Blog -

31/10/2018

Det handler om at bruge bygherrens penge godt

Blogindlæg skrevet af: Lena McNair, medlemschef, Arkitektforeningen

 

Når vi taler om ’værdi’ i det byggede miljø, er det ikke alene forstået som kroner og ører, men et begreb med mange aspekter. Ikke mindst i en renoveringsproces skal der arbejdes med arkitektonisk og økonomisk værdi side om side, hvad enten huset groft sagt bare skal have en gang hvid maling eller en ny funktion med en gennemgribende istandsættelse. Derudover er det måske et bedre energiregnskab, øget bæredygtighed eller flere udlejningskvadratmeter, der gerne skulle lægges til bygningens samlede værdi.

Foto: Johan Rosenmunthe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Renoveringer og ombygninger er komplekse samarbejdsprocesser, og der skal andre planlægningsværktøjer til end ved nybyggeri. Derfor er det vigtigt at forventningsafstemme, hvad bygherren gerne vil opnå med renoveringen, inden der tages fat på processen. Det er denne nuancering forud for ydelsesbeskrivelsen, som mange arkitekter kan raffinere – så arkitekten bliver en endnu mere relevant sparringspartner for bygherren i den indledende fase, også når det kommer til de økonomiske aspekter.

 

Økonomi som designparameter
Graden af værdiskabelse er naturligvis tæt knyttet til økonomien, og derfor giver det også mening at arbejde med økonomi som designparameter. Arkitekters arbejde drejer sig naturligt om at bevare eller udvikle den arkitektoniske kvalitet og værdi i projektet – men kvaliteten skal kunne sættes ind i en økonomisk kontekst. Værdiskabelsen skal også findes i forskellen mellem den nuværende lejeværdi og en kommende leje- eller salgsværdi.

Der er brug for et forbedret fælles sprog om, hvordan der prioriteres i det komplekse møde mellem nyt og gammelt, som renoveringssager altid byder på. Arkitekters arbejde bliver ikke, nødvendigvis, bedre af, at der er flere penge til rådighed i en renovering, ligesom bygherren heller ikke – nødvendigvis – får det mest tilfredsstillende resultat ved at vælge de billigste løsninger. Men at køre et projekt i mål, som blev godt, fordi det levede op til en fælles forventning, der allerede var afstemt forud for ydelsesbeskrivelsen; det er en fælles og langsigtet tilfredsstillelse, både arkitektonisk, værdiskabelsesmæssigt og økonomisk.

 

Inspiration og forventning
Arkitektforeningen og Bygherreforeningen arbejder i fællesskab på kompetenceudvikling, der bringer parterne sammen om netop den tidlige, fælles forventningsafstemning. Kurser hvor arkitektoniske virkemidler og æstetisk værdiskabelse spiller en naturlig rolle, men hvor også totaløkonomiske vurderinger indgår som inspirationskilde og beslutningsredskab.
Det manglede, bare.

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

sep
1
Strategi og ledelse

Bygherrerollen 360: Opgaver, roller og ansvar – Århus

Hvilken rolle skal bygherren indtage i projektet? Hvad indebærer bygherres rolle og ansvar? Og hvad skal du være særligt opmærksom på, når du indtager bygherrerollen i forhold til projektstyring, snitflader og krav? Det kan dette...

sep
2
Udbud og samarbejde

Tidlig entreprenørinddragelse

Her får du et godt overblik over fordele og udfordringer ved de forskellige modeller for tidlig entreprenørinddragelse. Både i forhold til den juridiske tilrettelæggelse af processen og ikke mindst succeskriterierne for at kunne høste gevinsterne...

sep
4
Medlemsmøde

Bygherre Briefing: AI set fra bygherrestolen

Hør, hvordan du kan bruge AI i byggeprojekter, og hvad det kræver af dig som bygherre at komme i gang. I denne udgave af online Bygherre Briefing får du på bare 30 minutter et indblik...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA