I sidste uge var der igen fokus på byggebranchens brodne kar i udsendelsen ”Underdanmark”. Den lagde sig i slipstrømmen af andre historier og undersøgelser om bl.a. tvivlsomme virksomheder, der udsætter migrantarbejdere for livsfarlige asbestopgaver og opererer med falske fakturaer og sort økonomi.
Situationen skaber undren uden for byggebranchen, bl.a. hos Ulrik Bjerre-Christensen, der til daglig arbejder med kvalitet, arbejdsmiljø og miljø i Eurowind Energy. Han er Global Manager for Quality, Health, Safety and Environment i Eurowind Energy og dermed en støttefunktion til organisationen for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø, når den 800 mand store virksomhed driver forskellige former for energianlæg, som fx solcelle- og vindmølleparker med et væld af underentreprenører og lange leverandørkæder. Projekter, der på mange måder ligner typiske byggeprojekter.
Stor undren
Ulrik Bjerre-Christensen har en lang fortid som arbejdsmiljøchef i energibranchen.
Ulrik Bjerre-Christensen henvendte sig derfor selv til Bygherreforeningen for at udtrykke sin undren over byggebranchens manglende lyst eller evne til at tage ansvaret og sige fra over for aktører, der overtræder lovgivningen om bl.a. arbejdsmiljø, samt løn- og ansættelsesforhold.
Hans konklusion er, at det i dag er for lovgivningsmæssigt billigt og for nemt for bygherrerne og hovedentreprenørerne ikke at tage reelt ansvar. Og det forplanter sig i hele leverandørkæden. Han opfordrer byggeriet til at tage alvorligt fat på udfordringerne og skele til energibranchen, hvor bygherrerne anlægger en relativt klar risikoanalyse i starten af et projekt. Det hindrer, at man oplever samme antal arbejdsrelaterede ulykker, og i samme grad bliver eksponeret for den slags dårlige sager, som man ser i byggebranchen. Det handler om økonomi, forklarer han.
Sparer penge
“Vi sparer rigtig mange penge ved at sikre et ordentligt arbejdsmiljø, men først og fremmest passer vi på vores medarbejdere og vores omdømme. I vindbranchen er screening, kontrol og opfølgning tilsammen nøglen til gode projekter – helt ude i tredje led af leverandørkæden. Og det virker. I de næsten 15 år, hvor jeg har været i vindbranchen, har vi leveret projekterne uden arbejdsrelaterede ulykker, samt fulgt tidsplan og budget uden overskridelse,” siger Ulrik Bjerre-Christensen.
| “Vi sparer rigtig mange penge ved at sikre et ordentligt arbejdsmiljø, men først og fremmest passer vi på vores medarbejdere og vores omdømme,” siger Ulrik Bjerre-Christensen |
Han mener, det er paradoksalt, at der ikke rigtig er nogen lovgivningsmæssige konsekvenser for at have arbejdspladser, der bringer mennesker i livsfare og faktisk kan ende med at slå mennesker ihjel i dag.
Uden konsekvenser
“Der kan selvfølgelig komme et påbud, og pladsen kan blive lukket. Men reelt har alvorlige ulykker ingen konsekvenser. I England, er alvorlige arbejdsulykker bundet op på straffelovgivningen og kan udløse bøder på tocifrede millionbeløb, samt fængselsstraffe for virksomhedens ledelse. Det skaber opmærksomhed på problemerne. I Danmark lader vi det være et moralsk og etisk spørgsmål uden de store lovgivningsmæssige konsekvenser. Det er måske ikke nok, hvis vi ser på de nærmest statiske arbejdsulykkestatistikker.”
Ulrik Bjerre-Christensen fortæller, at energibranchen generelt har en meget risikobaseret tilgang til kontrakterne med sine underleverandører. Samtidig er information, kommunikation og involvering vigtige værktøjer for et sikkert arbejdsmiljø.
| “I Danmark lader vi det være et moralsk og etisk spørgsmål uden de store lovgivningsmæssige konsekvenser. Det er måske ikke nok, hvis vi ser på de nærmest statiske arbejdsulykkestatistikker,” siger Ulrik Bjerre-Christensen |
“I udbudsmaterialet gør vi opmærksom på vores arbejdsmiljøkrav, der bl.a. omfatter krav til ledelsessystemer og ledelsens involvering i sikkerhed. De leverandører, som vi finder kvalificerede til at byde, skal naturligvis dokumentere deres tilgange. Men vi auditerer også virksomhederne, inden de kommer videre i processen – både hovedleverandøren og ud til tredje led i værdikæden. Da vi arbejder med en standardiseret stage-gate-projektmodel, har vi mulighed for at vurdere kvaliteten af det arbejde, der bliver udført – også på arbejdsmiljøområdet.”
Ulrik fortæller, at den danske vindbranche har rødder i oliebranchen, som jo har haft et meget højt fokus på sikkerhed. Her har han selv været med på rejsen, siden han første gang kørte projekter i DONG Energy, som i dag hedder Ørsted. Efter en række ulykker satte daværende direktør Anders Eldrup sig i spidsen for at skabe en helt ny tilgang. Det samme har andre virksomheder gjort. Og det har virket.
Bygherre skal træde i karakter
Grundlæggende kan han ikke se, hvorfor tilgangen til sikkerhed, når man bygger vindmøller eller andre energianlæg, skal være anderledes, end når man arbejder med et supersygehus eller lignende. Projekternes størrelse, kompleksitet samt leverandørkæderne er sammenlignelige, men der er en stor kulturforskel i måden man arbejder på. Det ser han bl.a., når han nogle gange arbejder med aktører fra byggeriet.
“Når vi arbejder med fx store danske byggeentreprenører, oplever vi store kultursammenstød på arbejdsmiljø- og sikkerhedsområdet. Det er ikke i samme grad i fokus. På et onshore-projekt oplevede jeg en hovedentreprenør, som havde hyret en underentreprenør, der bl.a. havde nogle umoderne løfteredskaber og tydeligvis ikke var helt opdateret på lovgivningen. De blev bedt om at forlade pladsen af os som bygherre.”
| “Når vi arbejder med fx store danske byggeentreprenører, oplever vi store kultursammenstød på arbejdsmiljø- og sikkerhedsområdet. Det er ikke i samme grad i fokus,” siger Ulrik Bjerre-Christensen. |
Efter hans mening er det denne kulturforskel, der skal minimeres. Og det er primært bygherrerne og bygherrernes ledelse som skal træde i karakter. Så vil resten af leverandørkæden rette ind, afslutter han.
