gerne være en del af bestyrelsen?

Jeg stillede op som suppleant, fordi jeg gerne vil være med til at styrke bygherrerollen gennem relationer og vidensdeling. Byggeriets udfordringer er for komplekse til, at vi kan sidde på hver vores ø. Vi skaber den største værdi, når vi deler vores succeser, men måske endnu vigtigere også vores fejl.

Vi er i en tid, hvor vi prøver mange nye ting af, især i forhold til bæredygtighed, transformation og hvad der faktisk kan lade sig gøre i praksis. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at vi får skabt en stærkere kultur for erfaringsudveksling på tværs. Jeg har ikke nødvendigvis løsningen, men jeg vil gerne arbejde for, at det sker.

For mig handler det også om at bringe den praktiske indsigt mere i spil, når strategiske visioner skal føres ud i livet. Ligesom med Kernen, hvor målet var at skabe liv og fællesskab og omsætte analysen og ambitionerne til noget, der faktisk kunne mærkes i virkeligheden.

Det tredje, og måske det vigtigste, handler om samfundsansvar. Hvordan kan vi som bygherrer balancere økonomi og bæredygtighed, så vi bygger mere robust for fremtiden? Det, vi bygger, skal gerne kunne stå i mange år, og der har vi et stort ansvar som bygherrer.