Bygherreforeningen har gennemført en undersøgelse af Corona-krisens påvirkning af byggeprocessen. Undersøgelsen har dels til formål at afdække positive og negative effekter af de initiativer, der er igangsat pga. Corona, og dels at samle op på de erfaringer byggebranchen har gjort sig på bygge- og anlægsprojekter under Corona.
”Målsætningen med undersøgelsen er at identificere og fastholde erfaringer høstet i byggeriet under pandemien og foreslå læringer, som kan bruges til at skabe bedre processer i byggeriet efter pandemien”, udtaler direktør i Bygherreforeningen Henrik L. Bang, som har været initiativtager til undersøgelsen.
Direktøren fortæller, at der gennem undersøgelsen er blevet identificeret seks overordnede temaer, som har haft en afgørende effekt på byggeprocessen på godt og ondt, og som branchens aktører har skullet forholde sig til – og kan lære af fremover. De temaer, der er blevet identificeret gennem undersøgelsen er:
Det uformelle samarbejde som øjenåbner
Pandemien har krævet mere uformelt samarbejde for at lykkes med at holde hjulene i gang i byggeriet. Oplevelsen er, at man i branchen har været gode til at reagere hurtigt på udfordringer – muligvis fordi, man er vant til at slukke ildebrande og finde uformelle løsninger. Man har stået sammen, paraderne har været nede og tilliden mere udpræget end normalt. En læring ift. det uformelle samarbejde er, at der er stor værdi i at investere i etableringen af godt samarbejde og tillidsfulde relationer tidligt i processerne. Her kan man finde inspiration til erfaringer fra partnering-samarbejder og udvikling af processer, som medvirker til at sætte det gode samarbejde på agendaen.
Store forskelle i motivation og trivsel kræver opmærksom ledelse
Den udstrakte grad af hjemmearbejde og digitale møder har været gavnlig for mange medarbejdere (primært funktionærer), som har oplevet at få større fleksibilitet, arbejde mere effektivt og bedre work life balance. Omvendt har det krævet et større ledelsesfokus på medarbejdertrivsel. Det kræver nye indsatser at sikre balance i effektivitet, udvikling og motivation på både medarbejder-, projekt- og organisationsniveau. Herunder er et vigtigt emne at håndtere onboarding af nye medarbejdere samt at både de ekstroverte og introverte trives og (af forskellige årsager) ikke brænder ud.
Digitalt arbejde giver muligheder, men kræver ledelse
I forlængelse af ovenstående har den øgede brug af digitale møder og hjemmearbejde også nogle konsekvenser for arbejdet på tværs i og af organisationer, som kræver ledelsesfokus. Idegenerering, problemløsning og konflikthåndtering er fx sværere på tværs af individer og organisatoriske siloer. Ledelsen bør derfor blandt andet sætte fokus på, hvordan der koordineres og følges op på tværs, så potentielle misforståelser og konflikter undgås. Der bør fokuseres på særlige typer af behov hos forskellige typer medarbejdere og på mødetyper og rammer for digitalt arbejde.
Revival i god planlægning og brug af værktøjer bør fastholdes
Planlægningsdisciplinen er kommet i højsædet og har fremmet brug af værktøjer, nye praksisser og tilgange som lokationsbaseret planlægning, lean-principper som fx tavlemøder, toholdsskift samt rengøring og ryddelighed. Afledte effekter af dette har været bedre arbejdsmiljø og større effektivitet. Og det har skærpet fokus i projekteringen på de udførelsesmæssige forhold. For at fastholde dette fokus, bør der efterspørges bedre arbejdsplanlægning og opmærksomhed på sikkerhed og sundhed – fx ved at stille krav i udbuddene eller i højere grad at spørge ind til disse områder i samarbejdet på projekterne ud fra de indhøstede erfaringer.
Pres på materialer kræver planlægning og nytænkning
Under pandemien har flere oplevet voldsomme prisstigninger på flere byggematerialer, og at det var problematisk at få fat i visse typer materialer, hvor leverancekæderne svigtede. Så selvom flere fremhæver byggebranchens evne til at finde ad hoc-løsninger og slukke ildebrande, har leveranceusikkerheden øget behovet for mere langsigtet planlægning og større fleksibilitet. Det gælder særligt på byggeri med begrænset plads til opbevaring af materialer, og det giver også behov for mere fleksible tidsplaner og byggeprocesser, samt en risikobaseret tilgang til budgetter og leverandører.
Viden og overblik skaber grundlag for rettidig omhu
Pandemien har vist fordelene ved at have et godt og datadrevet overblik over eksisterende faciliteter, behov og opgaver mv. Opdaterede og valide data giver værdifuld viden om fx investeringer eller omdisponeringer i ejendomsporteføljen samt overblik over planlagte aktiviteter og aktuelt stade på byggepladsen. Dermed opnås bedre handlemuligheder og større manøvredygtighed, når der skal navigeres i ukendt farvand og reageres hurtigt i forhold til udfordringer og muligheder.
Forventer at ny storstilet indsats dykker længere ned
Henrik L. Bang fortæller at Bygherreforeningens undersøgelse også har som målsætning at vurdere behovet for at dykke længere ned i nogle af de mekanismer, som har gjort sig gældende under pandemien.
”Vi håber, at nogle af de temaer, vi har udpeget som særligt vigtige ift. byggeprocessen, vil blive genstand for yderligere afdækning i forbindelse med denne kommende indsats RESPOND. Realdania, som har støttet vores undersøgelse, har afsat 50 mio. kr. til en storstilet indsats, hvor man i samarbejde med forskere og innovationseksperter skal undersøge pandemiens påvirkning af vores adfærd og livskvalitet inden for det byggede miljø – og omsætte den viden til nye løsninger, som forhåbentlig kan styrke branchen i forhold til kommende udfordringer”, afslutter Bygherreforeningens direktør.
Du finder rapporten her
Fakta om projektet
Projektet ”Coronakrisens påvirkning af byggeprocessen” bygger dels på et pilotsurvey i 2021 blandt branchens aktører og dels på en række kvalitative interviews og gruppeinterviews gennemført i 2022.
Projektet er blevet til med støtte fra den filantropiske forening Realdania.