Cirkulært byggeri kræver ny forretningsmodel og tankegang

Blogindlæg skrevet af: Graves Simonsen, Projektchef, Bygherreforeningen

Det er efterhånden kendt for de fleste i bygge- og anlægssektoren, at vi som branche står for 40% af råstof- og materialeforbruget, genererer 30% af affaldet og forårsager 25-33% af de væsentligste skader på miljøet i Danmark. Vi genererer hvert år 4,5 mio. byggeaffald, og år efter år kører vi i omegnen af 7-8 mio. ton overskudsjord fra bygge og anlægsaktiviteter rundt i landet. Alt dette sker, mens der flere steder i både Danmark og resten af verdenen er ved at være knaphed på råstoffer som fx sand og grus – og at megen unødig transport belaster klimaet med CO₂. Og alt dette skyldes, at værdikæden i bygge- og anlægsbranchen de seneste seks årtier har været hyllet ind i brug og smid væk – tankegangen, og det kræver både en strategisk indsats og tid at gøre op med, hvis forandringen skal være succesfuld og vedvarende.

Fra kickoff for City Loops-projektet. Foto: ICLEI

 

EU støtter udviklingen
Som der er tradition for, når vi som branche skal skabe forandring, griber vi ud efter projekter. Det sker for at få mulighed for at undersøge og analysere problemstillingerne og for at gøre os erfaringer, inden mulige ændringer bliver til rammebetingelser og skaleres. Det gælder også for cirkulær økonomi, hvor der er igangsat forskellige projekter, der skal give ny viden og gerne vise nye veje til forandringen mod mere bæredygtighed.

Bygherreforeningen er gået med i et nyt EU-støttet projekt, kaldet City Loops, som i løbet af de næste 4 år skal være med til at fremme omstillingen til cirkulær økonomi og tankegang inden for byggeri og anlæg. Med afsæt i FN’s Verdensmål nr. 12 og 13 og med kommuner og byer som omdrejningspunkt, skal projektet, der er støttet med midler fra Horizon 2020-programmet, udvikle, teste og evaluere en lang række guidelines og værktøjer, der har til formål at understøtte cirkulært byggeri og jordhåndtering.

Projektet har naturligt nok et europæisk sigte, og omfatter byer og kommuner som Høje Taastrup og Roskilde (Danmark), Apeldoorn (Holland), Bodø (Norge), Mikkeli (Finland), Porto (Portugal) og Sevilla (Spanien), der udover at involvere sig til i udviklingsarbejdet også skal afprøve metoder og værktøjer i konkrete demonstrationsprojekter.

Global udfordring på kommunalt niveau
Overforbruget af ressourcer er nemlig ikke blot et dansk problem, men både en europæisk og global problemstilling, der udmønter sig på forskellige måder. I bygge- og anlægssektoren skal udfordringerne bl.a. løses ved at skabe kredsløb for materialer og jord, så vi i højere grad genbruger byggematerialer, og reducerer behovet for at grave efter nye råstoffer, deponere, samt køre overskudsjord langt væk. Målet er således at finde cirkulære løsninger med bæredygtige genbrug og genanvendelser af byggeaffald og overskudsjord.

Ved at samle de europæiske byer er det håber, at de hver især og sammen vil være med til at udvikle metoder og værktøjer, som gør det muligt at udnytte de store ressourcemæssige potentialer i organisk affald, byggeaffald, herunder spild- og restprodukter fra byggerier/renoveringer eller nedrivninger af bygninger, samt de potentialer der er i overskudsjord.

Nye kredsløb kræver ny forretningsmodel og tankegang
Men cirkulær økonomi handler ikke kun om at recirkulere sekundære råstoffer og materialer. Der skal også være styr på materialernes kvalitet og indhold, og vigtigst af alt, skal markedets tankegang omdannes fra lineære til cirkulære og mere iterative processer, og det kræver gentagelser og tid for at alle værdikædens forskellige led og mange aktører kan være med i omstillingen. Det kræver både nye forretningsmodeller og ny tænkning. Hvis den cirkulære tankegang skal vinde indpas, skal der nye forretningsmodeller i spil, hvor forskellige perspektiver og interesser er integrerede i hinanden. Men der skal også være styr på de grundlæggende branche- og markedsstrukturer, der skal geares til en ny virkelighed.

Erfaringer fra de seneste 20 års digitale forandringsproces har vist, at det ikke er nok at starte nedefra på projektniveau. Der skal tænkes strategisk og langsigtet – med et klart mål for, hvor vi skal være med strukturerne og rammevilkårene om 5-10 år, så behovet for ændringer og udviklingen går hånd i hånd. Det kræver, at vi arbejder strategisk i hele værdikæden, og formår at få alle interessenterne til at arbejde i samme retning og mod et fælles mål for et omdannet marked. Jeg håber derfor, at markedets aktører vil gå i dialog med partnerne i City Loops–projektet og tage aktiv del i omstillingen til mere bæredygtige ressourceanvendelser i fremtiden.

City Loops-projektet er blevet til på initiativ af Region Hovedstaden. Øvrige danske partnere er – udover de nævnte byer – Gate 21, Roskilde Universitet – og altså Bygherreforeningen.

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.