Nyhed -

14/03/2025

Bygherrernes input til revideringen af bygningsreglementet er vigtigt

En undersøgelse af certificeringsordningen for konstruktioner og brand er sat i gang af Social- og Boligstyrelsen, og skal, sammen med en række andre analyser, danne grundlag for en revidering af hele bygningsreglementet. Formålet er at forbedre de områder, der fungerer mindre godt. Bygherreforeningen sidder tæt på arbejdet, og opfordrer medlemmer til at give deres input til undersøgelsen, så bygherrernes behov og oplevelser bliver repræsenteret og processerne dermed kan blive mere smidige.

Social- og Boligstyrelsen lancerede i juni 2024 en strategi for et helhedsorienteret bygningsreglement. Formålet var bl.a. at balancere kravene til byggeriets sikkerhed, sundhed, energiforbrug og klimapåvirkning, samtidig med at forenkle processerne for bygningsejere. 

Strategien for det helhedsorienterede bygningsreglement er opdelt i fire hovedtemaer:

Balancering af tekniske krav i nybyggeri: Målet er at sikre, at kravene til sikkerhed, sundhed, energiforbrug og klimapåvirkning arbejder sammen og understøtter moderne byggeskik.

Forenkling ved renovering og ændret anvendelse: Tekniske krav skal tilpasses, så den eksisterende bygningsmasse kan udnyttes bedre, hvilket gør det lettere at renovere og ændre bygningers anvendelse.

Forbedring af byggesagsbehandling: Kravene til kommunal byggesagsbehandling og certificeringsordninger skal samordnes for at forenkle godkendelsesprocessen med fokus på byggeriets behov.

Understøttelse af digitale processer: Bygningsreglementet skal i højere grad støtte brugen af digitale værktøjer og processer i branchen og kommunerne.

Implementeringen af det helhedsorienterede bygningsreglement vil finde sted i perioden 2024-2028, og Social- og Boligstyrelsen har lagt op til et tæt samarbejde med byggebranchen og kommunerne gennem hele processen. Bygherreforeningen sidder med i Det Strategiske Dialogforum, sammen med 6 andre organisationer, og her foregår dialogen om bl.a. input til analyser. 

”De nye bestemmelser i Bygningsreglementet betyder meget for vores medlemmers arbejde, og vi er glade for at sidde med og give input til arbejdet og videreformidle bygherrernes erfaringer. Formålet med kravene har bl.a. været mere smidige processer for bygherrerne, men der er fortsat behov for at blive klogere på de områder, der fungerer mindre godt”, udtaler Hanne Ullum, vicedirektør i Bygherreforeningen.   

”Formålet med kravene har bl.a. været mere smidige processer for bygherrerne, men der er fortsat behov for at blive klogere på de områder, der fungerer mindre godt”, udtaler Hanne Ullum, vicedirrektør i Bygherreforeningen. 

 

I januar 2025 trådte flere ændringer i BR18 i kraft

De væsentligste ændringer for bygherrerne, omfatter: 

Lempelser i kravene til brandsikring og bærende konstruktioner 

Der er indført lempelser i kravene inden for brandsikring og bærende konstruktioner. Disse ændringer havde til formål at gøre det lettere for bygherrer at opfylde de nødvendige standarder uden at gå på kompromis med sikkerheden.  

Opdaterede vejledninger til dokumentation og kontrol 

Den 23. januar 2025 udgav Social- og Boligstyrelsen nye og opdaterede vejledninger til syv af BR18’s kapitler. Disse vejledninger er opdateret i overensstemmelse med de seneste ændringer i BR18 og indeholder præciseringer samt redaktionelle rettelser.  

Skærpede klimakrav vil blive indført pr. 1. juli 2025 

De inkluderer bl.a.: 

  • Krav om livscyklusvurdering (LCA): Alle nybyggerier skal udarbejde en LCA for at dokumentere bygningens klimapåvirkning gennem hele dens levetid. 
  • Indførelse af CO-grænseværdier: Der indføres differentierede CO-grænseværdier for forskellige bygningstyper. For eksempel må enfamiliehuse og rækkehuse maksimalt udlede 6,7 kg CO-ækvivalenter pr. m² pr. år fra 1. juli 2025. 

Kilde: Social- og Boligstyrelsen 

Ny undersøgelse skal give værdifulde input 

Social- og Boligstyrelsen er nu i gang med et samlet arbejde om at revidere bygningsreglementet og reguleringen af byggeriet. Første område, de tager fat på, er certificeringsordningen for brand og konstruktioner. Den trådte i kraft i 2018 og er siden blevet brugt på nybyggeri og renoveringer, hvor der ændres på bærende konstruktioner og/eller brandforhold.  

For at sikre branchens input, inviterer styrelsen nu byggeriets parter til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse om ordningen, der skal afdække, hvordan de ser på den og synliggøre både det, der virker godt og det, der udfordrer processerne. Senere på året vil styrelsen sætte gang i en dialog med branchen, og samlet set skal dette sikre en grundig evaluering af certificeringsordningen.  

Bygherreforeningen vil følge denne dialog tæt, fortæller Hanne Ullum, og opfordrer medlemmer til at give deres input:  

”Jeg vil opfordre vores medlemmer vil besvare spørgeskemaundersøgelsen. Det er vigtigt, at bygningsejernes perspektiver kommer med, så vi kan bidrage til arbejdet med at få en smidigere proces uden for mange barrierer og for meget uensartethed på tværs af kommunerne i forhold til hvad ansøgerne oplever. Vi ønsker at sætte ind de steder, hvor vi kan lette det administrative arbejde”, siger hun og tilføjer:  

”Det helhedsorienteret bygningsreglement er et vigtigt område for Bygherreforeningen. Det betyder meget for vores medlemmer at det bliver mere smidigt, og at vi får mest muligt bæredygtighed ind. Vi kommer til at følge arbejdet tæt, og sikre det stærkest mulige input til styrelsen”.  

”Vi ønsker at sætte ind de steder, hvor vi kan lette det administrative arbejde”, siger Hanne Ullum, vicedirektør i Bygherreforeningen. 

 

Det tager cirka 15-25 minutter at udfylde spørgeskemaet.  

Deadline for besvarelse er fredag d. 28. marts. 

Besvar spørgeskemaundersøgelsen her

Kend din BR18 og de nye regler  

Her får du en overordnet introduktion til BR18, så du bliver rustet til at varetage ansvaret for, at dine byggerier lever op til bygningsreglementet. På dagen kommer vi omkring alt lige fra administrative regler og tekniske forhold til certificeringsordningerne for konstruktioner og brand og de nye klimakrav. Undervejs sætter vi desuden fokus på processer for myndighedsbehandlingen, så du er klædt godt på, når byggetilladelsen skal i hus.

BR18 kursus

 

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

feb
3
Bæredygtighed

Informationsmøde: Bygherrernes Bæredygtighedsuddannelse

I foråret 2026 åbner en helt ny bæredygtighedsuddannelse for bygherrer På dette informationsmøde giver vi dig en introduktion til uddannelsens formål og indhold og mulighed for at stille spørgsmål direkte til underviserne. 

feb
24
Byggeriets aftaler

Kend din AB18: Juridiske forhold og praktisk anvendelse KBH

På dette kursus får du en grundig indføring i AB18. Vi tager dig igennem de grundlæggende organisatoriske forhold i byggesager og du får en god platform til at anvende og navigere i de entrepriseretslige regler,...

mar
3
Udbud og samarbejde

Vælg den rette entrepriseform

Hvordan vælger du den rigtige entrepriseform til dit projekt? På denne kursusdag hører du om fordele, ulemper og erfaringer med de forskellige entrepriseformer, så du er klædt på til at vælge den rette form, når...

mar
3
Medlemsmøde

Lancering: Vejledning til professionelt ejendomsvedligehold

Dagen giver dig overblik over Bygherreforeningens nye vejledning til professionelt ejendomsvedligehold. Du hører en konkret case og får indsigt i, hvordan vejledningen kan bruges i praksis. Vi slutter med dialog, spørgsmål og perspektiver for det...

mar
11
Strategi og ledelse

Bygherrerollen 360: Opgaver, roller og ansvar

Hvilken rolle skal bygherren indtage i projektet? Hvad indebærer bygherres rolle og ansvar? Og hvad skal du være særligt opmærksom på, når du indtager bygherrerollen i forhold til projektstyring, snitflader og krav? Det kan dette...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev