Ifølge Energistyrelsen har Danmark en stabil energiforsyning, men situationen er alvorlig og kan blive kritisk til vinter. Derfor er bl.a. alle offentlige organisationer blevet pålagt at spare på energien. Skal Danmark komme igennem en vinter uden at afbryde el- og gaskunder, kræver det at alle sparer på energien, lød det bl.a. på et informationsmøde hos KL den 19. september, hvor Energistyrelsen fremlagde situationen. Bl.a. har offentlige organisationer fået pålagt at skrue ned for varmen til 19 grader fra den 1. oktober.
Derfor har særligt mange af Bygherreforeningens kommunale medlemmer haft travlt de seneste uger. Det er nemlig kommunerne der ejer og driver den største del af den offentlige bygningsmasse.
Guidelines i Aalborg
”Ligesom alle andre offentlige organisationer, har vi arbejdet intensivt med at sænke energiforbruget de seneste uger. Herunder også at sænke temperaturen i alle bygninger”, fortæller bygningschef i Aalborg Kommune, Peter Munk. Han er også del af foreningens porteføljeudvalg.
I Aalborg Kommune har man allerede nu lavet planer og guidelines for, hvordan man vil spare på energien.
”Vi gik ret hurtigt i gang med at katalog for, hvordan vores forskellige institutioner kan spare på energien. Der er guidelines til skoler, daginstitutioner og kontorer. Desuden har vi naturligvis lavet et beslutningsnotat, der gør det klart for alle, hvorfor vi gør det, og hvad der skal komme ud af det. Bl.a. har vi beregnet, hvor meget energi vi rent faktisk kan spare. Og hvad det betyder i kroner og øre for kommunekassen. ”
Vigtigt at være konkret
”Det er vigtigt at være meget konkret både i oplæg til beslutning og i forhold til de enkelte råd. Det er jo en lidt omstændig øvelse. Mange skal involveres for, at der sker handling de enkelte steder. Desuden skal beslutningen igennem politiske udvalg og behandles i hoved- og medarbejderudvalg med efterfølgende kommunikation og forandring ude i de decentrale lokale arbejdsmiljøgrupper og driftsenheder.”
Peter Munk fortæller, at han regner med at de forskellige handlinger som sættes i gang nu, vil betyde besparelser for omkring 7 mio. kr. på varme. Dog regner han med at den samlede energiregning til kommunen vil være højere samlet set i år trods en massiv nedgang i forbruget. Bl.a. vil der være øgede udgifter til gas på 1,5 mio. kr. og 2,5 mio. kr. på strøm.
Markante besparelser i Furesø
I Furesø Kommune fortæller centerchef Gitte Elefsen at kommunens økonomiudvalg har vedtaget en række energibesparende tiltag. Det er en omfattende opgave, som gennemføres i faser. Først reguleres varmen, dernæst elforbruget og til sidst kan der blive behov for lukkeuger eller forskellige former for nedlukninger.
”Det er en helt naturlig øvelse for os med de energipriser vi tumler med. Ifølge vores seneste prognoser vil der være merudgifter på 15-17 mio. kr. til el og varme. I 2023 vokser udgifterne til 25 mio. kr. Det giver et stort incitament til besparelser, fortæller Gitte Elefsen.
Hun fortæller, at man er i gang med at få reguleret temperaturen til cirka 19 grader i de fleste bygninger. Og da energiforbruget er decentralt styret, vil der blive etableret en bred kommunikationsindsats til ledere, medarbejdere og borgere. Det er dog besluttet, at der skal være uændret temperatur i vuggestuer, børnehaver og plejehjem, da småbørn samt de ældste borgere ikke kan holde sig varme ved 19 grader indendørs.
Hun fortæller at det desuden er besluttet, at saunaer i de fleste svømmehaller og klubhuse i kommunen lukkes. Næste trin bliver at regulere belysningen i kommunale bygninger. Her bliver slukket for al unødvendig belysning.
“Og så kan det sagtens være, at der besluttet flere initiativer i takt med at mange allerede er begyndt at melde gode energispareideer ind til os.”
Private følger trop
Men det er ikke kun kommunerne som skal i gang med at spare på energien. Mange private virksomheder følger trop. Både i solidaritet, men også fordi det giver økonomisk mening. En af de virksomheder er i gang med at undersøge de forskellige muligheder er rådgivervirksomheden Niras, hvis hovedkvarter i Allerød er opvarmet med gas.
Og mon ikke andre organisationer er i gang med samme øvelse, lyder det fra Claus Wessel Andersen, afdelingsleder for VVS, Indeklima, Kloak og Anlæg hos Niras. Han rådgiver offentlige og private virksomheder på området.
”Jeg tror mange organisationer allerede er gået i gang. Når det er en ældre bygning, handler det ofte om at skrue ned for termostaterne og sikre sig, at ingen skruer op igen. I nyere bygninger med CTS-systemer, skal der justeres til 19 grader i systemet, men man er også nødt til at kigge på resten af styringsstrategien.
Der er dog også et række opmærksomhedspunkter, mener han.
”I en ældre bygning med fugtudfordringer kan en sænkning af temperaturerne forstærke effekten af kuldebroer, der kan give skimmelsvamp. Desuden skal man være opmærksom på brugerne. De skal bogstavelig talt klædes bedre på. Og de skal måske bevæge sig lidt mere for at holde varmen”, fortæller afdelingslederen.
Desuden mener han det er vigtigt at være opmærksom på indeklimaet i fx skoleklasserne.
”Det er vigtigt, at vi stadig lufter ud og sikre, at de lavere temperaturer og besparelsesiver ikke giver et højere CO2-niveau ved, at vi skruer ned for ventilation eller udluftning. Her kan man måske med fordel sørge for at børnene i højere grad kommer ud og røre sig, mens de får noget frisk luft. Ellers går de gode intentioner ud over indlæringen. Det har flere undersøgelser fastlagt.”
Sidst men ikke mindst vil han gerne løfte en pegefinger, hvis man planlægger at lukke helt, eller for cirkulationen, eller skrue ned for temperaturen på det varme vand i en bygning. Står vandet stille i for lang tid med for lav temperatur, eller er temperaturen generelt for lav kan det skabe gode betingelser for Legionella, slutter Claus Wessel Andersen.
Find Aalborg Kommunes sparekatalog til skoler, børnehaver og kontorbyggerier her.
