Hvad er din baggrund som bygherre?
Jeg er teknisk rådgiver, men har efterhånden set byggeriet fra flere sider. Jeg startede i byggeriet som arkitekt på en tegnestue, hvor jeg arbejdede med alt fra boliger og plejehjem til erhvervsbyggeri. Efter ti år blev jeg bygherrerådgiver i et par år, hvorefter jeg blev bygherre på Københavns Universitet. I 2019 kom jeg til Skanska – denne gang som privat bygherre.
Hvad optager dig lige nu i dit arbejde?
Jeg synes at byggeriet i dag står overfor rigtig mange udfordringer, både politisk og teknisk. Vi skal hele tiden forholde os til nye krav og politiske forventninger. Det, vi arbejdede på i går, gælder ikke nødvendigvis i morgen. Den hastagtighed, tingene ændrer sig med, synes jeg faktisk er en udfordring.
| “Vi er vant til forandringer, Bygningsreglementet ændrer sig jo fx løbende, men der kommer også nye krav som fx taksonomi. Det stiller andre og mere komplekse krav til vores arbejde. Der er også kommet nye regler for, hvordan vi kommunikerer om byggeri. Du må for eksempel ikke længere sige, at noget er det miljøbevidste valg, det kan kun være ’ mindre miljøbelastende’. Men vi bliver nødt til at kommunikere om miljøforhold, fordi det hører med til projekternes almene kommunikation hver gang vi bygger,” fortæller Henrik. |
Markedet ændrer sig også hurtigt. Vi ser bygninger, der er fuldt funktionsdygtige, blive vurderet som værdiløse, fordi de ikke matcher det, lejere efterspørger i dag. Det stiller store krav til, at vi tænker langsigtet og fleksibelt allerede fra projektets start. Byggeriet i dag ligner ikke, hvad det gjorde for 10–20 år siden, og vi skal kunne forudse fremtidige behov. Altså både hvordan byggeriet kan fungere nu, men også om nogle år. Det er en udfordring, når man laver den tidlige planlægninger af en bygning.
Vi har fx et byggeri i Sydhavn, der blev planlagt under det gamle bygningsreglement. Når vi nu skal lave rapportering, passer den ikke til de nye krav eller den måde, vi udregner miljøbelastninger på i DGNB. Vi arbejder derfor med forskellige retningslinjer, som udvikler sig hurtigt – og ikke nødvendigvis parallelt. Det betyder, at forudsætningerne, vi laver for projektet, ikke altid passer til de forskellige certificeringer og krav.
Hvad du er mest stolt af ved at være bygherrer?
Det, jeg virkelig sætter pris på i mit arbejde, er følelsen af, at det, vi laver, giver mening for nogen. Når brugerne er glade, uanset om det er et nybyggeri eller en ombygning, så ved jeg, at vi har ramt rigtigt. Det handler ikke kun om at opføre en bygning. Det handler om at skabe rammer, som andre mennesker kan få noget ud af. Og det behøver ikke nødvendigvis at være et færdigt hus. Det kan lige så godt være nye funktioner, vi har lagt ind i en eksisterende bygning og fået til at fungere. Når vi laver forandringer eller skaber noget nyt, skaber vi også muligheder, som ikke var der før. Og når det er noget, brugerne bliver glade for, så føler jeg virkelig, at vi har gjort noget godt. Det er jeg stolt af.
Hvad er du mest stolt af at have opnået det seneste år?
Hvis jeg skal pege på noget konkret, så er det projektet på Havneholmen i Sydhavnen. Vi er ved at opføre et kontorhus på ni etager, og sidste år nåede vi til rejsegilde – hvilket var en kæmpe milepæl. Det var et projekt, hvor vi stod stille længe, blandt andet på grund af forurening og udfordringer med grundvand. Det tog tid at komme i gang. Men nu står bygningen der og vi er ved at lægge tag, installere teknik og gøre klar til indflytning. Jeg er projektleder på opgaven, og det betyder, at jeg har ansvaret for økonomien, fremdriften og koordineringen med lejerne. Så når jeg ser projektet tage form, bliver jeg både lettet og stolt, for det viser, at vi har kæmpet os gennem en masse benspænd og alligevel fået det til at lykkes.
