Nyhed -

28/01/2019

Bygningsdrift for milliarder undervurderes

Langsigtede perspektiver omkring drift og anvendelse af bygninger fylder alt for lidt, når vi investerer i nye bygninger og ejendomme. I alt for mange tilfælde udnyttes de byggede kvadratmeter ikke godt nok eller også understøtter bygningerne i for ringe grad i forhold til de aktiviteter, som de skal være ramme om. Dermed snyder vi os selv for gigantiske produktivitetsgevinster som samfund. F.eks. koster dårligt indeklima på landets folkeskoler i gennemsnit et års undervisning pr. elev, fordi dårlig luftkvalitet, lys og lydforhold forringer børnenes koncentrationsevne.

En ny Hvidbog om bygningsdrift, der netop er udgivet af brancheinitiativet ”Renovering på Dagsordenen”, beskriver det forsømte samfundspotentiale og inspirerer branchen til, hvordan potentialet i højere grad kan indfries. Bag ”Renovering på Dagsordenen” står bl.a. Bygherreforeningen, Grundejernes Investeringsfond, Realdania samt en lang række andre organisationer og virksomheder.

Drift er lavstatus

Ofte forbindes bygningsdrift med blå mænd i kedeldragter, som bakser med et ventilationsanlæg eller en skæv dør. Området er traditionelt et lavstatusområde, der nyder et begrænset politisk og ledelsesmæssigt fokus, men faktisk udgør bygningsdriften en årlig omsætning på 45 mia. kr. årligt med varetagelse af en afgørende opgave i forhold til at vedligeholde og pleje en meget stor andel af vores samlet nationalformue. Nemlig de 4000 mia. kr. af landets samlede værdier på i alt 5700 mia. kr., der er bundet til Danmarks bygninger.

Snyder os selv

Graves Simonsen, der er projektchef i Bygherreforeningen og står i spidsen for ”Renovering for Dagsordenen”, er redaktør og medforfatter af den nye hvidbog om drift af ejendomme. Han har brugt det seneste år på at afdække branchens udfordringer og muligheder. Meget kontant fastslår han, at vi tænker alt for kortsigtet og ustrategisk i forhold til, hvordan byggeriet drives og anvendes i praksis, når vi bygger. Konsekvenser er bl.a. tabte produktivitetsgevinster pga. dårligt indeklima, manglende fleksibilitet og anvendelsesmuligheder i bygningerne, når de først er færdige.

”Vi snyder os selv som samfund ved at være alt for optagede af opførelsen af byggeri og særligt opførelsesprisen. Vi er generelt mindre optagede af at regne drifts- og anvendelsesøkonomien ind i særligt de offentlige bygninger. Ofte ser vi bort fra, at det kan være klogt at bruge flere penge i opførelsen for derved at spare penge eller få højere værdi på længere sigt. Manglende fokus på driften betyder, at vi misser mulighederne for at investere i at optimere rammerne for de funktioner, som foregår i bygningerne. Hvad enten det drejer sig om skoler, kontorbyggeri eller idrætsbyggeri. Og det er her, vi har det helt store produktivitetstab,” siger Graves Simonsen.

En tommelfingerregel siger, at en bygning skal holde i 100 år. Engelsk forskning viser, at driften af et byggeri over 30 år koster minimum tre gange så meget som opførelsen. Driften af de aktiviteter, som foregår inde i bygningerne, altså omkostninger til lønninger, udstyr mv., koster 30 gange så meget i bygningens levetid. Og det er alle de omkostninger, som bygningen i langt højere kan spille sammen med, hvis bygningen understøtter organisationens samarbejdsprocesser eller den daglige rengøring.

Derved leverer bygningen langt højere værdi som ramme for dem, som bruger den i alle de år, den står opført, hvad enten det er hjemsted for fx en specialiseret vidensarbejdsplads, en børneinstitution eller måske et sygehus.

Brug for et paradigmeskifte

Derfor er samfundets snævre fokus på opførelsesprisen problematisk. Den hviler på en snæver økonomisk tankegang, som bl.a. understøttes af politiske rammebetingelser, som fx det kommunale anlægsloft, adskilte rammer for anlæg og drift samt stramme udbudsregler, hvor det er svært at indregne fremtidige produktivitetsgevinster i anlægssummen.

”Vi har brug for et paradigmeskifte. Reglerne for det offentlige indkøb er simpelthen ikke holistiske nok. De giver incitamenter til at bygge billigst muligt. Dermed misser vi de langsigtede muligheder, som bl.a. bunder i, at vores bygninger er rammerne om en meget stor del af vores samfundsaktiviteter og vores liv generelt. Op mod 90 pct. af vores aktiviteter foregår indendørs,” forklarer Graves Simonsen.

Drift fylder for lidt

Per Anker Jensen, professor i Facility Management på DTU, nikker genkendende til pointerne fra den nye hvidbog og supplerer:

”Driften fylder for lidt. Dermed befinder alt for mange bygninger sig i en tilstand af ”accelereret nedbrydning”, hvor forskellige faktorer spiller negativt ind på hinanden. Ikke alene koster det ekstra meget at rette op på, men fx kan bygningsejerne også gå glip af potentielle energibesparelser eller produktivitetsgevinster på de aktiviteter, som foregår inde i byggeriet. Konsekvenserne er bedst dokumenteret på indeklimaområdet, hvor dårligt indeklima jo går ud over brugernes helbred og sundhed og betyder, at de ikke kan fungere optimalt. Det er bl.a. beskrevet forskningsmæssigt i detaljer på skoleområdet.”

Per Anker Jensen henviser til forskning fra DTU, som bl.a. viser, at skoleelever i Danmark i gennemsnit misser et års indlæring i deres folkeskoletid som følge af dårligt indeklima. Når et skoleår i gennemsnit koster 60.000 kr. pr. elev, og der er omkring 700.000 skoleelever i Danmark, bliver det hurtigt til mange milliarder af kroner hvert år.

Nedsat produktivitet

Også Velux-koncernen har undersøgt bygningernes indeklima og deres indvirkning på bl.a. produktivitet. Herunder i deres årlige rapport, Healthy Home Barometer, hvor man samler en række forskellige internationale undersøgelser og viden på området.

Lone Feifer, direktør for bæredygtighed og arkitektur hos Velux, forklarer:

”En række internationale studier har påvist en klar sammenhæng mellem indeklima og performance. Fx viser et studie fra 2015, at en medarbejders performance kan falde med op til 10 pct,. hvis det bliver enten for varmt eller for koldt på arbejdspladsen. Andre studier viser, at et godt udsyn kan forbedre både hukommelse og mental funktion med 10 – 25%.”

Behov for ny tilgang

Professor Per Anker Jensen opfordrer byggeriet og bygningsejerne at tænke fundamentalt anderledes omkring drift af bygninger. Han mener ligeledes, at der er brug for et paradigmeskifte og foreslår, at området får et større ledelsesfokus, og at der sker et kompetenceløft:

”Et afgørende problem er, at der mangler viden og kompetencer på området. Uddannelsesmæssigt er vi alt for fokuseret på nybyggeri, når vi uddanner fx arkitekter, ingeniører og håndværkere. Og dem, som er i branchen for ejendomsdrift, er alt for teknisk funderet og har svært ved at tale det rigtige sprog ift. beslutningstagerne. Dermed kan de ikke vise værdien af deres indsats og bygningernes betydning for bl.a. produktivitet,” forklarer professoren.

Han nævner dog, at der er tiltag som går den rigtige vej. Blandt andet kan forskellige indeklimaklasser, som fx DGNB-certificeringer, være et godt hjælpemiddel. Fokus på indeklima i certificeringen lægger fundamentet for en mere professionel drift efterfølgende.

Fakta:

Renovering på Dagsordenen

Parterne bag Renovering på Dagsordenen er: Arkitektforeningen, Bygherreforeningen, BAT-kartellet COWI, Danske Arkitektvirksomheder, Dansk Byggeri, FRI, Grundejernes Investeringsfond – GI, Ingeniørforeningen – IDA, Konstruktørforeningen, NCC Danmark, MT Højgaard, Realdania og Tekniq.

 

Hvidbog om drift

Den nye hvidbog om bygningsdrift kan downloades her.

 

Kontakt:

Graves Simonsen, projektchef i Bygherreforeningen og projektleder for Renovering på Dagsordenen

Mail: gks@bygherreforeningen.dk. Mobil: 2030 2750

 

Lone Feifer, direktør for bæredygtighed og arkitektur hos Velux:

Mail: lone.feifer@velux.com. Mobil: 4516 4757

 

Per Anker Jensen, professor i Facility Management på DTU

Mail: pank@dtu.dk. Mobil: 2278 5275

 

Læs mere om Renovering på Dagsordenen:

www.renoveringpaadagsordenen.dk

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

nov
12
Byggeri, drift og anlæg

BR18 – roller og processer

På dette kursus får du en overordnet introduktion til BR18, så du som bygherre rustes til at varetage ansvaret for, at dine byggerier lever op til byggelovgivningen. Vi kommer omkring de administrative regler og tekniske...

nov
12
Velfærdsbyggeri

Specialskoler og inkluderende læringsrum

Hvordan kan vi indrette inkluderende læringsmiljøer både på almene folkeskoler og specialskoler? Hvilken rolle spiller de fysiske rammer i forhold til inklusion og elever med særlige behov, og hvordan kan vi arbejde med det, når...

nov
13
Styring og økonomi

Robuste projekter og effektiv risikohåndtering

Effektiv risikostyring kan gøre din økonomi, tidsplan og byggeproces mere robust over for usikkerheder. Dette kursus tager fat i de gode eksempler på, hvordan du kan indarbejde risikostyring både i udbud og processer, så du...

nov
19
Byggeri, drift og anlæg

Universelt Design Dag 2024

Hvordan kan vi skabe ligeværdig adgang for alle mennesker, når vi designer og bygger byer og bygninger? På denne konferencedag sætter vi fokus på, hvorfor og hvordan vi bør indtænke universelt design i bygninger og...

nov
21
Bæredygtighed

Symposium #3: Brug af lerjord som byggemateriale

Brug af u-brændt lerjord som byggemateriale er under hastig udvikling i Danmark og rummer spændende perspektiver i forhold til byggeriets bæredygtighedsdagsorden. Region Hovedstaden og Bygherreforeningen inviterer for tredje gang til et symposium om dette materiale,...

nov
28
Bæredygtighed

Bæredygtighed i udbud – Aarhus

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i dine udbud, så du sikrer dig, at det, der er tænkt allerede i programfasen, fastholdes frem til aflevering og overgang til drift? På dette kursus får du inspiration til,...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev