Bygninger og energiforsyning er hinandens forudsætninger - Bygherreforeningen

Blog -

17/05/2016

Bygninger og energiforsyning er hinandens forudsætninger

Blogindlæg skrevet af: Renovering på dagsordenen

 

Bygherre_2050

 

Som et led i den grønne omstilling frem mod 2050 vil energiforsyningen og bygningerne blive mere og mere integrerede og dermed være hinandens forudsætninger i et fossilfrit energilandskab. Allerede nu foreligger der forskellige tekniske scenarier, der tager højde for et mix af vedvarende energikilder, lagringskapacitet og teknologiske løsninger. Men for at få det hele til at gå op i en højere enhed og sikre, at der ikke fejlinvesteres, er der behov for at energipolitikken indrettes, så den udnytter identificerede potentialer, som understøtter omstillingen mest omkostningseffektivt.

I brancheinitiativet Renovering på Dagsordenen, der repræsenterer et bredt udsnit af byggeriets organisationer og virksomheder, ser partnerne fordomsfrit på dette emne, og bidrager gerne til diskussionen om fremtidens energilandskab på et oplyst grundlag. Selvom emnet er komplekst og kræver grundige overvejelser, er der identificeret et presserende behov for at nå frem til politiske beslutninger om en energipolitik, der rækker langt ud i fremtiden, og som kan matche de langsigtede investeringer, som både energi- og bygge-/ejendomssektoren skal foretage de næste mange år. Det gælder ikke mindst i forhold til den eksisterende bygningsmasse, hvilket nødvendigvis må afspejles i energipolitikken.

Parterne bag Renovering på Dagsordenen har med baggrund heri engageret Aalborg Universitet (AAU) til at udrede de behov og potentialer, der har størst betydning for de tekniske og økonomiske overvejelser, og dermed give et bud på et fremtidsscenarie, der vil være det mest sandsynlige og mest omkostningseffektive.

 

Rapporten “Future Green Buildings – A key to cost-effective sustainable energy systems” peger bl.a. på, at:

  • Bygninger ligger i grænsefladen mellem mange forskellige energirelationer, så en synergieffekt mellem systemerne er svær at opnå. Dette indebærer en opsplittet tilgang og unødvendig overinvestering.
  • Energibesparende foranstaltninger bør gennemføres, når de marginale omkostninger ved at realisere disse er lavere end de marginale omkostninger ved at øge energiproduktionen via vedvarende kilder. Skillelinjen ligger ifølge IDA’s Energi Vision omkring 58 kWh/m²/år for nye bygninger og 80 kWh/m²/år for eksisterende bygninger.
  • Nybyggeriet svarer kun til en forøgelse af bygningsmassen med under 1% årligt, og det betyder at den eksisterende bygningsmasse må være i fokus ift. bygningernes rolle i energisystemet og udviklingen heraf.
  • Der er en eksplicit mulighed for at gennemføre energibesparelser, når der alligevel skal udføres renovering af bestemte bygningsdele (fx tag, vinduer). Det er vigtigt at udnytte denne mulighed for at sikre omkostningseffektivitet og får opgraderet hele bygningsmassen frem til 2050.
  • Optimering af bygningsdriften og en hensigtsmæssig brugeradfærd er afgørende energibesparende faktorer, og vil være centrale i opnåelsen af effekten af investeringer i energibesparelser og –systemer. I dag kan de to faktorer svinge med helt op til en faktor 3 mellem i øvrigt sammenlignelige bygninger.
  • Lagring af produceret energi indgår i det fremtidige forsyningssystem. Foreløbige undersøgelser tyder på, at investeringer i passiv (termisk) varmelagring er omkostningseffektivt – i modsætning til varmeakkumulering i tanke eller batterier, der ikke synes at være omkostningseffektive midler til at opnå fleksibilitet.
  • Forsyningsteknologierne skal maksimere synergien i systemet gennem det nationale el-net, lavtemperatur-fjernvarme i tætte byområder og individuelle varmepumper i landdistrikterne. Samlet set vurderes det som hensigtsmæssigt og nødvendigt at individuelle solcelleanlæg og vindenergi, men disse teknologier bør være integreret i kollektive net.
  • Med udgangspunkt i AAU-rapportens konklusioner har de ovenfor nævnte parter opstillet en række politiske anbefalinger til den fremtidige energipolitik. Rapporten og anbefalingerne er fremlagt og diskuteret på en konference på Christiansborg den 25. maj 2016 med deltagelse af bl.a. energi-, forsynings- og klimaministeren, energiordførerne fra tre af Folketingets partier, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti – og 100 interesserenter.

Hent rapporten “Future Green Buildings – A key to cost-effective sustainable energy systems”

Hent engelsk summery

Hent dansk sammenfatning

Hent folderen “Bygningers rolle i fremtidens energisystem” med anbefalingerne

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

 

Aktuelt

Brand i Børsen: Tid til omtanke, ikke drastiske konklusioner

Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen, udtrykker dyb medfølelse med Dansk Erhverv, og sender varme tanker til beredskabet, der kæmpede for at slukke branden og sikre området. Han håber på, at vi kan lære af situationen og bruge den tragiske hændelse til at blive klogere på, hvordan vi forebygger ildebrande og ødelæggelser af historiske bygninger. Også i en situation, hvor vi samtidig arbejder med en bæredygtig omstilling af byggeriet.
19/04/2024/af Sofie Meyer

Bofællesskabsudvikler: ”Jeg stiller nogle andre spørgsmål, og prøver at vende tingene lidt på hovedet”

I månedens bygherreportræt kan du møde Tania Nissen, udviklingsdirektør hos Hyllegaard Udvikling en del af Vanaheimr, der bl.a. udvikler stor-bofællesskab og projekter inden for landbrug og energioptimering. Tania er ny i byggebranchen, og med sit blik ude fra, brænder hun for nyskabelse. Hun er optaget af at optimere processer, og så ønsker hun at udfordre de etablerede metoder og tankegangen omkring risiko, profit og samarbejde.
15/04/2024/af Sofie Ullum Jensen

Psykologisk sikkerhed kan gøre at fejl opdages i tide

Fejl og misforståelser kan koste dyrt på bygge- og anlægsprojekter, både i forhold til tid, økonomi, image og samarbejde, og jo senere fejlene kommer på bordet, desto dyrere risikerer de at blive. Bl.a. derfor vinder nye samarbejdsformer frem, som skaber bedre rammer for medarbejdernes psykologiske sikkerhed, hvor der fx er plads til at indrømme fejl uden at blive dømt eller udstødt. Til en workshop i Samarbejdsløftet i marts blev det tydeligt, at begrebet ikke kun er relevant i en snæver byggepladskontekst, men lige så vigtigt for bygherrerne på ledelsesgangene.
12/04/2024/af Sussi Hansen

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

[av_custom_masonry_entries 0_pos_post='' 1_pos_post='' 2_pos_post='' 3_pos_post='' post_terms='Kursusemne,48,50,58,56,57,51,54,49,59,52,63,55' nr_posts='3' nr_off_posts='' post_order='ASC' grid_layout='without_top' top_image='http://bygherreforeningen.kathlab.dk/wp-content/uploads/2018/06/Overblik-over-ændringer-i-AB.jpg' attachment='2544' attachment_size='full' masonry_filter='hide' av_uid='av-jia0oanc' custom_class='']

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev