Projektgranskning er en systematisk gennemgang af et byggeprojekt beskrevet i YBL18, der har til formål at identificere og rette fejl og uhensigtsmæssigheder i projektet i tide. Mette Skouenborg, seniorprojektleder i Værdibyg og Frederikke Gludsted, specialist i Bygningsstyrelsen oplever dog, at projektgranskning godt kan have et dårligt ry i branchen. Og det er ærgerligt mener de, da aktiviteten har flere positive indvirkninger på et byggeprojekt.
”Der er en udbredt opfattelse af, at kvalitetssikring er omstændeligt og bureaukratisk. Og derfor bliver kvalitetssikringsaktiviteterne ikke tilstrækkeligt planlagt og der bliver ikke altid allokeret de nødvendige ressourcer. Og det er ærgerligt,” fortæller Mette Skouenborg, seniorprojektleder i Værdibyg, der er projektleder på en række vejledninger om kvalitetssikring.
Fejl og mangler bliver opdaget i tide
En grundig projektgranskning giver mulighed for at opdage fejl, mangler og uhensigtsmæssige løsninger i projektet, mens det stadig er på tegnebrættet – fremfor når man står på byggepladsen. Ifølge Frederikke Gludsted, der gennem årene har været en meget aktiv deltager i flere Værdibyg-vejledninger om Kvalitetssikring, er der også god læring at hente for alle:
”Det tager tid at granske projekter, men den kommer godt tilbage. For det medvirker jo til at forebygge dyre fejl, og så har jeg erfaret, at man lærer rigtigt meget af det. Det er indlysende godt, at de bliver opdaget i granskningen og ikke på byggepladsen – det er både nemmere og billigere” supplerer hun.
Skaber samarbejde på tværs
Et andet aspekt, der ifølge Frederikke Gludsted ofte bliver overset, er de afledte effekter, det kan have på samarbejdet i et byggeprojekt. For aktiviteten berører stort set alle aktører, og har tilknyttede aktiviteter på tværs af alle byggeprocessens faser.
“Udover at medvirke til at forebygge dyre fejl, skaber det en fed dynamik at sidde i en gruppe, hvor man er ingeniører, arkitekter og entreprenører, der gransker sammen,” siger Frederikke Gludsted.
Som bygherre oplever hun, at på trods af at ordet ”projektgranskning” kan få det til at gibbe i de fleste rådgivere, så ender de faktisk med at være glade for, at det er blevet prioriteret højt.
”Når rådgivere hører, at vi har et kvalitetsteam, så bliver de ofte lidt nervøse, og tænker måske, at de skal til eksamen. Der gør vi meget ud af at fortælle, at vi i bund og grund bare vil have så godt et projekt som muligt – og så lægger vi vægt på en god dialog til møderne. Det kan rådgiverne godt se værdien i, for i sidste ende sparer det jo os alle for tid og penge, at fejlene bliver fundet nu og ikke ude på pladsen,” siger hun.
Værdien skal synliggøres
Frederikke Gludsted mener, at særligt bygherrer har en opgave i at signalere, at projektgranskning er noget, man tager alvorligt.
”Når vi laver udbud, så skriver vi granskningsperioderne ind i tidsplanerne, for at vise, at vi synes, at det er vigtigt. Det gør det synligt for de øvre lag hos rådgivere og entreprenører, at vi som bygherre lægger vægt på projektgranskningen, når der er sat 10 dage af til det,” fortæller Frederikke Gludsted.
Derudover understreger hun, at branchen generelt skal blive bedre til at synliggøre den værdi, som kvalitetssikring skaber i projekterne. Mette Skouenborg håber også på, at Værdibygs kommende vejledning kan være med til at klæde branchen på til at blive bedre til at prioritere granskningen som en værdiskabende aktivitet i projektforløbet.
“Vores mål med vejledningen har været at skabe en fælles forståelse mellem alle projektets parter og inspirere til gode granskningsforløb ved at trække på praksiserfaringer på tværs af byggeriet,” siger hun.
Værdibygs vejledning om projektgranskning bliver lanceret den 28. september. Vejledningen præsenterer bl.a. et nyt værktøj i form af en liste med granskningsspørgsmål, som man kan tilpasse det konkrete projekt. Læs mere om lanceringsarrangementet og tilmeld dig her.
