Den urbanisering, som vi har set siden industrialiseringen i midten af 1800-tallet, udfordrer pladsen og miljøet i byerne. Men samtidig skaber det postindustrielle samfund nye muligheder. Tidligere industrihavne omdannes til nye bydele med boliger, lettere erhverv og rekreative formål, og dermed sker der omfattende ændringer i havnenes funktioner, udseende og anvendelse.
Flere steder i Danmark, som f.eks. Nordhavn i København, Aarhus Havn, Kolding, Vejle og på lange stræk i Aalborg, sker udviklingen med rasende fart. Samtidig er der en spirende interesse blandt kommuner og byudviklere for sikre at bedre samspil mellem havneområdernes beboere og brugere og livet i havet. Men de praktiske løsninger er stadig isolerede fænomener.
Nyt inspirationskatalog skal udbrede viden
Derfor lancerer Bygherreforeningen nu et nyt inspirationskatalog om byudvikling og blå biodiversitet sammen med Habitats, DTU Aqua og Marint Kunskapscenter i Malmø. Kataloget er et forsøg på at sikre lettere adgang til praktisk viden om konsekvenser og tiltag, der kan styrke symbiosen mellem kommende byomdannelser og biodiversiteten.
”Man kan sige, at udgangspunktet for de kommende årtiers, kystnære byomdannelser er et ganske andet, end da man anlagde havnemiljøerne og skabte industrisamfundet. Dengang blev der ikke taget hensyn til naturen under vandet. Men verdensmål og et generelt større fokus på biodiversitet i kommunerne, forpligter i dag bygherrer til i højere grad til at tage ansvar for, hvordan deres aktiviteter påvirker miljøet”, udtaler projektchef i Bygherreforeningen, Graves Simonsen; ”Og det gælder ikke mindst, når vi taler om den mere usynlige del af naturen, nemlig havmiljøet. Det vil vi med det nye katalog gerne skabe øget opmærksomhed om”.
Behov for indsats på det nære plan
Netop nu forhandles der om en ny Havplan på Christiansborg, hvor der er fokus på, hvordan vi får beskyttet og genoprettet de danske farvande i større skala. Men også på det nære plan er der behov for en indsats for at beskytte eller genskabe vandmiljøer i forbindelse med omdannelsen af havneområderne. For skaderne efter fortidens (mis-)brug er ganske omfattende.
Graves Simonsen fortæller, at det erfaringsmæssigt kan være en kompliceret proces at koble fysisk byudvikling med naturen. Og kompleksiteten bliver ikke mindre, når det gælder havmiljøet. Utallige love, direktiver og andre regelsæt koblet med ejerskabet til landområder, matrikler og søterritoriet komplicerer realiseringen af selv de bedste idéer.
”I kataloget forsøger vi at forenkle kompleksiteten og give et overblik over opgaven med at byomdanne i havneområder. Det sker vel vidende, at der er mange faktorer, som spiller ind. Generelt er alle reglerne tænkt som beskyttelse af havet og de kystnære områder, men ansvaret for at håndhæve reglerne er spredt mellem en lang række ministerier, styrelser og direktorater, og det udfordrer naturligvis bygherrerne”, understreger Graves Simonsen, og fortsætter: ”Mens vi håber på en forenkling af både procedurer og ansvarsfordelinger, må vi opfordre bygherrerne til at sætte sig grundigt ind i stoffet, og væbne sig med tålmodighed i ansøgningsprocesser. Og så ellers lade sig inspirere af tiltag i kataloget, som både skaber værdi på den økonomiske bundlinje og rekreativ værdi for de berørte borgere”.
Hvem har ansvaret?
Der er ingen tvivl om, at staten, der ejer søterritoriet, samt kommunale og private grundejere, har et stort ansvar for at retablere og beskytte naturen og miljøet. Det gælder både over og under vandet. Men ifølge direktør i Habitats, Rasmus Vincentz, som er den oprindelige idémand bag udarbejdelsen af idékataloget, har bygherrerne, der står for den fysiske del af byudviklingen, også et ansvar. De konventionelle måder at planlægge og bygge på giver alt for lidt plads til en levende natur og biodiversitet i havet, såvel som på land.
”Den måde vi har bygget på, og stadig gør det, giver desværre meget lidt plads til den levende natur, også under havoverfladen. På den måde taber vi værdifuld natur og mister mange gode oplevelser. Det er på tide vi begynder at bygge anderledes og med mere perspektiv på og inklusion af en natur med højere biodiversitet. Dette kan både stat, kommuner og bygherrer selv bidrage til ved at have opmærksomhed på det og viden om hvilke tiltag, man kan inkludere, når man bygger nyt eller bygger om. Med vores nye katalog bliver det meget nemmere at forstå den opgave og komme godt i gang”, lyder det fra Rasmus Vincentz.
Inspirationskataloget er udarbejdet med økonomisk støtte fra VELUX FONDEN og kan downloades her eller hentes i trykt format ved henvendelse til Bygherreforeningen eller Habitats – begge i BLOXHUB, Bryghuspladsen 8, 1473 København K.
