Parterne i Renovering på Dagsordenen frygter nemlig et at det ensidige fokus på 2030 vil forringe betingelserne for at træffe optimale politiske beslutninger om den grønne omstilling i kølvandet på denne og fremtidige rapporter fra Klimarådet. I særdeleshed, når det gælder byggeriet, som ikke behandles som en særskilt sektor i rapporten. Det på trods af, at EU-kommissionen foreslår, at byggeriet fremover bør være en del af CO2-kvotesystemet.
– Klimarådets rapport er lavet helt efter bogen i forhold til, hvad rådet er blevet pålagt og fået mandat til. Men vel vidende, at denne rapport får kæmpe betydning for det efterfølgende politiske fokus, der lægges på forskellige sektorer, mener jeg, at der er grund til at rejse et flag. Når man arbejder i byggeriet, er det i hvert fald påfaldende, hvor lidt denne sektor fylder i rapporten i betragtning af, hvor stor en del af vores energi, der bruges her. Det er der gode forklaringer på. Regeringen har jo f.eks. endnu ikke har taget stilling til de mange forslag, der blev givet fra klimapartnerskabet for byggeri og anlæg om klimatiltag i den eksisterende bygningsmasse, udtaler Henrik Garver, direktør i Foreningens af Rådgivende Ingeniører – FRI.
Renovering frem for nedrivning og nybyggeri
Parterne er i den sammenhæng enige med Klimarådet i, at Regeringens hidtidige initiativer til at nå målet er utilstrækkelige og for ensidigt rettet mod at løse udfordringer gennem innovation tæt på 2030. Klimarådet påpeger på samme måde, at krav til byggematerialernes klimaaftryk bør indføres tidligere end 2027, som ellers foreslået i regeringens udkast til strategi for bæredygtigt byggeri. Rådet skriver åbent, at man ikke for indeværende har tilstrækkelig viden til at vurdere effekten af dette tiltag og i det hele taget effekten af indlejret CO2 i byggematerialer, hvilket ifølge parterne taler for en fremrykning af en indsats her.
– Det er ærlig snak fra Klimarådets side. Men Rambøll har så sent som i oktober sidste år lavet en analyse for Renovering på Dagsordenen, som for første gang i dansk kontekst viser, at vi kan reducere vores CO2-udledninger markant, hvis vi frem mod 2030 vælger renovering frem for nedrivning og nybyggeri. Det er en viden, vores politikere allerede skal agere på nu, udtaler Kirsten Nielsen, formand for Konstruktørforeningen.
Klimarådet har tidligere udpeget energirenovering i bygninger som meget samfundsøkonomisk fordelagtigt og med høj effekt i forhold til at lette den grønne omstilling, men ud fra et 2050-perspektiv. Med mindre at energirenoveringstakten øges på den korte bane, vil effekten heraf kun at have begrænset effekt i 2030, fordi tiltag i bygningsmassen typisk har langstrakt effekt.
– Det betyder, at vi ikke kun skal stirre os blinde på at opfylde 2030-målsætningen, men også have det lange lys på, så vi ikke overser nogle de allervigtigste tiltag for at omstille samfundet optimalt, udtaler Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen IDA, og peger dermed på, at netop de investeringer i bygningsmassen, der foretages nu og frem mod 2030, skal medregne effekter af de næste 30-50 år.
Energieffektivisering af bygningsmasse
Modsat tendensen isoleret set i Danmark er energirenovering af den eksisterende bygningsmasse en topprioritet for klimaindsatsen i hele Europa. Ikke mindst for EU-Kommissionen, der i efteråret lancerede ”Renovation wave”-strategien, som skal fordoble renoveringsraten af eksisterende bygninger i EU frem mod 2030. Alt tyder på, at EU kommer til at hæve sit reduktionsmål fra 40 til 55% for 2030, så der kommer skærpede krav til vores evne til at energieffektivisere.
– I det lys kommer vi ikke udenom at energieffektivisere vores bygningsmasse som et væsentligt bidrag til CO2-reduktionen. Det gælder både i forhold til den direkte effekt af drift og byggematerialer, men i høj grad også, at det vil lette behovet for og dermed omkostningen ved at udbygge energiproduktionen. Der er derfor al mulig grund til, at politikerne får et langt større fokus på byggeriet som sektor end rapporten umiddelbart lægger op til, lyder det samstemmende fra Lene Espersen, adm. direktør i Danske Arkitektvirksomheder, og Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-kartellet.
Kontakt:
Henrik Lindved Bang, Bygherreforeningen, talsmand for Renovering på Dagsordenen, mobil: +45 4042 5575
Bag denne pressemeddelelse står en række af partnerne i Renovering på Dagsordenen: Akademisk Arkitektforening, BAT-kartellet, Bygherreforeningen, COWI, Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Ingeniørforeningen IDA, Konstruktørforeningen, Rådet for Grøn Omstilling og Tekniq Arbejdsgiverne.
Foto: Kontraframe