Bygherreforeningen har vedtaget en ny ambitiøs strategi, som har to overordnede mål. Det ene er, at vi vil styrke og udvikle den faglige identitet blandt indkøbere af byggeri og anlæg i Danmark. Det andet er, at vi vil sikre en øget forståelse for bygherrens rolle i samfundet. Strategien blev i foråret vedtaget på foreningens årsmøde, og den konkrete plan for dens udrulning er nu godkendt af bestyrelsen.
”Vi har en medlemsskare som investerer meget store summer i byggeri og anlæg hvert år. Deres beslutninger har enorm betydning for branchens udvikling og for de mennesker og organisationer, der bygges til. På mange måder er bygherrerne retningssættende i et erhverv, som har en stor indvirkning på resten af samfundet,” fortæller direktør for Bygherreforeningen, Henrik L. Bang, som påpeger, at hele 80 pct. af landets samlede formue på 5000 mia. er bundet i bygninger og anlæg. Bygherrerne sidder så at sige med ansvaret for samfundets fysiske udformning, men spørgsmålet er, om bygherrernes kompetencer og status helt matcher det store ansvar?
”Grundlæggende handler vores nye strategi om at udvikle bygherrernes identitet og dermed forbedre deres evne og muligheder for at skabe endnu mere værdi til samfundet”, fortæller Bygherreforeningens direktør, Henrik L. Bang.
Bygherreforeningens direktør forklarer, at den nye strategi har to spor. På den ene side skal bygherrestanden i Danmark udvikles og medlemmerne klædes endnu bedre på til fremtidens udfordringer. Og på den anden side skal omverdenen gøres opmærksom på bygherrernes betydning for byggeriet og samfundet som helhed.
”Vi vil gerne sikre, at vores medlemmer får mere taletid i offentligheden og øget politisk indflydelse. Derved kan vi forhåbentlig forbedre vores medlemmers rammevilkår til gavn for dem, vi bygger til”, udtaler Henrik L. Bang.
Et kernefokus at tilbyde medlemmerne kompetenceudvikling
Der findes i dag ingen formaliseret bygherreuddannelse. Det er typisk et job, man vokser ind i via erfaring. For eksempel fra en rådgivervirksomhed, hvor tekniske byggekompetencer har været vægtet højt. Men alle Bygherreforeningens medlemsundersøgelser viser, at opgaven som indkøber kræver en bred palette af andre kompetencer inden for fx styring, økonomi, ledelse, jura og kommunikation.
Én af dem, der har givet deres mening til kende i medlemsundersøgelsen, er chef for en mindre statslig bygherre. Han ser en udvikling i bygherrerollen, som kræver nye ledelseskompetencer.
”For 20 år siden var største fokus, at vi kunne levere byggesager, som overholdt tid og økonomi. I dag er det slet ikke nok. Som bygherreledere skal vi være tunet langt mere ind i vores organisationer, end vi var tidligere. Hvis vi f.eks. ikke undervejs har haft antennerne ude og har formået at afkode de forandringer, der løbende sker i vores organisationer, så er vi ikke i stand til at tilpasse løsningerne, så de understøtter overordnede mål som bæredygtighed, tilgængelighed og sociale forhold i det færdige byggeri”, udtaler medlemmet.
Henrik L. Bang fortæller, at det bliver et kernefokus at tilbyde medlemmerne kompetenceudvikling på en række områder og dermed højne det professionelle niveau i landets bygherreorganisationer.
”Vi vil udbygge vores palette af uddannelsestilbud og være det naturlige førstevalg, når landets bygherreorganisationer søger kompetenceleverandør. Konkret ønsker vi at skabe et bygherreakademi, der kommer rundt om alle væsentlige elementer i bygherrefunktionen. Her vil vi bl.a. samarbejde med de akademiske institutioner og vores internationale netværk for at sikre, at vores medlemmer har let adgang til den nyeste viden. Parallelt med dette vil foreningen opsøge og udvikle viden om bygherrerollen og byggeriets betydning i samfundet.”
Ny position til bygherren
Den anden del af strategien handler om i højere grad at kunne sætte bygherrerne i spil i forhold til aktuelle samfundsdagsordner og vise værdien af det arbejde, byggeriets indkøbere bidrager med. Målet er at styrke bygherrernes stemme og handlemuligheder i den politiske og offentlige debat.
”Vi mener, at det er væsentligt, at byggeriets indkøbere bliver inddraget i relevante beslutninger og kan bidrage på en lang række områder. Det kan f.eks. være at skabe bedre velfærdsinstitutioner, bedre arbejdsmiljø og mindre nedslidning i byggebranchen eller være med til sikre at flere unge uddanner sig i byggeriet”, fortæller direktøren og forklarer videre, at det bliver en vigtig opgave at gøre opmærksom på den værdi, det vil have, at beslutningstagere inddrager bygherrerne tidligere i de forskellige beslutningsprocesser i og omkring byggeri. Og han henviser specifikt til, at bygherrerne kan spille en væsentlig rolle i den grønne omstilling.
Direktør i FSB, Pia Nielsen, som underviser på Bygherreforeningens lederuddannelse, forklarer, at bygherreorganisationernes rolle har ændret sig markant.
“Alene det, at vi ikke kun ser på bygningen, men også byområdet, giver en ekstra dimension. Det er blevet langt mere komplekst, og som bygherre skal man nu kunne skabe politiske alliancer og opbakning til byggeprojekter. Og det gør man ved strategisk og langsigtet at kunne præsentere, hvad der er den bedste investering i de fysiske rammer i forhold til det behov, som man står over for – både som organisation og lokalt”, siger Pia Nielsen.
Evnen til at kunne indtage en meget bredere rådgiverrolle gælder også i forhold til at koble og geare byggeri til den teknologiske udvikling og de øgede krav om bæredygtighed, mener Henrik L. Bang.
”Vi vil i de kommende år udvikle nye måder at sætte dagsordner på og styrke dialogen med det politiske system. Vi kan bl.a. se effekten af at kunne levere analyser og data samt værdien af tidligt at spotte udviklingstendenser og trends og dermed tidligt gå ind i konkrete problemstillinger til fordel for landets bygherrer”, udtaler Henrik L. Bang.
Han nævner selv diskussioner omkring elbiler og parkeringsforhold som eksempel på forhold, der vil ændre sig meget i de kommende år som følge af ny teknologi. Her skal bygherrerne tidligt ind og præge diskussionen og italesætte de løsninger, der giver mest værdi for deres egne organisationer og for fremtidens samfund.
Bygherreforeningen har i forbindelse med strategien udviklet en række indsatsområder, der skal løfte strategien.
Bygherreakademi
Bygherreforeningen ønsker at videreudvikle paletten af uddannelsestilbud og gøre foreningen til den førende leverandør af viden og kompetencer til landets bygherreorganisationer. Planen er bl.a. at udvikle et decideret bygherreakademi, som tilbyder kurser og uddannelser med ambitionen om at løfte kompetenceniveauet markant hos landets professionelle bygherrer
Individuel identifikation
Bygherreforeningen ønsker at blive klogere på de enkelte medarbejdere i medlemsorganisationerne. Gennem øget viden om ønsker, kompetencer og karriereudvikling udvikles nye aktiviteter, som kan knytte medarbejderne tættere på foreningen og styrke netværket mellem medlemspersonerne.
Videnshub
Bygherreforeningen ønsker at styrke sekretariatets arbejde inden for analyser, data og værktøjsudvikling. Målet er at blive klogere på byggeriet og de muligheder bygherrerne har for at skabe værdifuldt byggeri og bidrage til en positiv samfundsudvikling. Dermed kan foreningen hjælpe medlemmerne med strategi- og metodeudvikling bl.a. inden for den grønne omstilling.
Trendspotting
Bygherreforeningen ønsker i højere grad at være i stand til at opdage og agere på nye trends og tendenser i samfundet på vegne af foreningens medlemmer. Foreningen vil bl.a. via scenarier og analyser kunne guide og vejlede medlemsskaren proaktivt i forhold til potentielle kommende muligheder eller barrierer. Dette i samarbejde med andre toneangivende organisationer og myndighederne inden for byggeriets område.
Bygherren som samfundsaktør
Bygherreforeningen ønsker at bruge organisationens stærke videnposition til at italesætte væsentlige dagsordner og bruge det som afsæt til at få taletid og positionere medlemmerne som væsentlige samfundsaktører. Bl.a. med det mål at få øget offentlig og politisk opmærksomhed samt påvirke rammebetingelserne, så de professionelle bygherrer kan realisere deres fulde potentialer.
