Blog -

13/02/2017

Den økonomiske bæredygtighed kræver styr på byggeriets parametre

Blogindlæg skrevet af: Per Stabell Monby, Head of Section, COWI

 

 

Påstanden om, at bæredygtig byggeri betaler sig, er ikke ny, men erfaringer fra udlandet viser nu, at det holder.

Datamaterialet som er indsamlet fra flere tusinde projekter i bl.a. Australien, Finland og USA dokumenterer således, at der er minimum 10-12 procent større afkast på investeringen, hvis opførelsen af kontorbyggeri har fulgt principperne for social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.

Helt basalt handler det om at fokusere på en række relevante parametre, når man skal optimere afkastet af et investeringsprojekt. I den indledende fase i dag kigger man ofte for snævert på pris og ikke på de -langsigtede effekter, som det konkrete kontorbyggeri skal give for både investor og lejer. Det resulterer ofte i et for snævert fokus på anlægsprisen i stedet for de ønskede langsigtede kommercielle effekter, som både investor og lejere er bedre tjent med.

Hvis vi kigger på kontorbygninger som eksempel, slår særligt tre parametre ved bæredygtige bygninger igennem som sorte tal på bundlinjen hos investor. Det drejer sig om udlejningspris, salgspris og bygningernes liggetid.

På baggrund af de internationale forskningsresultater har vi i COWI udviklet en ny beregningsmetode, som viser, at den langsigtede investor i en ny kontorejendom let kan øge afkastet med 10-12 procents. Desuden er liggetiden typisk væsentligt lavere.  Det reducerer risici i investeringen, og derfor ser vi også, at det er muligt at opnå finansiering med grønne obligationer, som har en rente der er 0,5% til 0,8% lavere end traditionelle obligationer, når byggeriet kan betegnes som bæredygtigt.

Vores beregninger viser desuden, at en lejer kan øge sin bundlinje betydeligt ved at betale lidt mere i leje for derved at opnå øget produktivitet og lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger – de typiske faktorer ligger på mere end 1,8 mellem øget produktivitet og øget lejeudgift til et bedre lejemål. Selvom beliggenhed stadig agerer trumfkort på ejendomsmarkedet, så viser erfaringerne fra udlandet, at parametre som indeklima og ’feel good’-værdien ved at opholde sig i bæredygtige rammer – og bagefter kunne fortælle det til sin omgangskreds – er i stadig højere kurs. For det første giver det nogle sundhedsmæssige fordele, fordi det ganske enkelt er nemmere at trække vejret og holde koncentrationen, når der er brugt bæredygtige løsninger i byggeriet.

Jeg møder stadig mennesker i byggebranchen, som mener, at bæredygtighed er for dyrt og i øvrigt uforeneligt med en kommerciel succes. Som skitseret ovenfor er virkeligheden en anden.  Den første regning kan ganske vist være højere. Men erfaringerne fra udlandet viser, at det over tid giver et større afkast, hvis man investerer bæredygtigt. Det koster faktisk penge at lade være.

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

Aktuelt

Høringssvar

Høring om tillæg til YBL18/YBB19

Bygherreforeningen, Danske Arkitektvirksomheder og FRI har i samarbejde med en række praktikere opdateret tillægget til ydelsesbeskrivelserne YBL18 og...

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

sep
24
Velfærdsbyggeri

Flerbrugerhuse og multianvendelse

Hvordan udvikler vi bygninger, der kan bruges af flere – og skabe værdi for flere? Bygherrer arbejder i stigende grad med at samle funktioner, aktiviteter og fællesskaber under samme tag. Men hvad kræver det at skabe...

okt
1
Bæredygtighed

Symposium #5: Lerjord som byggemateriale – Fra niche til storskala

I de seneste fire år har Region Hovedstaden og Bygherreforeningen stået bag symposier om brug af lerjord som byggemateriale. Hidtil har fokus været på udviklingen af materialet og metoderne og senest på markedet for lerbyggeri, der i dansk kontekst...

okt
6
Byggeri, drift og anlæg

Nye stemmer og veje i byggebranchen

Dette temamøde er for dig, der gerne vil høre om, hvordan vi i byggebranchen kan bygge bro mellem eksisterende praksis og nye retninger og perspektiver i branchen.

okt
7
Styring og økonomi

BIM og digitalt samarbejde 

Mange bygherrer arbejder allerede med BIM, men oplever, at potentialet ikke bliver realiseret fuldt ud. Hvordan sikrer man, at BIM ikke blot bliver et værktøj i projekteringen, men også skaber værdi gennem hele byggeriets livscyklus...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA