I Bygherreforeningen arbejder vi for et mere helhedsorienteret bygningsreglement, der tager afsæt i den eksisterende bygningsmasse og de praktiske erfaringer, vores medlemmer står med i hverdagen. Vi har derfor holdt medlemsmøder i Aarhus, Aalborg og København. Ved hvert af møderne har der været inspirationsoplæg med praktiske cases og oplæg om identificerede barrierer. Vi har taget udgangspunkt i de 10 højest rangerende barriereområder fra BUILD og ERIKs grundlagsanalyse. Vi har hertil haft fokus på renovering og transformation. De 10 identificerede barrierer er:
- Nr. 5-1: Bærende konstruktioners brandmodstand
- Nr. 5-2: Opdeling i enheder ift. flugtveje og spredning af brand
- Nr. 11-2: Energikrav for ændret anvendelse
- Nr. 15-1: Statiske og dynamiske påvirkninger ift. placering og anvendelse af konstruktion
- Nr. 15-2: Brug af eurocodes samt evt. forsvarlig fravigelse med samme sikkerhedsniveau
- Nr. 17-1: Lydforholds overholdelse af DS 490 samt klassifikation og niveauer jf. vejledning
- Nr. 18-1: Eftervisning af tilstrækkeligt dagslys ved ændret anvendelse eller væsentlig ombygning
- Nr. 19-1: Dokumentation af termisk indeklima i kritiske rum
- Nr. 22-1: Generelt ift. krav til ventilationssystemer samt brandsikring og isolering af disse
- Nr. 22-3: Opgraderet mekanisk ventilation i bygninger til beboelse
Udfordringer i praksis
Af de 10 barrierer har de deltagende på medlemsmøderne haft til opgave at pege på en række tekniske og praktiske knaster, der i dag gør det vanskeligt at arbejde helhedsorienteret med ombygning, transformation og ændret anvendelse. Her går flere områder går igen som særligt udfordrende. Mest markant er statiske og dynamiske påvirkninger (15-1), bærende konstruktioners brandmodstand (5-1), krav til ventilationssystemer (22-1), dagslysberegninger ved ændret anvendelse (18-1) og opdeling i enheder i relation til brand og flugtveje (5-2).
“Når vi ser på de praktiske erfaringer fra medlemsmøderne, står det klart, at de største udfordringer opstår dér, hvor reglerne ikke spiller sammen. Statiske og dynamiske påvirkninger, bærende konstruktioners brandmodstand, ventilationskrav og dagslysberegninger er eksempler på områder, der i dag skaber flaskehalse. Skal vi lykkes med ombygning og transformation, må bygningsreglementet tænkes som en helhed, og ikke som isolerede krav,” fortæller Henrik Bang, direktør i Bygherreforeningen.
Udover de ti primære barrierer har medlemmerne også fremhævet andre udfordringer, der gør helhedsorienteret planlægning vanskelig:
- Én regel kan udløse krav i flere andre kategorier, hvilket ses som en klar dominoeffekt.
- Mange ønsker, at man tager udgangspunkt i bygningens oprindelige bygningsreglement og kun kræver begrænsede forbedringer, fx via et point- eller skønssystem.
- Bevaringsværdige bygninger kan inspirere til helhedsvurderinger, som det kendes fra Slots- og Kulturstyrelsen.
- Selv små ændringer i anvendelsen udløser ofte krav, der er umulige at opfylde fx konstruktion, p-pladser eller brand.
- Mange mindre bygninger kan ikke bære de omfattende krav, der stilles i dag.
Medlemmernes bud på løsninger
Der blev peget på en række generelle og konkrete løsninger. Hovedpointen er, at bygningsreglementet bør give mulighed for, at transformationer og ændret anvendelse kan håndteres gennem en samlet plan, hvor brand, statik, bygningsfysik og indeklima vurderes i sammenhæng. En sådan plan kan indgå i byggeansøgningen og vurderes af den lokale myndighed, mens bygherren har ansvaret for rigtigheden.
Der er desuden behov for at indføre en mellemklasse for brandmodstand (90 minutter), som er almindelig i EU. Rednings- og beredskabsaspektet skal tænkes ind, der burde være klare grænser for, om en bygning skal bruges delvist, midlertidigt eller i begrænset omfang, dokumentationskravene bør være mindre omfattende for små, midlertidige projekter og normkrav vokser konstant, og der er brug for politisk handling. Endelig er der et ønske om at tage udgangspunkt i reglementet fra bygningens opførelsestidspunkt og kun kræve rimelige forbedringer. Her kan man hente inspiration fra praksis med bevaringsværdige bygninger, hvor helhedsvurderinger er centrale.
Det videre arbejde
Vi har formuleret seks succesmål, som skal guide os på den videre vej mod et mere helhedsorienteret og bæredygtigt bygningsreglement. Disse mål lyder således:
- Mere ukompliceret tilgang til kravene i bygningsreglementet.
- Bureaukratiet skal nedbringes, herunder uhensigtsmæssigheder i certificeringsordningen.
- Der skal luges ud i konfliktende krav og sikres omkostningseffektivt bæredygtigt byggeri.
- Kravene til renovering og transformation skal slækkes og rettes mere mod helhedsbetragtninger
- Der skal sikres bedre samspil med anden tilgrænsende lovgivning.
- Optimering og smidige processer skal understøttes af digitalisering.
Kontakt sekretariatet
Kontakt sekretariatet, hvis du har input til det videre arbejde med Nyt Helhedsorienteret Bygningsreglement. Det kan være erfaringer, cases eller løsningsforslag.
Kontaktperson er Henrik L. Bang, hlb@bygherreforeningen.dk
Bygherreforeningen
