Blog -

03/03/2016

Den bæredygtige kulturarv

Blogindlæg skrevet af: Inge-Lise Kragh, Partner Rønnow Arkitekter A/S

 

Trap_01 

Det gamle Råd-, Ting- og Arresthus’ oprindelige, arkitektoniske udtryk er styrket og historien er stadig tydelig helt ned i detaljen. Samtidig er der integreret højteknologiske løsninger, herunder jordvarme og solceller, ligesom bygningen er brandsikret og der er etableret niveaufri adgang. Foto: Kurt Rodahl Hoppe / Realdania Byg

I disse år, hvor der i Danmark stilles højere og højere krav til bygningers energiforbrug – senest med ikrafttrædelsen af BR’15 – bliver opgaven med at energioptimere og effektivisere vores ressourceforbrug mere og mere omfattende og kompleks for både bygherre, rådgivere, håndværkere og ansvarlige myndigheder.

En aktuel udfordring og et flittigt debatteret emne, er bl.a. de planlagte og allerede gennemførte affredninger af en lang række historiske bygninger, der kommer i kølvandet af Kulturstyrelsens fredningsgennemgang. De lægger et endnu større ansvar i hænderne på de lokale myndigheder, ligesom de også stiller højere krav til os andre.

Med lempede regler er der større risiko for at værdifuld kulturarv bliver overset og går tabt i den ofte misforståede kamp om en grønnere verden.

 

hus 

Det næsten 180 år gamle og velproportionerede, tidligere Råd-, Ting- og Arresthus i Store Heddinge efter en gennemgribende restaurering, energioptimering og omdannelse til ”SmartTing”. Foto: Kurt Rodahl Hoppe / Realdania Byg

 

Gamle bygninger er bæredygtige – på alle måder
Gamle bygninger er normalt opført af lokale, naturligt forekommende og vedvarende byggematerialer i håndværksmæssig byggeteknik og kan derfor vedligeholdes og repareres. Herudover er historiske byggematerialer genbrugsegnede, og deres ressourcemæssige livscyklusomkostninger er derfor tilsvarende lave. Bygningerne indeholder desuden allerede en enorm mængde af investeret energi, der – deres ofte høje alder taget i betragtning – gør dem bæredygtige i et langtidsholdbart perspektiv.

Bæredygtighed er ikke alene et miljømæssigt fænomen, men også et sociokulturelt. Bevaringen af kulturhistorisk værdifulde bygninger, landsbyer, områder, bykerner og landskaber er et langsigtet aktiv for kommuner og regioner, da det er med til at synliggøre og fastholde kulturelle karaktertræk og styrke beboernes tilknytning til egnen. Herudover har kulturarven stor indflydelse på lokalområdets trivsel og udvikling – og samtidig med, at det har en positiv indflydelse på befolkningsudviklingen, tiltrækker virksomheder og bidrager til øget turisme.

Det betaler sig også økonomisk i det langsigtede perspektiv at passe på bygningsarven. Bevaringsværdige bygninger er helt enkelt mere værd og beviset på, at håndværksmæssig kvalitet og afprøvede metoder holder.

Bæredygtig energirenovering af bygningsarven
Tilgangen til en holistisk bæredygtig energirenovering af bygningsarven kan imødeses ved at opstille en række systematiske grundregler til opgaven.

 

  • Historiske bygninger indeholder ofte spor efter mange forskellige tidsperioder. Det er derfor essentielt, at der altid startes fra bunden med en grundig registrering, analyse og værdisætning af det samlede bygværk og dets historie.
  • Et hvert bygværk er unikt. Det er derfor også indlysende, at der kræves kvalificerede, individuelle løsningskoncepter, fremfor standardopskrifter. Det kræver ofte en større indsats af alle involverede parter i forhold til planlægning, kommunikation og kvalitetssikring.
  • Bygningernes bærende bevaringsværdier bør som udgangspunkt sikres gennem bevaring af originalsubstans og udseende i videst mulig omfang, så deres autenticitet opretholdes. Istandsættelse og reaktivering af potentialer bør så vidt muligt prioriteres fremfor udskiftning. Nødvendige udskiftninger eller tilføjelser, bør udføres i overensstemmelse med den eksisterende materialeholdning af hensyn til såvel arkitektur som teknisk løsning.
  • Aktiv brug beskytter mod forfald. Derfor er det vigtigt, at metoder og løsninger til energirenovering udføres i samklang med den konkrete bygnings funktion, brugerne og deres adfærd.
  • Kvalitative materialer, velafprøvede/velgennemtænkte metoder og relevant, faglig viden er afgørende for resultatet og minimerer risici for uønskede følgeskader. Da intet holder evigt, bør tiltag så vidt muligt være reparerbare.
  • Fokus skal ikke lægges på de enkelte komponenters energimæssige egenskaber men i stedet på bygningens samlede billede. Sammenhængende bygningsanlæg bør endvidere kunne ses i et udvidet energimæssigt perspektiv. Det giver mulighed for udligning af styrker og svagheder over en større skala samt for fælles teknik og forsyning med vedvarende energi.

 

Vi bærer alle et ansvar
Både som bygherrer, rådgivere, håndværkere og ansvarlige myndigheder bør vi have fokus på at kende vores bygninger og tilegne os den nødvendige viden, for at kunne træffe de rette valg i de enkelte situationer. Selv som brugere er vi ansvarlige. Vi bærer alle et ansvar, for at sikre beskyttelsen af både vores miljø og vores bygningsarv for kommende generationer.

Vores bygningsarv ikke er statisk og den skal følge med den verden vi lever i. Derfor er det vigtigt at fastslå, at det fælles mål for beskyttelse af miljøet og bevaring af den historiske bygningsarv bunder i en bæredygtig udvikling. En bæredygtig udvikling opstår dér, hvor kulturværdi, miljømæssig værdi, økonomisk værdi og brugsværdi forenes. Sammenlagt bliver det til livskvalitet.

Link til projektet: Råd-, Ting- og Arresthus i Store Heddinge her og her

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

Nyheden er skrevet af

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev