Blog -

02/04/2019

Der ER samarbejde i AB18!

Blogindlæg skrevet af: Rolf Simonsen, Sekretariatsleder, Værdibyg

 

 

Jeg er enig i mange aspekter af Torben og Stinas indlæg, men jeg synes faktisk at det nye AB-system i den grad sætter struktur for samarbejdet og sætter en ny retning for samspillet i byggeprojekterne. Jeg er enig i, at det gode samarbejde er en af de væsentligste ingredienser i gode bygge- og renoveringsprojekter. Det nye AB handler ikke om, hvordan vi får samarbejdet til at blomstre. Men der er et stærkt fokus på at fjerne de væsentlige barrierer for at opnå samarbejde: Uklarheder og konflikter.

 

AB er et regelsæt og et sikkerhedsnet under byggeprojekterne. Og de nye AB opstiller spilleregler med fokus på klarere aftaler, forventningsafstemning og dialog mellem parterne. Målet hermed er at opbygge gode, afstemte projekter med klar rolle- og ansvarsfordeling. Har man dette undgår man mange konflikter, og det bliver nemmere at opbygge og vedligeholde det gode samarbejde (som Torben og Stina, så rigtigt også peger på).

 

Konkret ser jeg forbedringer ved, at AB skaber klarhed og sætter rammer for dialog og forventningsafstemning eksempelvis i den nye (udvidede) projektgennemgang, gennem muligheder for projektudvikling og -optimering i samspil mellem bygherre, rådgivere og entreprenører, i planlægning (f.eks. krav til tydeligere afstemning af rådgivernes arbejde gennem en ydelsesplan) og ikke mindst alle de steder, hvor de nye regler fremtvinger opmærksomhed, tidlig dialog og handlings- og reaktionspligter på områder, hvor udeståender ellers får lov til at vokse sig til kontraproduktive konflikter, fordi de gemmes væk og ikke adresseres tids nok. Endeligt er der det nye setup for konfliktløsning, som også rummer et kæmpe potentiale for at håndtere uenigheder tidligt og dermed give bedre kår for samarbejdet.

 

Selvfølgelig skaber AB ikke samarbejdet, og parterne skal derfor være opmærksomme på, at der fortsat er behov for et selvstændigt fokus på samarbejdet. Men AB fjerner mange barrierer og skaber klare rammer for de områder, hvor uklarheder traditionelt har været med til at afspore samarbejdet.

 

Jeg er helt enig med Torben og Stina om, at AB ikke kan stå alene. På mange af de nævnte områder sætter AB kun en retning, men anviser ikke, hvordan man opfylder potentialet. I Værdibyg har vi også studeret AB og ser en række områder, hvor vi kan bidrage med anbefalinger til, hvordan byggeriets parter konkret kan arbejde for at undgå tvisterne og skabe plads til og grobund for samarbejdet. Vi har med tilfredshed noteret at indholdet i nogle af de vejledninger, som Værdibyg allerede har udgivet, er blevet ophøjet til regler i det nye AB. Vi har allerede taget hul på at understøtte de nye AB ved at lave visualiseringer af en række af bestemmelserne, og vi forbereder os nu på, hvordan vi kan hjælpe branchen til at løfte flere af de gode intentioner fra AB ud på bygge- og renoveringsprojekterne.

 

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

apr
14
Styring og økonomi

Byggeriets Business Case

På dette kursus lærer du at etablere et robust fundament for dit byggeri ved at anskue det som del af en større økonomisk sammenhæng gennem den gode Business Case. Du lærer at afdække potentialerne i...

apr
17
Byggeriets aftaler

Klog på YBL18

Dette kursus giver dig indsigt i Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab (YBL18). Bliv klogere på hvilken betydning ydelsesbeskrivelsen har for dig. For hvordan sikrer du at få de rette ydelser til opgaven, og hvordan kan...

apr
21
Byggeri, drift og anlæg

Kontorbyggeri og fremtidens arbejdsplads

Måden hvorpå vi arbejder har været og er fortsat i forandring. Så hvordan sørger vi for, at kontorernes fysiske rammer altid lever op til brugernes behov? Og hvordan kan vi tilpasse dem på en hensigtsmæssige...

apr
22
Bæredygtighed

Arbejdskriminalitet og ordentlige arbejdsforhold

Dokumentarer som Den sorte svane og Underdanmark har igen sat fokus på arbejdsforholdene i byggebranchen. På denne konference får du indsigt i det ansvar og den lovgivning, der gælder og er på vej, samt i...

apr
23
Byggeriets aftaler

Klog på ABT18

Denne kursusdag giver dig forståelse for, hvordan du kan anvende totalentreprise efter ABT18, og hvordan du opnår den bedste fordeling af risiko, ansvar, indflydelse og budgetsikkerhed.

apr
23
Medlemsmøde

Topmøde: Fremtidens sunde byer

Topmøde på tværs af sektorer og brancher om, hvordan vi udvikler byer med plads og øje for fællesskaber og borgernes psykiske og psykiske sundhed og trivsel. Mødet skal samle en ny partner- og aktørkreds som...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA