Nyhed -

31/03/2023

Bygherreprisen 2023 sætter fokus på det stærke og aktive bygherrelederskab

Nu er der åbent for indstillinger til Bygherreprisen 2023, der i år stiller skarpt på bygherrer, som udviser et stærkt og aktivt lederskab. Det kan f.eks. være ved at sætte retning for sit byggeprojekt i samarbejdet med andre eller sin funktion i egen organisation såvel som i samfundet som helhed. Prisen uddeles sammen med Boligfonden Kuben i samarbejde med Licitationen.

Bygherreprisen skal uddeles igen i november 2023 til Building Awards sammen med Boligfonden Kuben. Juryen, der er bedømmelseskomiteen bag Bygherreprisen, har netop offentliggjort kriterierne for indstillinger til prisen. Henrik Mielke, adm. direktør i MT Højgaard Holding og næstformand i Boligfonden Kuben, der er en fast del af juryen, udtaler: 

“I år stiller vi skarpt på en bygherre, der udviser et stærkt og aktivt lederskab og som sætter retning på sit byggeprojekt, og på sin funktion i egen organisation såvel som i samfundet som helhed. Årets bygherre udfordrer normalen i branchen og inspirerer til forandring og nytænkning. Vi hædrer innovation, digitalisering og opgør med silotankegangen i branchen samt de værdiskabende samarbejder og processer”.  

Derudover er de faste kriterier som ‘bygherreaftryk’ og ‘værdi for omverdenen’ også med til at definere, hvem der vinder Bygherreprisen. Det handler om at levere et stærkt aftryk i sine byggerier og samtidig med at skabe værdi for brugere og omverden særligt i forhold til de tre bundlinjer inden for bæredygtighed.  

Sidste år gik Bygherreprisen til CPH Village, der med deres studieboligkoncept og utraditionelle forretningsmodel demonstrerer tårnhøje bæredygtighedsambitioner og et stærkt purpose.

Læs mere om kriterierne og indstil kandidater til Bygherreprisen her.

Nyt jurymedlem fra arkitektsiden  

Juryen består i år af Henrik Mielke, næstformand i Boligfonden Kuben og administrerende koncerndirektør for MT Højgaard Holding, Palle Adamsen, adm. direktør for Lejerbo (formand for bedømmelseskomitéen), Peter Fangel Poulsen, stifter af BAUHERR og bestyrelsesformand for Bygherreforeningen, Sine Juul Praastrup, Vice President, COWI’s byggeridivision, Aarhus. Dette år byder juryen også velkommen til Anne Beim, der er professor, ph.d. og centerleder i CINARK, Det Kongelige Akademi. Hun glæder sig til at være med til at uddele Bygherreprisen:  

“Bygherreprisen er mere vigtig end nogensinde i forhold til at vise vejen mod en grøn omstilling af byggeriet.  Som arkitekt og forsker med fokus på hvordan vi bygger absolut bæredygtigt, ser jeg frem til arbejdet i juryen med Bygherreprisen og til at få indsigt i bygherrernes ambitioner om den grønne dagsorden“.  

Juryen sparrer desuden med Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen, Jesper Malm, områdechef for kommunikation og udvikling i Bygherreforeningen og Emily Krygell Schrøder, projektleder, Bygherreforeningen.  

FAKTA 

Bygherreprisen uddeles af Boligfonden Kuben og Bygherreforeningen til en bygherre, der har udvist ”særdeles god og professionel bygherreindsats, værdig til efterfølgelse”. Det sker til Building Awards i København den 9. november. Prisen er i alt blevet uddelt 18 gange siden år 1999. Sidste år vandt CPH Village Bygherreprisen, og andre tidligere vindere er bl.a. HOFOR, DTU, Himmerland Boligforening, Esbjerg Kommune, Region Sjælland, Zoologisk Have og Realdania By & Byg. 

De to faste kriterier for Bygherreprisen er dette år blevet opdateret og lyder på følgende: 

Bygherreaftryk

Årets bygherre skal levere et stærkt aftryk i sine byggerier og have sat sin egen retning for byggeriet og for sin bygherreorganisation. Det kan eksempelvis komme til udtryk i en klar vision, organisering, porteføljestyring eller strategi ligesom det kan vises ved at bygherren har bidraget ekstraordinært i forhold til at sætte sine kompetencer eller ressourcer i spil. Bygherreaftrykket skal rumme et element af nytænkning eller på anden måde have rykket ved gængse grænser eller opfattelser af, hvordan tingene kan gribes an, og hvad der ligger inden for bygherrens sfære. 

 

Værdi for omverdenen

 Årets bygherre skal være brugerorienteret og skal gennem sin indsats have skabt merværdi for det omkringliggende samfund. Der skal være integreret flere formål og bundlinjer i byggeproces såvel som resultat, hvor sociale eller miljømæssige hensyn tænkes ind sammen med det økonomiske. Projektet og bygherreindsatsen skal skabe merværdi for brugere og omverden, og bygherren skal fungere som vejviser mod en mere bæredygtig og ansvarlig byggebranche samt inspirere andre bygherrer til at fremme en positiv udvikling i samfundet. 

 

Indstil kandidater nu

 

 

Nyheden er skrevet af Freya Andersen

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

apr
23
Byggeriets aftaler

Totalentrepriser med ABT18

Denne kursusdag giver dig forståelse for, hvordan du kan anvende totalentreprise efter ABT18, og hvordan du opnår den bedste fordeling af risiko, ansvar, indflydelse og budgetsikkerhed. Kurset er fuld booket. Du er velkommen til at...

apr
24
Bæredygtighed

Selektiv nedrivning i bygherreperspektiv

Snart træder nye krav om selektiv nedrivning i kraft. Det omfatter flere nye krav til bygherren. Her får du sparring til, hvad du som bygherre skal have styr på, for at leve op til de...

apr
28
Bæredygtighed

Bæredygtighed i udbud

Udbuddet er sammen med byggeprogrammet bygherrens vigtigste redskab til at sikre sit projekt, og at de bæredygtige intentioner kan blive til virkelighed. Hvordan finder du de bedste samarbejdspartnere gennem udbud, og sikrer at ambitionerne i...

apr
29
Velfærdsbyggeri

Skoler: Innovative og praksisfaglige læringsrum

Hvordan skaber vi skolebygninger og læringsrum, som passer til den pædagogik og didaktik, vi gerne vil arbejde med? Politiske prioriteringer om praksisfaglighed og projektbaseret undervisning fylder meget i øjeblikket, og Regeringen har øremærket 2,6 milliarder...

apr
30
Bæredygtighed

ESG i byggebranchen

Sidder du i en lille eller mellemstor virksomhed og savner sparring til jeres ESG-arbejde? Her bliver du klædt på til at lave jeres egen ESG-rapport og få sat de rigtige data i spil, så I...

maj
7
Byggeri, drift og anlæg

Renovering og transformation

Nybyggeri er traditionelt i fokus, når det gælder krav og innovation i byggeriet, men skal vi som branche nå i mål med CO2-reduktionsmål, så er der stort behov for at vedligeholde og udvikle den eksisterende...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev