Bygherreprisen 2020 - Hvad skal der til for at vinde? - Bygherreforeningen

Nyhed -

27/03/2020

Bygherreprisen 2020 – Hvad skal der til for at vinde?

Igen i år kårer Bygherreforeningen i samarbejde med Boligfonden Kuben årets bygherre til Building Awards 2020. Arrangementet finder sted den 12. november, og i år hædres en bygherreorganisation eller et konkret projekt som har demonstreret et særdeles ansvarligt samarbejde.

Sidste år var hele 20 professionelle bygherreorganisationer indstillet til Boligfonden Kubens Bygherrepris. I år håber Bygherreforeningen på endnu flere kandidater til en af byggeriets fornemste priser.

Et altid aktuelt kriterie – også under COVID-19 udbruddet

I år håber vi på endnu flere nomineringer, da årets kriterie tager hånd om en udfordring, der altid er aktuel i byggebranchen, men som der i særlig grad bliver stillet krav til i disse usikre tider. COVID-19 krisen har sat byggebranchen overfor hidtil ukendte udfordringer, og det stiller store krav til samarbejdets form, styrke og omfang, ligesom det er nødvendigt at bygherren tager et stort ansvar, hvis alle parter i byggeriet skal komme helskinnede igennem krisen”, fortæller kommunikationschef i Bygherreforeningen, Jesper Malm.

Han understreger dog, at ansvarligt samarbejde altid er vigtigt – krise eller ej – og derfor kan du i år indstille bygherreorganisationer og konkrete projekter, som har demonstreret et særligt godt og ansvarligt samarbejde med bæredygtige gevinster i miljømæssig, social eller økonomisk form.

Vinderne de sidste to år har været Realdania By & Byg og Himmerland Boligforening. Førstnævnte vandt i 2018 for at have flytte grænser med sit byggeri, og i 2019 vandt den store boligforening i Aalborg for sit arbejde med at udvikle sig selv og omverdenen igennem sine byggeprojekter.

Juryen og udvælgelsesprocessen

I år vil juryen fokusere særligt på det ansvarlige samarbejde i en organisation eller et projekt, men de to grundkriterier fra tidligere udvælgelser, bygherrens aftryk og værdiskabelsen for omverdenen, spiller igen i år en rolle i udvælgelsen af kandidater. Dermed er der fortsat et fokus på bygherrer eller projekter, som udfordrer status quo og tænker nyt i byggeriets mange faser, siger Jesper Malm.

Juryen består i år af følgende personer: Henrik Mielke, CEO hos Enemærke & Petersen, Palle Adamsen, adm. direktør, Lejerbo, Peter Fangel Poulsen, partner og medstifter, Bauherr, Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen samt Jesper Malm, kommunikationschef i Bygherreforeningen.

Intet er for småt eller for stort i forhold til indstillingen til Bygherreprisen. Både små og store, offentlige og private bygherrer kan indstilles til prisen, så længe de i særlig grad har taget teten, og er gået forrest i at etablere og udføre ansvarlige samarbejder på tværs af branchen. Nomineringen skal ske på baggrund af et eksisterende byggeprojekt der enten er i gang eller har stået færdigt inden for de sidste fem år.

Vi håber på at se et bredt felt både i forhold til projekttype og geografi, og ser frem til at modtage årets nomineringer,” siger Jesper Malm.

Hvem synes du fortjener at blive årets bygherre 2020?

Du kan allerede nu, og frem til 18. august, indstille kandidater på indstillingssiden

Aktuelt

Brand i Børsen: Tid til omtanke, ikke drastiske konklusioner

Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen, udtrykker dyb medfølelse med Dansk Erhverv, og sender varme tanker til beredskabet, der kæmpede for at slukke branden og sikre området. Han håber på, at vi kan lære af situationen og bruge den tragiske hændelse til at blive klogere på, hvordan vi forebygger ildebrande og ødelæggelser af historiske bygninger. Også i en situation, hvor vi samtidig arbejder med en bæredygtig omstilling af byggeriet.
19/04/2024/af Sofie Meyer

Bofællesskabsudvikler: ”Jeg stiller nogle andre spørgsmål, og prøver at vende tingene lidt på hovedet”

I månedens bygherreportræt kan du møde Tania Nissen, udviklingsdirektør hos Hyllegaard Udvikling en del af Vanaheimr, der bl.a. udvikler stor-bofællesskab og projekter inden for landbrug og energioptimering. Tania er ny i byggebranchen, og med sit blik ude fra, brænder hun for nyskabelse. Hun er optaget af at optimere processer, og så ønsker hun at udfordre de etablerede metoder og tankegangen omkring risiko, profit og samarbejde.
15/04/2024/af Sofie Ullum Jensen

Psykologisk sikkerhed kan gøre at fejl opdages i tide

Fejl og misforståelser kan koste dyrt på bygge- og anlægsprojekter, både i forhold til tid, økonomi, image og samarbejde, og jo senere fejlene kommer på bordet, desto dyrere risikerer de at blive. Bl.a. derfor vinder nye samarbejdsformer frem, som skaber bedre rammer for medarbejdernes psykologiske sikkerhed, hvor der fx er plads til at indrømme fejl uden at blive dømt eller udstødt. Til en workshop i Samarbejdsløftet i marts blev det tydeligt, at begrebet ikke kun er relevant i en snæver byggepladskontekst, men lige så vigtigt for bygherrerne på ledelsesgangene.
12/04/2024/af Sussi Hansen

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

[av_custom_masonry_entries 0_pos_post='' 1_pos_post='' 2_pos_post='' 3_pos_post='' post_terms='Kursusemne,48,50,58,56,57,51,54,49,59,52,63,55' nr_posts='3' nr_off_posts='' post_order='ASC' grid_layout='without_top' top_image='http://bygherreforeningen.kathlab.dk/wp-content/uploads/2018/06/Overblik-over-ændringer-i-AB.jpg' attachment='2544' attachment_size='full' masonry_filter='hide' av_uid='av-jia0oanc' custom_class='']

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev